Grundtvig var ledetråden for Ole Vig Jensen

Som kirkeminister kæmpede den radikale Ole Vig Jensen for at bevare båndet mellem kirke og stat – et bånd, som dele af hans parti ellers ønskede at kappe

Kolleger fra Ole Vig Jensens tid som folketingspolitiker og minister ser en tydelig linje i hans holdninger som kultur-, kirke- og undervisnings- minister. –
Kolleger fra Ole Vig Jensens tid som folketingspolitiker og minister ser en tydelig linje i hans holdninger som kultur-, kirke- og undervisnings- minister. – . Foto: Scanpix.

Det har været et hårdt halvår for pårørende og venner til flere tidligere kirkeministre. Den 4. oktober sidste år døde Tove Fergo (V), den 17. marts døde Dorte Bennedsen (S), og i tirsdags døde den radikale Ole Vig Jensen, 79 år.

I funktionen som netop kirkeminister var Ole Vig Jensen formentlig den mindst profilerede af de tre, men kolleger fra hans tid som folketingspolitiker og minister ser alligevel en tydelig linje i hans holdninger som kultur-, kirke- og undervisningsminister.

”Der var især to mænd, som kom til at præge Ole Vigs livssyn. Den ene var tidligere undervisningsminister Jørgen Jørgensen, hvis hjem i Lejre han kom i som ung, og den anden var forfatteren Martin A. Hansen, der boede i baghaven,” fortæller tidligere landsformand for De Radikale og sognepræst Asger Baunsbak-Jensen.

”Der blev læst op af Martin A. Hansens bøger i hjemmet, og det var med til at forme hans sociale syn med respekt for de svageste. For det andet fik han grundlagt det syn på skolen, at skolesystemet ikke måtte adskille stærke og svage elever, men at de stærke og svage skulle lære af hinanden. Endelig blev han for det tredje præget af det frihedssyn, som fandtes i Osted, hvor der var både valgmenighed og friskole, og efter sin realeksamen kom han på Grundtvigs Højskole i Hillerød.”

Tidligere minister Marianne Jelved (R) kalder Ole Vig en ”stille type”, som satte mange skibe i søen som politiker, uden at alle hørte om det. For eksempel spillede han en stor rolle, da KVR-regeringen først iværksatte et fireårigt udviklingsprogram for folkeskolen med syv punkter. Senere kom han selv som undervisningsminister til at gennemføre en reform af folkeskolen.

”Han var også morsom på en stille og underspillet måde. Da han første gang som kirkeminister mødtes med biskopperne, havde han taget sangen ’Du kom med alt, hvad der var dig’ fra højskolesangbogen med og foreslog biskopperne, at den skulle med i den næste salmebog,” siger Marianne Jelved.

Da han skulle holde en festtale for husmændenes formand Hans Larsen-Ledet på dennes meget store gård med tilhørende maskinpark og store jordlodder, indledte han tørt med at konstatere, at det jo var gået meget godt for husmandsbevægelsen.

Ole Vig Jensen var kulturminister fra 1988 til 1990 i KVR-regeringen, undervisningsminister fra 1993 til 1998 og kirkeminister i 15 måneder fra 1996 til 1998 i de socialdemokratisk ledede regeringer under Poul Nyrup Rasmussen (S).

”Da Ole Vig blev kulturminister, ville han helst have været undervisningsminister som sit gamle forbillede Jørgen Jørgensen. Men den post sad Bertel Haarder på. Ole Vig opnåede dog at få flyttet en del af folkeoplysningen over til Kulturministeriet. Først ved regeringsskiftet i 1993 kunne han overtage Undervisningsministeriet efter Bertel Haarder. I 1995 fik han med bred politisk tilslutning gennemført en ny folkeskolelov,” siger politisk kommentator og tidligere professor ved Københavns Universitet, Tim Knudsen.

Ifølge Asger Baunsbak-Jensen tog Ole Vig Jensen det bedste af det grundtvigske med sig ind i opgaven som kirkeminister.

Han var meget forsigtig med at gribe ind i kirkens indre anliggender og kæmpede internt hos De Radikale mod dem, der ville skille stat og kirke.

Som undervisningsminister stod Ole Vig Jensen i 1990’erne for at ændre læreruddannelsen. Stærke kræfter ønskede at fjerne kristendomsfaget fra uddannelsen, men det lykkedes ham at komme igennem med et kompromis om at ændre fagets titel til ”livsoplysning og kristendom.”

Ved valget i marts 1998 røg han ud Folketinget, selvom han havde været valgt i den sikre, radikale højborg i Holbæk i Vestsjælland. Årsagen var formentlig blandt andet den meget omtalte Tvind-sag, hvor han fratog Tvind-skolerne deres statsstøtte – en beslutning, som Højesteret senere kendte grundlovsstridig. Han var derefter i 10 år blandt andet administrerende direktør for Dansk Oplysningsforbund og beklædte en række bestyrelsesposter.