Prøv avisen

Grundtvig-forskning er lige så vildtvoksende som Grundtvig selv

Statue af N.F.S. Grundtvig af kunstneren Niels Skovgaard, der står på Vartov i København. Foto: Leif Tuxen

Grundtvig Centeret har levet en overset tilværelse i forhold til offentligheden og har skrævet mellem Aarhus og København. Men usikkerhed om finansieringen af Grundtvig-udgivelse afspejler især et uhensigtsmæssigt bevillingssystem

N.F.S. Grundtvig var mange ting i sit lange liv fra 1783 til 1872. Han var præst, højskoletænker, salmedigter, politiker og filosof. Måske kan han ligefrem ses som en helgenskikkelse. Og måske er vi blinde for, at et projekt til 200 millioner kroner, der gengiver hans 1000 værker på knudret 1800-talsdansk, skaber ny viden inden for humanistisk digitaliseringsarbejde.

Grundtvig har altid haft mange facetter. Hans skriverier var vildtvoksende. Det samme er forskningen i hans værk. Så vildtvoksende, at overblikket let bliver væk.

I går var der indkaldt til forhandlinger i Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg, hvor der blandt andet skulle tales om, hvorvidt Grundtvig Centeret under Aarhus Universitet og dets udgivelse af Grundtvigs værker i en digitaliseret og kommenteret udgave ligesom de foregående år skulle have 10 millioner kroner fra forskningsreserven. Eller om denne post skulle stryges i regnskabet, som uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) havde lagt op til.

Udfaldet af disse forhandlinger var ikke kendt ved redaktionens slutning, men uanset om pengene er fundet nu, bliver fundet et andet sted på nationalregnskabet, eller slet ikke bliver fundet, er historien om Grundtvig Centeret også en historie om, hvor vanskeligt det er at koble et mangeårigt akademisk udgivelsesprojekt sammen med det årlige politiske tovtrækkeri om fordeling af penge.

”Det principielle spørgsmål er, hvad regeringen egentlig har af planer for dansk kulturarv og humanistisk forskning,” siger Katrine Frøkjær Baunvig, lektor, ph.d. og leder af Grundtvig Centeret.

Hun forsker selv i Grundtvig som kulturel helgen. Hun mener, man kan sammenligne den gamle digterpræst med andre store, døde mennesker, der har fået stor betydning som symbol i moderniteten. Hun er optaget af, at der forskes i Grundtvig, men også at der skal være projekter, som formidler viden om Grundtvig til en bredere kreds. Hun erkender, at det sidste måske ikke har været tydeligt nok.

”Jeg har hørt den kritik, og den tager jeg til mig. Men vi har faktisk sat projekter i gang, hvor vi forsøger at gøre Grundtvig interessant for nye målgrupper,” siger Katrine Frøkjær Baunvig, som personligt har bygget en såkaldt chatbot.

En digital funktion, hvor man kan chatte med Grundtvig på den måde, at man stiller et spørgsmål og får et relevant Grundtvig-citat tilbage som svar.

Det er under et år siden, hun blev leder af Grundtvig Centeret i stedet for Michael Schelde. Selve centeret er en lidt mærkelig konstruktion, idet de 15 ansatte er fordelt med en håndfuld medarbejdere, der sidder på Aarhus Universitet, og cirka dobbelt så mange, der sidder på Vartov i København og arbejder med den digitale udgivelse. Som en anden skilsmisseforælder har Katrine Frøkjær Baunvig delt sit eget arbejdsliv op, så hun er det ene og det andet sted i henholdsvis lige og ulige uger.

”Det kan virke som en mærkelig opdeling, men historikken er, at der i forvejen fandtes et Center for Grundtvigstudier under det daværende teologiske fakultet på Aarhus Universitet, da udgivelsen af Grundtvigs værker blev sat i gang. Men udgivelsen overtog lokaler og medarbejdere fra det tilsvarende Kierkegaard-projekt,” forklarer hun.

På Vartov, som var det sted i København, Grundtvig havde sin menighed, findes også Grundtvig-Akademiet og Grundtvig-Selskabet, som på hver deres måde formidler Grundtvig.

Også på Københavns Universitet forskes der i Grundtvig, både på det teologiske og det humanistiske fakultet, selvom der faktisk verserer et rygte om, at de danske universitetsteologer engang blev enige om at dele de to store tænkere, så Kierke-gaard hørte til i hovedstaden, mens Grundtvig tilhørte Aarhus Universitet.

Anders Holm, lektor i teologi ved Københavns Universitet, slår fast, at ingen nogensinde har forhindret ham i at beskæftige sig indgående med Grundtvig, mens han har været ansat i København.

”Det er sandt, at Grundtvig Centeret videreførte en tradition for, at det var i Aarhus, der var et center, men Grundtvig Centeret har aldrig været det eneste sted, der blev forsket i Grundtvig, der er mange andre, der studerer og formidler Grundtvig. Det, der er sket med udgivelsen af hans værker, er, at 80-90 procent af centerets aktiviteter knytter sig til dette ene udgivelsesprojekt,” siger Anders Holm.

At Grundtvig på et tidspunkt har været kastebold mellem Aarhus og København kan ikke udelukkes, men ifølge lektoren handler sagen om finanslovsbevillingen mere om, at det er uhensigtsmæssigt at gøre store forskningsprojekter, der løber over lang tid, til årlige politiske kastebolde:

”Der findes næppe nogen politiker, som ikke vil sige, at Grundtvig er vigtig, tror jeg. Alligevel fremstår sagen nu lidt som en symbolpolitisk kamp, om man er for eller imod Grundtvig. Man burde snarere diskutere, om man bruger pengene rigtigt. Her kan man forud for igangsætning af store projekter sagtens debattere, hvad vi skal bruge offentlige kroner på. Men det nytter ikke noget, at vi skal til at diskutere præmisserne halvvejs i projektet. Og slet ikke et udgivelsesprojekt, hvor alle kræfter nu er samlede og i gang”.