Prøv avisen

Grundloven kontra sharia

Jesper Langballe. - Foto: Folketinget

Jesper Langballe (DF)'s grundlovstale

For første gang i den tid, jeg kan erindre, er Danmarks Riges Grundlov truet. Som en enorm hovedløs kæmpe har den 1300 år gamle muslimske sharialov rejst sig og truer med at nedtrampe de grundlovssikrede frihedsrettigheder, vi altid har regnet for selvfølgelige dem, der på én gang værner den enkeltes frihed og sammenbinder de enkelte mennesker i et folkeligt dansk fællesskab, så vi ikke blot er løsrevne atomer i universet.

Læs også: Tema om islam

Ganske vist formår sharialoven ikke i sig selv at true grundloven, for grundloven kan egentlig kun trues indefra af vores eget medløberi. Og det ikke blot herhjemme, men i hele den vestlige verden mest ynkeligt udtrykt af den engelske kirkes leder, ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams, da han erklærede, at det tilsyneladende var uundgåeligt, at England inkorporerede shariaen eller dele af den i engelsk lov. Enhver engelsk muslim skulle så selv kunne afgøre, hvilken lov han ville dømmes efter i en engelsk retssal. Ærkebiskoppen fatter tilsyneladende ikke, at dermed er hele lovens mur brudt ned og det enkelte menneske prisgivet totalitær vilkårlighed.

I England er denne proces godt i gang. Punkt for punkt er principper fra sharialoven efter krav fra de derboende muslimer blevet indsat i engelsk lov og retspleje især med hensyn til ægteskabs- og arvelovgivning. Og herhjemme foreslog en dansk strafferetsekspert, professor Vagn Greve, for et par år siden, at sharias bestemmelser om blodgæld blev en del af den danske lovgivning, så man, når der er sket et drab, kan undgå retsforfølgning ved at den skyldige betaler blodpenge til den dræbtes familie.

Hvad er da sharia? Ja, prøv at forestil jer, at man samlede hele bibelen og alle de fortolkninger, den med tiden har været udsat for, sammen med straffeloven, ægteskabs- og arveloven og al anden lovgivning i ét kæmpemæssigt system, der punkt for punkt dikterede alle danskere, hvordan de indtil den mindste detalje skulle leve så ville man have en slags forestilling om, hvad sharia er. - D.v.s. den sammenligning er jo helt umuligt, for sådan ville bibelen aldrig acceptere at blive brugt. Den er en bog, der tilsikrer den enkelte åndelig frihed og kan slet ikke lukkes inde i et sådant system.
Bibelen er ikke en bog, vi skal tro på ud fra en from teori om, at hvert ord er inspireret af Gud. Men bibelen fortæller os om en person, Jesus Kristus, som kom til os med Guds tilgivelse, og Ham skal vi tro. Hvilken forskel er der ikke på at stole på en bog og at stole på en person. Ja, hvilken forskel er der ikke på, at et barn skal stole på og adlyde en detaljeret husorden med flere tusinde regler - og så at barnet skal stole på og adlyde sin far og mor, som elsker barnet. Det sidste er frihed.

Og den frihed går igen i den danske grundlov, der er blevet til på baggrund af bibelens frihedsforkyndelse, mens sharia er en rigoristisk husorden, der snører hele livet ind i regler og forordninger.
Sharia er et system, der består af 1) koranen, d.v.s. alt hvad Muhammed påstår, at Allah har meddelt ham igennem ærkeenglen Gibriel, samt 2) sunna, d.v.s. traditionen, profetens fortolkning og sædvane, som den er overleveret i forskellige samlinger af Hadith, der handler om profetens eget liv, samt 3) qiyas, de retslærdes regler for islamisk sædvane, der er blevet til ved såkaldte analogislutninger: Der opstår jo hele tiden nye problemer, som ikke er forudset i koranen eller Hadith - naturligvis, for verden bevæger sig, selvom koranen står bomstille. Og så gransker de muslimske retslærde det nye problem og sammenligner med tilsvarende fænomener på Muhammeds tid og skaber så en ny regel til imødegåelse af det nye problem. Der bliver altså aldrig tænkt nyt.

Og endelig er der så 4) Konsensus, d.v.s. retsregler for islamisk sædvane i problemer, der ikke er omtalt i koranen, men som der kan opnås enighed om indenfor en retsskole eller imellem flere retsskoler indbyrdes.

Dér har du så den samlede sharia, der fortæller den troende muslim alt, hvad han skal gøre: Hvad han skal tro på og hvilken hånd han skal hilse med eller spise med, og hvilken fod han skal sætte forrest, når han går ud på toilettet. Et system, der omfatter og regulerer hele tilværelsen.

