"Nok er nok": Grønlændere protesterer imod indspiste politikere og bedrageri

Sager om vennetjenester, inhabilitet og personlig berigelse har været en del af grønlandsk politik i årtier. Men der er en stigende kritik af udviklingen

Landsstyreformand Kim Kielsens tvivlsomme udlån af sin båd til en stenbiderfisker var en af de sager, der fik en gruppe af borgere i Nuuk til at gå på gaden i prostest mod magtmisbrug og korruption i november 2020. – Foto: Leiff Josefsen.

I denne serie sætter Kristeligt Dagblad fokus på valget og livet i det moderne Grønland. De næste artikler i serien kan lande direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

Den 56-årige førtidspensionist Stine Hammeken er harm over det magtmisbrug, som hun mener præger dele af den politiske elite i Grønland. Fra sin etværelseslejlighed på Radiofjeldet i Nuuk var hun sidste år med til at arrangere en demonstration og en underskriftsindsamling under mottoet ”Nok er Nok”.

Den konkrete anledning var den såkaldte stenbidersag, hvor landsstyreformand Kim Kielsen fra det socialdemokratiske parti Siumut lejede en båd ud til en stenbiderfisker, selvom den ikke var godkendt til erhvervsfiskeri. Senere forhandlede landsstyreformanden kvoter om netop stenbider uden at erklære sig inhabil.

Samtidig kom det frem, at landsstyreformandens Toyota Landcruiser havde kostet de grønlandske skatteydere omkring en halv million kroner i forsikring, afgifter, vedligehold og benzin fra 2015 til 2019.

”Vi er så mange fattige mennesker i Grønland, og der er folk, som ikke har råd til at købe mad. Samtidig har vi vellønnede politikere og et system præget af lukkethed og magtmisbrug. De politikere, der ikke bliver valgt, får gode poster i kommissioner og udvalg. Det er ikke længere nok, at politikerne tager vores utilfredshed til efterretning. De skal handle,” mener Stine Hammeken.

Hun er ikke overrasket over en ny undersøgelse fra Transparency International Grønland, der viser, at over halvdelen af grønlænderne mener, at problemerne med magtmisbrug er blevet større det seneste år.

Beskyldninger om korruption, vennetjenester og magtmisbrug har præget grønlandsk politik i årtier. Konsulentfirmaet Nordic Consulting har undersøgt omfanget i et såkaldt integritetsstudie foretaget for Transparency International Grønland i 2011 og for Selvstyrets finansafdeling i 2020.

En af konklusionerne er, at der skete en stigning i anmeldelser af bedrageri fra 81 anmeldelser i 2011 til 203 anmeldelser i 2020. Desuden har der mellem 2014 og 2018 været fire sager i Grønland om forsøg på bestikkelse af en offentlig myndighed samt fem sager om misbrug af offentlig myndighed, fremgår det af rapporten.

Ifølge rapporten handler korruption i Grønland ofte om, hvor grænsen går mellem vennetjenester og inhabilitet. Derfor anbefales en styrkelse af Landstingets revisionsudvalg og oprettelse af en whistleblower-ordning, så borgere kan melde mistanke om ulovlige forhold.

”Der er rigtig mange rygter om inhabilitet på de sociale medier. Men ofte er der ikke beviser. Af den grund vil embedsværket afvise beskyldningerne. Hvis der var større gennemsigtighed i det grønlandske system, ville det være lettere at tilbagevise rygter,” siger konsulent Louise Scheibel Smed, der er en af forfatterne til rapporten.

Hun peger på, at Grønland lider under samme problem som mange andre små samfund, nemlig at en lille elite sidder på de mest indflydelsesrige poster.

Samtidig er Grønland ramt af stor udskiftning i embedsværket, og det gør systemet sårbart.

”Et af problemerne er, at politikere og andre i magtpositioner ikke får ret meget modspil fra andre aktører eller i embedsværket. Mens ledelsen i departementerne ofte har en lang historik i administrationen, så består en stor del af staben af yngre akademikere, der tager til Grønland for at få nogle års arbejdserfaring. Det efterlader en ubalance, hvor ledelsen får begrænset modspil fra medarbejderne,” siger Louise Scheibel Smed.

