Grundtvig-center: Vi kan ikke gøre mere for at påvirke politikere

For andet år i træk står Grundtvig Centeret nu i fare for at miste sin bevilling. Kristeligt Dagblad har talt med centerleder Katrine Frøkjær Baunvig og spurgt, om centret selv har gjort nok for at vinde politikernes gunst

"Det ville være fornuftigt at give os arbejdsro, så vi ikke bliver slået hjem i ludo hvert efterår. Det er selvfølgelig noget, der skaber usikkerhed på en arbejdsplads,” siger centerleder Katrine Frøkjær Baunvig.
"Det ville være fornuftigt at give os arbejdsro, så vi ikke bliver slået hjem i ludo hvert efterår. Det er selvfølgelig noget, der skaber usikkerhed på en arbejdsplads,” siger centerleder Katrine Frøkjær Baunvig. Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

I 10 år levede Center for Grundtvigforskning under Aarhus Universitet i fred og fordragelighed. Centrets arbejde blev i sin tid påbegyndt på initiativ fra politikere på Christiansborg, og de samme politikere stod hvert år for at levere pengene til den daglige drift via landets finanslov. Men sidste år blev freden truet.

Regeringen bebudede i sit finanslovsudspil, at arbejdet i Aarhus med blandt andet at udgive en videnskabelig digitaliseret udgave af Grundtvigs samlede værker ikke længere skulle have støtte. Efter lang tids debat og medieomtale lykkedes det imidlertid at få reddet centret efter forhandlinger i Folketinget om den såkaldte forskningsreserve, hvor pengene som regel kommer fra. Men troede man, at freden var genoprettet for bestandig, tog man fejl. For da regeringen i går offentliggjorde sit finanslovsudspil, var den gal igen. Center for Grundtvigforsknings fremtid er igen afhængig af de andre partiers ønsker ved de kommende forhandlinger om forskningsreserven.

Det er dårlige nyheder for centerleder Katrine Frøkjær Baunvig, som Kristeligt Dagblad har spurgt, om centret selv har gjort nok for at afværge denne situation.

”Vi kan hverken være forbløffede eller fornærmede over, at det kommer til forhandling, om vi skal have tilskud. Det er et vilkår, når man er offentligt finansieret. Når det er sagt, så er der kun indikationer på, at vi gør vores arbejde godt. Vi overholder alle krav om deadlines, hvilket ikke nødvendigvis er helt almindeligt i denne branche. Vi er det seneste år blevet tildelt ekstrabevillinger fra andre puljer til forskellige projekter, fordi man har tænkt, at vi har noget at bidrage med. Og vi får et stigende besøgstal på vores hjemmeside med Grundtvigs værker,” siger hun.

Projektet blev påbegyndt i 2009 og har en 20-årig tidsramme. I 2029 forventes det derfor, at centret har færdiggjort arbejdet med at udgive en tekstkritisk og kommenteret udgave af Grundtvigs samlede værker, hvis bevillingen ikke stopper i mellemtiden. Indtil videre er der blevet brugt i omegnen af 110 millioner kroner på arbejdet, og fra flere kritikere lyder det, at det er penge ud ad vinduet, hvis arbejdet ikke kan gøres færdigt. Katrine Frøkjær Baunvig tilslutter sig den holdning, at en halv udgave ikke er meget værd.

”Det har været et stort arbejde med at få oparbejdet ekspertise herinde, men det kan hurtigt blive afviklet. Man kan ikke bare sætte projektet på standby et enkelt år og fortsætte igen senere. Derfor håber vi selvfølgelig, at der bliver fundet en løsning, så vi kan føre projektet til ende og give det videre til dansk eftertid.”

Har I været dygtige nok til at pleje jeres forhold til Folketingets forskningsordførere, nu når I står i samme situation som sidste år?

”Jeg og centerbestyrelsens næstformand, Carl Holst, havde foretræde for uddannelses- og forskningsudvalget efter finanslovsforhandlingerne sidste år, hvor vi fortalte om vores arbejde. Centret har en politisk bestyrelse med nuværende og tidligere medlemmer af Folketinget. Formandskabet, Karen Klint og Carl Holst, er i løbende kontakt med politikere fra forskellige partier. Jeg mener ikke, at vi kan gøre mere på det område.”

Skal du selv tage flere ture til Christiansborg for at gøre opmærksom på arbejdet?

”Jeg kan ikke sige så meget om, hvad vores plan er nu. Kun, at vi håber, at politikerne har lyst til at give os ro, så vi kan få lov til at gøre vores arbejde færdigt.”

Hvordan vil I undgå, at det ender med en usikker situation hvert år, hvor jeres bevilling skal til forhandling, og jeres medarbejdere må bide negle over en mulig udsigt til at miste deres arbejde?

”Vi kan ikke gøre andet end at appellere til, at politikerne ser det fornuftige i, at vi fortsætter projektet og gør arbejdet færdigt. Det ville være fornuftigt at give os arbejdsro, så vi ikke bliver slået hjem i ludo hvert efterår. Det er selvfølgelig noget, der skaber usikkerhed på en arbejdsplads.”