Gud er blevet moderne, Danmark er for lille til to havfruer, og hver anden kræftramte oplever forsinkelser

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Lidt teologisk debat til morgenkaffen, de danske kyster må kun have én havfrue, og halvdelen af alle kræftramte bliver forsinket i deres behandling. Morgensamling er klar med et overblik. Fotos: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix, Ulrik Jantzen/BAM/Ritzau Scanpix, Henning Bagger/Ritzau Scanpix

"Gud er på mode."

Med udgangspunkt i dét postulat lægger ugens sidste Morgensamling ud med en lille teologisk debat hen over morgenkaffen - men hold fast. Det bliver ikke så langhåret, som det måske lyder.

At Gud er på mode er ikke kun en god ting, må man forstå på teolog Freja Bondgaards debatindlæg i Politiken i dag. Hun henviser til, at flere kendte for tiden åbent bekender deres tro, og kristendommen, konkluderer hun, er ikke længere en inderlig tro og et livssyn, men nærmere et modeemne blandt et bestemt kreativt og højtuddannet segment. Hun er bekymret for, at kristendommen "er blevet taget som gidsel i folks personlige dannelsesprojekter."

Det er en observation, som en journalist tidligere har gjort sig i Weekendavisen med ordene: "Kristendommen er tilsyneladende på vej ind i livsstilssektionen, men til gengæld er den på vej ud af Guds hus", eller som sognepræst Eva Holmegaard Larsen skrev det til kirke.dk:

"Vil man finde Gud, går man ikke i kirke søndag morgen. Man tænder for P1."

Legitimiteten af en "poppet" eller i nogens øjne udvandet form for kristendom er tydeligvis noget, vi taler om herhjemme. Zoomer man lidt ud og ser på religionsstrømmene i Vesten og ikke kun Danmark, ser man unge udviske grænsen mellem at tro og ikke at tro. Dén problemstilling kan du læse mere om i denne serie fra Kristeligt Dagblad og i dagens leder-artikel.

Hvor er museumsgæsterne?

Det stod slemt til sidste år. I år er det ikke blevet bedre. Gæsterne mangler på landets museer og kulturinstitutioner, selvom alle klagede over covid-19-pandemiens kulturtørke, skriver Weekendavisen. Turistmangel, alt for godt vejr og forskel i hjælpepakker er nogle af de grunde, der nævnes. Men hvad med danskernes kulturvaner? Har de nået at ændre sig under corona? Noget tyder på, at en indre barriere er opstået: Vi vil gerne på museum, men vi vil ikke indenfor. Så museer øver sig nu på at tænke ud af boksen og på at bruge tagterrasser, fantasi og på at "forene det fornemme med det folkelige".

Det med småt

Civilisationen har brugt mere end 5000 år på at forfine konceptet "underskrift", men ikke alle er enige om dens egentlige vægt. Det skriver Berlingske som intro til en artikel om Morten Messerschmidts (DF) anden dag i retten. Politikeren er anklaget for svindel med EU-midler og for dokumentfalskneri, og i retten har man brugt lang tid på at tale om hans underskrift, for den findes på mange uhensigtsmæssige dokumenter. Her man må forstå, at Messerschmidt ikke altid læser det, der bliver lagt foran ham, inden han skriver under. "Sådan fungerer det ikke i den virkelige verden," sagde han blandt andet til anklageren. Retssagen er planlagt til at køre over syv retsdage til og med 13. august.

Dødsfald sættes i forbindelse med stormløb

Fra en retssag i Lyngby til en Kongresshøring i USA. Her har flere amerikanske politibetjente tidligere fortalt, hvordan de oplevede stormløbet på landets kongresbygning i Washington D.C. i januar: som traumatisk, rædselsvækkende og som et "middelalderligt slag". Flere end 140 betjente blev den dag angrebet og såret med våben og kemikalier af deres landsmænd, og nu knyttes opstanden i byen til flere efterfølgende dødsfald i politistyrken, skriver Kristeligt Dagblad. Så sent som i sidste uge blev den 43-årige betjent Gunther Hashida fundet død for egen hånd, hvilket bringer det samlede antal selvmord blandt dem, der deltog i politiindsatsen i januar, op på fire. Om der er en direkte sammenhæng er endnu uklart. Flere end 550 personer er sigtet i forbindelse med opstanden, men afklaring og en afslutning på sagen venter landet stadig på.

Hver anden kræftramte oplever forsinkelser

Herhjemme venter også kræftramte på afklaring. Hvert år bliver 43.000 danskere ramt af kræft, men ikke alle kan blive sendt til hurtig udredning og behandling i en kræftpakke. Halvdelen har diffuse symptomer og risikerer at blive sendt rundt i systemet, hvilket forsinker en diagnose, skriver Jyllands Posten. Avisen har blandt andet talt med 37-årige Julie Meldrum Kruse, der for to år siden fik bortopereret en hjernetumor på størrelse med en appelsin. Der gik næsten 15 måneder, fra hun første gang henvendte sig til lægen med sine symptomer, til hun fik kræftdiagnosen og blev opereret. Forsinkelserne i diagnosticeringen mindsker folks overlevelseschancer, lyder det fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Jo, pårørende må gerne overnatte på plejehjem

Det er ikke hver dag, at besøg fra en veninde bliver en politisk sag. Men for 80-årige plejehjemsbeboer Helga Carsten blev hendes halvårlige besøg af en veninde i juli indirekte socialminister Astrid Krags problem (S). Helga bor nemlig på Plejehjemmet Grønnegården i Aabenraa, som er ét ud af to plejehjem i byen, der i årevis har givet beboernes gæster og mulighed for at leje et gæsteværelse til 90 eller 40 kroner pr. nat. Kommunens interne revision satte dog en stopper for foretagendet først på sommeren, da det viste sig, at plejehjem ikke må tjene penge på den måde.

Nu er der heldigvis godt nyt for Helga og andre plejehjemsbeboere. For selvom socialministeren fastslår, at værelsesudlejning er forbudt, er der intet i vejen for, at kommunale plejehjem stiller ledige rum gratis til rådighed for pårørende. Det skriver Flensborg Avis.

Er Danmark for lille til to havfruer?

Arvingerne til billedhuggeren Edvard Eriksen, manden bag Danmarks berømte Den Lille Havfrue, er endnu engang ude med riven efter noget, de synes er for tæt på Eriksens værk. Denne gang er turen kommet til statuen "Mod Hjemve", som de sidste fire år har siddet og set ud over den nordjyske by Asaa, skriver TV 2. Arvingerne kræver statuen fjernet og destrueret. Kunstneren bag statuen er oprørt over arvingernes påstand om plagiat, og byens borgmester har svært ved at tage det alvorligt, fortæller han: "En ko er nu engang en ko, og en havfrue er nu engang en havfrue."

Se, om du synes, de to havfruer ligner hinanden, her.

Morgensamling er tilbage igen på mandag. Rigtig god weekend.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Du kan skrive dig op til at modtage det her.