Morgensamling lægger ud i Ukraine, hvor flere end 100.000 russiske soldater gennem de seneste måneder er blevet mobiliseret langs grænsen. Som det fremgår af dagens leder i Kristeligt Dagblad har ”Rusland udvist en stadigt mere foruroligende vilje til at destabilisere den frie verdensorden.”
Dén pointe står nu endnu mere krystalklart. For sent i går aftes tog præsident Vladimir Putin bladet fra munden for første gang i en hel uge og kommenterede på de bekymringer, som Nato og USA har haft vedrørende Ruslands potentielle invasion af Ukraine. Putin mener, skriver TV 2, at ”fundamentale russiske interesser er blevet ignoreret”. Derfor fremsatte præsidenten igen i går de famøse 17 krav – otte til USA og ni til Nato – som Putin mener skal opfyldes, hvis konflikten skal afvæbnes. Et af hovedkravene er, at Georgien og Ukraine ikke bliver optaget i Nato. Ifølge TV 2 handler trusselsbilledet dog om mere end 17 krav. Rusland vurderer nemlig, at en erklæring fra 1999, som blev underskrevet af sikkerhedsorganisationen OSCE’s medlemmer i Istanbul, ikke efterleves. Erklæringen indbefatter, at OSCE-lande "ikke må styrke deres egen sikkerhed på bekostning af andre staters sikkerhed". Det mener Rusland, at Vesten har gjort lige siden Den Kolde Krigs afslutning – og det, vi nu ser langs den ukrainske grænse, er altså modsvaret.
Ukraine tackler situationen med ophøjet ro
Vi bliver i det konfliktprægede, store land. Ifølge det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel er den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskij så paralyseret af truslen fra Rusland og panikstemningen fra Vesten, at han ikke aner, hvad han skal stille op. Hvem er ven? Hvem er fjende? Og hvad er værst: en reel krig – eller den nuværende muskelspillende nervekrig? Zelenskij påstår i hvert fald udadtil, at truslen fra russisk side er ”hypet” og ”håbløst overvurderet”.
Samme ro – eller forsøg på det – finder man hos dansk-ukraineren Andrii Kuzmyn, som er interviewet i dagens Kristeligt Dagblad. Kuzmyn indrømmer, at ”situationen ikke er god”. Han siger dog også: ”Når Rusland vil sende et signal til Vesten og ønsker indrømmelser, tager de Ukraine som gidsel. Den situation er vi efterhånden vant til (…). Så det er svært for alvor at blive bekymret hver eneste gang.”
Masker og restriktioner er væk - ventelisterne er der endnu
Bekymringen her til lands blev dog lidt mindre i går. Som beskrevet i gårsdagens Morgensamling og i dagens Kristeligt Dagblad kunne vi i går lade mundbindet falde med de øvrige coronarestriktioners ophør. Men alt er ikke som før corona. For på hospitalerne kan ventelisterne forårsaget af corona og sygeplejestrejke strække sig helt til næste år. Det skriver DR. Det kommer eksempelvis til udtryk ved, at Region Midtjylland ved årsskiftet havde udskudt cirka 20.000 operationer. Og i Region Hovedstaden var der i januar 38.000 kirurgiske indgreb, som manglede at blive foretaget.
Så på trods af genindførelsen af behandlingsgarantien den 21. januar, som skal sikre patienter behandling inden for 30 dage, er der langt fra en decideret garanti endnu. Og patientpuklen ser ud til fortsat at vokse. Derfor må danskere som den 47-årige gigtpatient Tina Jensen, der har problemer med sin ankel, væbne sig med tålmodighed. ”Det er forfærdeligt og forvirrende (…). Det ville gøre det nemmere, at man havde en dato – også selvom den er langt ude i fremtiden,” siger hun til DR.
