Det begynder at ligne den klassiske fortælling om Peter og ulven. Efterhånden som Peter får råbt ”Ulven kommer!” tilpas mange gange, uden at det sker, bliver folk i landsbyen resistente over for at tro på, at ulven faktisk kan komme. To gange tidligere har den socialdemokratiske regering på finansloven lagt op til at standse sin støtte til Center for Grundtvigforsknings udgivelse af alle Grundtvigs værker, men alligevel til sidst fundet 9,9 millioner kroner pr. år. Nu lægges der med finanslovsforslaget for 2022 for tredje gang op til, at pengestrømmen skal ophøre, og centerleder Katrine Frøkjær Baunvig håber, at forløbet fra de to seneste år kan gentage sig. Men hun frygter, at ulven rent faktisk kommer denne gang.
”Jeg skal ikke kunne sige, om det er udtryk for aktiv uvilje fra regeringens side eller om det blot er en forhandlingsstrategi. Jeg håber naturligvis, at det ikke er aktiv uvilje. Men under alle omstændigheder skaber det uro og bekymring, at der hvert år skal være usikkerhed om, hvorvidt vi kan få midler til at gøre vores projekt færdigt,” siger Katrine Frøkjær Baunvig.
Jeg skal ikke kunne sige, om det er udtryk for aktiv uvilje fra regeringens side eller om det blot er en forhandlingsstrategi. Jeg håber naturligvis, at det ikke er aktiv uvilje.
Hun gør opmærksom på, at da det store projekt med at udgive alle Grundtvigs 1068 værker i en kommenteret udgave blev søsat i 2009, var det en beslutning fra politikerne på Christiansborg. Projektet følger i kølvandet på 1990’ernes og 2000’ernes kommenterede udgivelse af Søren Kierkegaards skrifter, og det blev defineret til at koste i alt 200 millioner kroner svarende til 200 årsværk i form af 10 forskeres arbejde i 20 år på Center for Grundtvigforskning, der hører under Aarhus Universitet.
Ifølge centerlederen er det lykkedes at holde tidsplanen, så den samlede udgivelse kan ventes færdig med udgangen af 2029. Standser pengestrømmen nu, er det usikkert, hvor meget udbytte man kan få af de 12 års arbejde og 120 millioner finanslovs-kroner, der allerede er brugt.
”Det er meget frustrerende, nu vi er godt i gang, at der skabes ny usikkerhed om hele projektet. Nu er vi der, hvor vores medarbejdere har oparbejdet den fornødne knowhow i at kunne læse og forklare Grundtvigs svært tilgængelige 1800-tals-dansk. Hvis ikke der afsættes midler til næste år, kan vi ikke forvente, at de bare holder sig stand by til at genoptage det,” siger Katrine Frøkjær Baunvig, som forgæves har forsøgt at få en flerårig finanslovsbevilling, så Grundtvig-udgivelsen ikke skal være kastebold hvert år:
”Jeg synes, det er fuldt rimeligt, at man på det politiske niveau diskuterer, hvad de offentlige forskningsmidler skal bruges til, men når nu projektet er sat i gang, er det er svært at forstå, at det hvert år skal diskuteres, om det skal gøres færdigt.”
Center for Grundtvigforsknings bestyrelsesformand, den tidligere Venstre-minister og regionsrådsformand Carl Holst, erklærer, at bestyrelsen nu vil gøre det samme, som den har gjort de to foregående år, nemlig forsøge at få de politiske aktører i tale og forklare, at ”lige så lidt det er hensigtsmæssigt at stoppe halvvejs i et stort broprojekt, lige så lidt hensigtsmæssigt vil det være at stoppe midt i arbejdet med at digitalisere og bevare Grundtvigs værker.”
Det var oprindeligt en mærkesag for den daværende Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen og Det Radikale Venstres tidligere partileder Marianne Jelved, at der skulle afsættes midler til Grundtvig-udgivelsen. Som socialdemokratisk uddannelses- og forskningsminister i 2019 og 2020 har Ane Halsboe-Jørgensen — der netop har overdraget ministerposten til partifællen Jesper Petersen for selv at blive kirke- og kulturminister — tidligere sagt, at hun og hendes parti ikke har noget imod Grundtvig-forskningen, men blot havde valgt at prioritere andre vigtige emner. Hverken Katrine Frøkjær Baunvig eller Carl Holst kan udelukke, at S-regeringens strategi har været — og fortsat er — at bevillingen er fjernet for at forhandlingsparterne fra V og R skal give sig på andre punkter for at ”købe” den tilbage igen under finanslovsforhandlingerne.
”Hvis det er tilfældet, så synes jeg politikerne i stedet skulle finde sig en kampplads, hvor de kan dele sig efter anskuelser og ikke efter finanslovsbevillinger. For det her går hver gang ud over medarbejdertilfredshed og kvalitet i arbejdet på Center for Grundtvigforskning,” siger Carl Holst.