Lars Barfoed vil følge Poul Schlüters eksempel.
Parallellerne er klare mellem Det Konservative Folkepartis situation i 1970'erne med Poul Schlüter som frisk formand og nu med justitsminister Lars Barfoed som ny leder: Begge gange er partiet presset i knæ.
Men Poul Schlüter genrejste det ved hjælp af nogle særlige virkemidler, som Lars Barfoed vil genbruge.
"Poul Schlüter begyndte at tale og skrive om, hvad det vil sige at være konservativ. Det blev han ved med, og så kom fremgangen. Jeg har tænkt mig at gøre det samme," siger Lars Barfoed.
Den seneste uge beskriver han som turbulent og hæsblæsende. Torsdag i sidste uge meddelte udenrigsminister Lene Espersen, at hun stopper som formand for Det Konservative Folkeparti, efter at partiet de seneste 10 måneder har blødt i meningsmålingerne. Dagen efter blev Lars Barfoed indstillet som ny formand for det parti, der har tradition for at fælde sårbare formænd.
Hans opgave lettes bestemt ikke af det kommende valg, der tyder på at ville reducere partiets magt kraftigt og gøre en større del af folketingsgruppen arbejdsløs. Men ifølge Lars Barfoed er løsningen altså at kæmpe sig ud af partiets aktuelle identitetskrise ved at fastslå de konservative værdier. Og selvom begrebet Gud, konge og fædreland lyder gammeldags, er det ifølge Barfoed fortsat partiets stærkeste våben.
På sit kontor i Justitsministeriet uddyber Lars Barfoed, hvad han opfatter som de konservative værdier. Det kan udtrykkes enormt langt eller tilsvarende kort, forklarer han og lover at give den mellemlange version.
"Personlig frihed i stærke fællesskaber – den balance er efter min mening kernen i konservatismen," siger han og fortsætter:
"Vi tager afsæt i respekten for det enkelte menneske, men man kan ikke se personlig frihed isoleret fra det ansvar over for fællesskabet, der følger med. Samtidig er generationskontrakten central, fordi vi har et stort ansvar over for de generationer, der kommer efter os og skal videreføre de nationale, kulturelle og historiske værdier, der er bygget op i Danmark. Endelig er det vigtigt for os at minde om, at vi er en kristen kultur."
Du mener, at begrebet Gud, konge og fædreland stadig har den største relevans. Hvorfor?
"Jeg understreger, at Gud, konge og fædreland lyder gammeldags. Det gør det virkelig. Jeg tror heller ikke, at bare vi går rundt og siger Gud, konge og fædreland, skal folk nok stemme på os. Men vi er et meget historisk bevidst parti, og der ligger mere i Gud, konge og fædreland end det rent bogstavelige – selvom mange af os konservative føler meget for Gud, konge – lige nu Dronningen – og vores fædreland."
"Gud repræsenterer de kristne værdier, som det danske samfund baserer sig på, og som det er vigtigt at holde fast i. Vi er jo ikke kulturradikale, der mener, at alle værdier er lige gode."
"Konge repræsenterer hele vores samfundsopbygning og respekten for demokratiske institutioner og autoriteter som politiet og skolen."
"Og fædreland handler om, at vi konservative altid har været et nationalt parti, der har værnet om den nationale selvstændighed og danskheden. Det er nu vigtigere end nogensinde, fordi vi står i en myriade af indtryk fra hele verden og skal holde fast i vores arv og fællesskab i Danmark."
Hvordan skal de værdier appellere til vælgerne i 2011? Du kalder dem jo selv for gammeldags.
"Det skal omsættes til moderne politik med relevans for vores daglige udfordringer. Jeg mener generelt, at der er for lidt respekt for vores danske værdier og samfundsinstitutioner. Folkeskolen er et godt eksempel. Her skal vi styrke lærerens kompetence og rolle – der skal simpelthen være mere respekt for læreren. Der skal skabes et undervisningsmiljø, hvor eleverne har en vis disciplin, retter sig efter læreren og tier stille, når man skal. Det fremmer undervisningen og skaber det bedste miljø. Man kan sagtens bruge det konservative udgangspunkt til at sige, at vi skal have mere respekt og disciplin i folkeskolen."
Fra det konservative bagland har der længe lydt advarsler om, at partiet befinder sig i en ødelæggende identitetskrise. Det Konservative Folkeparti blev i 1915 bygget på ruinerne af det gamle Højre, som havde været godsejernes, borgerskabets og embedsmændenes parti. De Konservatives hovedinteresser har traditionelt været kongedømmet, kirken, traditionerne, nationalstaten, forsvaret, erhvervslivet, og at en social balance er forudsætningen for politisk stabilitet. De Konservative spænder dermed over tre fløje: En national, en liberal og en socialkonservativ.
