Med grundloven den 5. juni 1849 gik Danmark fra enevælde til folkestyre. Det var et folkeligt gennembrud for Danmark, som siden 1660 havde været regeret af enevældige konger med højst forskellige evner og succes udi statsførelsens kunst. Læs mere i denne baggrund om grundloven.
Du kan også læse selve Danmarks riges grundlov i sin fulde længde i denne flotte specialhistorie.
Det var dog langt fra alle, der i år 1849 fik samme adgang til demokratiet.
"Fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter og fjollede" fik eksempelvis ikke valgret, og man skulle i princippet helt frem til 1915 med indførelsen af kvinders stemmeret, før grundloven omfattede alle, kan man læse i denne artikel.
I den offentlige debat om grundloven har kirke-stat-forholdet fyldt meget i senere år. Læs her, hvordan de kirkelige aktører påvirkede udarbejdelsen af grundloven.
Centralt i arbejdet med grundloven stod blandt andre biskoppen og politikeren D.G. Monrad, der i historiebøgerne både har fået æren for at arbejde for grundloven, men også en væsentlig del af skylden for Danmarks nederlag ved krigen i 1864. Læs mere om D.G Monrads rolle her.