I modsætning til den kristne bibel, hvis evangelium sætter det borgerlige liv i frihed, så vi indretter os sådan, som vores samvittighed tilsiger os det, og sådan at det svarer til det sted og den tid, vi lever i. Og mens bibelen og evangeliet gør sig hørt på hver enkelt kristens eget modersmål, så skal koranen og muslimens daglige bønner lyde og læres udenad på arabisk, profeten Muhammeds sprog, som kun de færreste muslimer forstår. Og alt det har ingen kulturel hjemstedsret i noget enkelt folk eller land, men omfatter hele den samlede umma - hele den verdensomspændende muslimske menighed, som udgør én samlet hær Allahs hær.

Hvordan begrunder den danske grundlov nu sine lovparagraffer?
Svaret er, at den begrunder dem slet ikke. Den nedfælder dem blot, for de er ikke udgået af én eller anden tro eller ideologi, som kan begrunde dem, men de er opstået af Danmarks historie og af danskernes historiske erfaring og sædvane.

Det gælder f.eks. § 4, der siger: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.
Her er der sat skel imellem kirke og stat. Staten er ikke kirke, og kirken er ikke stat, men staten skal som helt igennem verdslig understøtte den evangelisk-lutherske kirke og skal gøre det på en sådan måde, at den værner om kirkens frihed. Staten skal altså ikke omklamre kirken, men sætte den i frihed. Hvis kirken var et departement under statens styre, ville der jo ikke stå i grundloven, at staten skal understøtte kirken. Der står heller ikke, at staten skal understøtte DSB, for DSB er staten. Men kirken den er ikke nogen statskirke; den er en folkekirke. Derfor flager den ikke med splitflag som militæret og statens andre institutioner, men med folkets almindelige dannebrog.

Terroren viser efterhånden sit hæslige ansigt overalt på kloden. Men i vores optagethed af terrorens hæslighed overser vi, at der er en anden fare, der overgår El Quaedas terrorhandlinger mod den vestlige civilisation. Det er de organisationer, der tilsyneladende ganske fredeligt arbejder for at nedbryde vores frihedsrettigheder og i stedet indføre sharia-loven. Først og fremmest den stenrige og vidt forgrenede organisation, som hedder "Det muslimske broderskab, og som finansieres for saudiarabiske penge. Broderskabet er indgående skildret i bogen, Mod mørket, skrevet af Helle Merete Brix.

Det er lykkedes Det muslimske broderskab at overbevise det meste af Vesten om sine fredelige hensigter blandt andet ved at tage afgjort afstand fra terror. På den måde har de vist et sandt mesterskab i løgn og forstillelse og skabt det indtryk, at de arbejder for en fredelig europæisk udgave af Islam, tilpasset vestlige normer. Sandheden er den modsatte.

Broderskabets kendteste skikkelse er Tariq Ramadan, der står som den store fortaler for et fredeligt Euro-Islam, og som det endog lykkedes at blive den tidligere engelske premierminister Tony Blairs fremmeste rådgiver i Islam-spørgsmål. For nyligt var Ramadan i Danmark og blev hyldet på Krogerup Højskole. Men går man ind på hans hjemmeside og de øvrige broderskabslederes hjemmesider, hvor de taler til deres egne, så vil man finde en anden tale. Her prædikes der had og vold og jihad, hellig krig mod Vesten.

Dette hykleriske dobbeltspil er der et arabisk ord for. Det hedder Taqiya, hvilket vil sige: løgn og forstillelse, og det er for muslimen en hellig pligt, når det tjener Islams strategiske interesser. Én af dem, der har forædlet dette princip, er Ramadans bedstefar Hassan Al Banna, der stiftede det muslimske broderskab som en ekstrem organisation og forædlede løgnen som en kunst. Det muslimske broderskab satte en islamisering i gang af Ægypten, og de principper, man her anvendte, blev et forbillede for ayatollah Khoumeinis iranske revolution.

Danmarks Riges Grundlov kontra sharia-loven. Dér står vores kamp i dag, og vé os, hvis vi svigter i den kamp. Censur kan ingensinde mere genindføres, hedder det i grundloven. Men sharia-loven kræver censur og afskaffelse af al ytringsfrihed i Allahs navn som sikker¬hed mod enhver kritik af profeten Muhammed.

Tro ikke deres forsikringer om, at Islam er en fredens religion, der blot bliver misbrugt af nogle skumle islamister! - En fredens religion, siger de, og så føjer de til: - Hvis du ikke er enig med os i det, slår vi dig ihjel.

Bag grundlovens mur er vi sikrede, men vil vi ikke kæmpe for at bevare grundloven, så er den ikke det papir værd, den er skrevet på. For grundloven er ikke en evig og guddommelig størrelse. Det har vi lært i dag. Den er slet og ret vores grundlov, og det beror på vores vilje til frihed, at vi bevarer den.

Jesper Langballe
Kirkeordfører for Dansk Folkeparti