Prøv avisen

Politiske signaler har effekt: Domstole straffer hårdere

Justitsministeriet har netop gennemgået de afsagte domme ved landets domstole i perioden fra 2011 til 2017 for vold, voldtægt og pædofili, og der tegner sig et tydeligt billede. For alle forbrydelser er straffen i perioden steget markant. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Nye tal viser, at vold, voldtægt og pædofili straffes markant hårdere end hidtil. Vi følger Folketingets ønsker, siger formand for Dommerforeningen. Men forskningen kan ikke dokumentere, at skærpede straffe virker, så der er behov for diskussion om formålet med straf, lyder det fra forsker

Efter at politikerne i årevis har kritiseret landets domstole for ikke at straffe hårdt nok i forhold til de strafferammer, man politisk har vedtaget, ser det nu ud til, at opråbene er hørt.

Justitsministeriet har netop gennemgået de afsagte domme i perioden fra 2011 til 2017 for vold, voldtægt og pædofili, og der tegner sig et tydeligt billede.

For alle forbrydelser er straffen i perioden steget markant. For grov vold er der tale om en stigning på 25 procent. Voldtægt giver i gennemsnit en 20 procent længere straf, og for pædofili er straffen i gennemsnit blevet 36 procent længere.

”Personfarlig kriminalitet betyder meget for det enkelte menneskes liv og for det enkelte offer. Det kan afholde og afskrække nogle fra kriminalitet, at de skal sidde længere tid spærret inde, og derfor er jeg svært godt tilfreds med udviklingen,” siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Det højere strafniveau skyldes væsentligst de strafskærpelser, der er indført fra politisk hold, siger Mikael Sjöberg, formand for Dommerforeningen og dommer ved Østre Landsret.

”Vi følger regeringens og Folketingets ønsker. I dag straffer vi hårdere for stort set alle forbrydelser, end vi gjorde tidligere,” siger Mikael Sjöberg om strafniveauet i dag.

Han nævner besiddelse af våben på offentligt sted som et eksempel. For ikke mange år siden straffede man med måneder, i dag straffer man med mindst to år for sådan en forbrydelse.

”Ser man på det historisk, giver vi i dag klart højere straffe end tidligere. Jeg har været dommer i 20 år, og jeg husker ikke, at vi har straffet hårdere end i dag. Vi er også et af de lande i Europa, som har den største strafmasse,” siger Mikael Sjöberg med henvisning til det juridiske udtryk for den samlede årlige idømte fængselsstraf.

Men de nye tal fra Justitsministeriet viser også, at strafferammen stadig ikke udnyttes fuldt ud. Eksempelvis lyder strafferammen for voldtægt ved anvendelse af vold eller trussel om vold på otte år, men gennemsnitsstraffen lød i 2017 på under tre år.

Ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen er der andre succeskriterier end at udnytte strafferammen fuldt ud.

”Jeg er nok kommet dertil, at det ikke kun handler om strafferammen, men også om strafniveauet. Lige nu kan vi se bandemedlemmer, der får op til 20 års fængsel. Vi kan se, at når vi ændrer lovgivningen, så begynder det at rykke, og det er et entydigt succeskriterie for vores regering,” siger Pape Poulsen.

De indsatte sidder altså generelt længere tid i fængsel i Danmark. Andelen af langtidsindsatte, der afsoner i mindst fem år, er således steget fra 22,7 procent i 2011 til 27 procent i 2016, viser en ny kortlægning, som kriminolog Linda Kjær Minke, lektor ved juridisk institut ved Syddansk Universitet, har fået offentliggjort i tidsskriftet Samfundsøkonomen.

Sammenligner man med England, Wales, Island, Finland, Sverige, Holland, Norge og Tyskland, ligger Danmark her i midten i forhold til andelen af langtidsindsatte. I England og Wales er der flest langtidsafsonere. I Tyskland færrest.

I lyset af de nyeste tal fra Justitsministeriet er der ifølge Linda Kjær Minke behov for en grundlæggende diskus- sion om, hvorvidt straf virker.

”Hvad er formålet med straf? Er hensigten, at dømte begår mindre kriminalitet, så er der forskning, der viser, at strafskærpelser ikke har en effekt. Vil man gerne have, at dem, der begår kriminalitet, fjernes fra vores åsyn, så er vi godt i gang,” siger Linda Kjær Minke.