Jehovas Vidner: Højesteret afgør sag om blodtransfusion
Som man kan læse i dagens avis, fik et medlem af Jehovas Vidner ikke krænket sine menneskerettigheder, da han modtog en blodtransfusion, mens han var bevidstløs på et hospital. Det fastslog Højesteret i går ved et retsmøde på Slotsholmen i midten af København. Formand for Det Etiske Råd, Leif Vestergaard Pedersen, mener imidlertid, at patienter på forhånd bør kunne frasige blodtransfusioner, hvis disse eksempelvis er medlem af Jehovas Vidner - også selvom dette valg kan ende med at koste dem livet. Han siger til Ritzau: "Som jeg umiddelbart ser på det, bør en voksen og habil person have mulighed for at frasige sig en behandling, hvis man ikke ønsker en behandling."
Overgreb i New Zealands katolske kirke er ”rædselsfulde”
De seneste måneder har budt på adskillige overskrifter om seksuelle overgreb i Frankrig. Og i München. Og nu skrives endnu et mørkt kapitel i historien om den katolske kirkes omgang med mindreårige. En ny rapport om overgreb i New Zealand, som blev offentliggjort i går, viser, at 182 katolske præster – svarende til godt hver syvende katolske præst i New Zealand – har været anklaget for overgreb på mindreårige fra 1950 og frem. Det skriver The Guardian. Rapporten bygger på 1680 vidneudsagn fra 1122 personer, hvoraf cirka halvdelen handler om seksuelle overgreb.
Rapporten er baseret på registrerede anklager, og dens resultater kan derfor blot være et krads i overfladen. Det mener Steve Goodlass, der selv har været offer for kirkens overgreb som ung. Han forklarer til det newzealandske medie Stuff, at dette blot er ”en dråbe i vandet” og henviser til, at kun seks procent af dem, der har været udsat for præsternes overgreb, har anmeldt det til politiet. Rapporten ryster da også kirkens katolske overhoved i New Zealand, kardinal John Dew, som ifølge Ritzau siger, at det her er "rædselsfuldt og noget, vi skammer os dybt over."
Stjålne pattegrise, dyreetik og retssikkerhed
Omkring 11.600 kilometer fra New Zealand ligger Utah i USA. Og her vil et dilemma mellem retssikkerhed og dyreetik snart gøre sin entré i retssalen. Ifølge det amerikanske medie The Intercept står to dyreaktivister til mere end 10 års fængsel, fordi de i 2017 brød ind på en farm og stjal – eller reddede, om man vil - små pattegrise og filmede, hvad der i deres øjne var forfærdelige forhold for dyrene. Dilemmaet opstår, fordi anklagede i sådanne sager i USA sjældent får lov til at vise juryen, hvad de har filmet – og dermed overbevise juryen om, at de mener, det var moralsk rigtigt at begå kriminalitet. For flere love forhindrer nemlig ”grusomme billeder” i at blive vist i retssalen, da det anses for ”unfair” at farve juryens beslutning på dén måde. Det kan give mening i drabssager. Men bør det samme gælde for dyreaktivister, som mister deres vægtigste argument i retssagen? Svaret er ”ja”. Utahs statsanklager vil indtil videre ekskludere alt filmet indhold fra retssalen.
Ville du lade dit barn døbe i virtual reality?
Fadervor. Du som er i Metaverse. Morgensamling runder af i en skør dimension mellem tro, håb og fremtidens computerteknologi. I 2016 grundlagde den amerikanske pastor D.J. Soto fra Virginia en kristen virtual reality-kirke. Når Soto tog sin VR-briller på, var der i de første år kun en håndfuld ateister og agnostikere, han kunne prædike for i det bjergbeklædte og flodformede digitale landskab. Det var op ad bakke. For de fremmødte ville kun stille kritiske spørgsmål om kristendommen, forklarer han til nyhedsbureauet Religions News Service. Men under coronapandemien blev interessen vakt. I dag tæller Sotos virtual reality-menighed omkring 200 medlemmer, som deltager i hans gudstjenester. Og den digitale præst har sågar stået for ordination af nye præster i den virtuelle verden, ligesom han har døbt kristne mennesker, som ikke har kunnet forlade deres hjem - eksempelvis på grund af sygdom.
Morgensamling er klar med friske nyheder igen i morgen. Vi ses.
Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.