En anden svaghed er ifølge konsulenten, at de grønlandske medier har for få ressourcer til at agere vagthund.

Ph.d.-studerende Morten Fischer Sivertsen fra Roskilde Universitet er en af forskerne bag en undersøgelse, der på baggrund af tal fra 2019 har kortlagt, at 123 personer sidder på i alt 701 magtfulde poster i Grønland. Den grønlandske magtelite består primært af politikere, erhvervsfolk og embedsmænd, og de bor som regel i Nuuk.

”Magten er koncentreret på meget få hænder i så lille et samfund som det grønlandske, og mange har måske flere poster. Det kan være en udfordring for en person med flere bestyrelsesposter at holde styr på de mange kasketter,” forklarer Morten Fischer Sivertsen, der understreger, at det derfor er særlig vigtigt med demokratisk kontrol af magten.

En anden udfordring er, at en stor del af samfundstoppen har deres poster i mange år.

”Hvis man vil undgå for stor indspisthed, kan det være et problem, hvis der ikke er nogen udskiftning. Omvendt kan det være, at det netop er nogle af dem, der har siddet længst på posterne, som er de mest kvalificerede. Det er et dilemma i et samfund som det grønlandske,” lyder det fra Morten Fischer Sivertsen.

Han advarer samtidig mod at tænke på Grønland som et særligt nepotistisk samfund:

”Tendenserne eksisterer i alle samfund – også i Danmark.”

Den form for korruption, hvor et olieselskab betaler politikere under bordet, er til gengæld ret usandsynlig i et land med kun 56.000 indbyggere, fordi det ville være alt for synligt, lyder vurderingen fra seniorforsker Ulrik Pram Gad fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

”Men der er for eksempel sager om fiskekvoter, hvor en fra valgkredsen sender en ansøgning om kvoter, som så godkendes. Man kan spørge, om det er en vennetjeneste eller legitim interessevaretagelse? Eller er det bare den mest kvalificerede ansøgning? Derfor er gennemsigtighed vigtig. Senest har revisionsudvalget i Landstinget påpeget, at helt basale sagsbehandlingsregler ikke har været overholdt,” fortæller Ulrik Pram Gad.

Han understreger, at de grønlandske politikere, der er indblandet i sager om personlig berigelse, ofte bliver straffet af deres partier, når de mærker vælgernes ånde i nakken.

”Men politikerne bliver ofte taget til nåde igen. Måske fordi der er en følelse af, at samfundet er så lille, at man ikke har råd til at gå glip af talent. Aleqa Hammond måtte gå af som statsminister, fordi hun lod Landskassen betale private rejser. Hun blev smidt ud af Siumut, da hun brugte Folketingets kreditkort. Der er næsten ingen af de politikere tilbage, der i sin tid købte attraktive huse i Nuuk for en slik. Det var ikke ulovligt, men folk var trætte af, at politikerne havde indrettet reglerne på en måde, de selv kunne udnytte,” forklarer Ulrik Pram Gad.

Tilbage i lejligheden på Radiofjeldet i Nuuk fortsætter Stine Hammeken sin kamp.

”I 2019 demonstrerede ’Nok er Nok’ også og afleverede underskrifter til Kim Kielsen. Han tog dem til efterretning, og intet blev ændret. Så denne gang overvejer jeg at aflevere de underskrifter, vi har indsamlet, til museet i Nuuk,” siger Stine Hammeken, der som protest mod magtmisbrug har været med til at oprette en Facebookgruppe med 2200 følgere i en række byer og bygder.

”Pensionister må flygte til Danmark, fordi de ikke har råd til at bo her. Kim Kielsen har ledet landet så dårligt og fyret embedsfolk, og så er nye kommet til. Hver gang har det kostet skatteyderne penge,” siger Stine Hammeken.

I denne serie sætter Kristeligt Dagblad fokus på valget og livet i det moderne Grønland. De næste artikler i serien kan lande direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.