Og partiet har store problemer med at dække fløjene af. Dansk Folkeparti har taget nationalkonservative vælgere, der er bekymrede over indvandringen til Danmark. Tilslutningen til Ny Alliance understregede de socialkonservatives utilfredshed med Dansk Folkeparti og udlændingepolitikken. Samtidig opsamler Liberal Alliance i øjeblikket mange af de liberalkonservative, der eksempelvis ønsker lavere skatter.
I den konservative intelligentsia og eksempelvis i kredsen bag den nye konservative tænketank, Cesam, taler man om, at der har været en værdikrise i Det Konservative Folkeparti. Er du enig?
"Ja, i den forstand, at vi har forsømt eller ikke været gode nok til at formidle tilstrækkelig klart, hvad konservatismen egentlig står for. Det er en af årsagerne til, at vi har mistet stabilitet i vores vælgerkorps. Det er vigtigt at sende signaler om, hvad vi grundlæggende står for, så man kan se en sammenhæng mellem de forskellige politikområder. Det er en af de ting, som jeg har sat mig for at blive bedre til. Og det er den langsigtede vej til at få større styrke som parti."
Men er de konservative værdier så klokkeklare, at man kan pakke budskabet med ind, hver gang man taler om et konkret politisk emne?
"Nej, det er de ikke nødvendigvis. Vi er jo et pragmatisk parti og ikke styret af en eller anden bibel, der i politisk forstand tilsiger os den rette tro i ethvert spørgsmål. Men der vil være masser af sammenhænge, hvor vi kan redegøre for sammenhængen mellem, hvad vi mener om den bestemte sag og vores grundholdning."
Du beskrives typisk som socialkonservativ. Hvordan har du det med den beskrivelse?
"Det har jeg det fint med, fordi sådan opfatter jeg mig selv. Men hvis du spørger mig, hvordan jeg har det med at blive kaldt nationalkonservativ, vil jeg også have det fint med det. Og tilsvarende med liberalkonservativ. Jeg opfatter mig som alle tre ting."
"I debatten om konservatisme er der blevet skabt nogle båse uden forståelse for, at der er en sammenhæng. Det kan godt være, at nogle betoner ansvarsfølelsen over for de svageste i samfundet. At andre betoner vores tro på markedsøkonomien, den personlige frihed og kravet om lavere skatter eller de kristne og nationale værdier. Men der er ingen indbyrdes modstrid mellem de positioner."
"Det udspringer alt sammen af en konservatisme med respekt for den personlige frihed og for, at de værdier, der er bygget op gennem generationer, skal bevares for at kunne leveres videre til næste generation. Jeg kan ikke se nogen opdeling af os konservative i de båse. Jeg tror også, at de fleste i den konservative folketingsgruppe vil have meget svært ved at placere sig selv i kun én bås."
Lars Barfoed beskriver godt nok sin første uge i toppen af partiet som hæsblæsende, men han har været betydelig mere underspillet end sin forgænger Lene Espersen. Hendes selvopfattelse sammenfattes typisk med skadefryd i valget af popsangen "Simply the best", da hun blev partiformand på landsrådet i 2008. Det vil ikke ligne Lars Barfoed at begå samme hybris. Tværtimod beskrives han af konservative fra Connie Hedegaard til Brian Mikkelsen som den undertippede formand, der kan løfte partiet – ligesom forgængerne Bendt Bendtsen og især Poul Schlüter præsterede at gøre.
Er der en bestemt forgænger, som du identificerer dig med?
"Nej, jeg identificerer mig ikke med en bestemt, fordi det ville være udtryk for, at jeg ligner vedkommende. Men ser man på dansk politik, er der ingen tvivl for os konservative om, at Poul Schlüter står som den store konservative leder i nyere tid. Han var og er langt mere idépolitisk orienteret, end de fleste tror – blandt andet fordi han sagde, at ideologi er noget bras. Men dermed mente han ikke, at vi ikke skal have grundholdninger. Og hvis man læser hans taler og artikler gennem årene, er han meget idépolitisk i sin tilgang til tingene. Jeg synes, han har været en meget inspirerende skikkelse."
Hvordan adskiller du dig så fra din forgænger Lene Espersen?
"Mange spørger i øjeblikket om noget i den retning, og jeg synes ikke, jeg er den rette til at lave analyse om Lene og mig. Vi har samme politiske opfattelse, og jeg kan ikke huske, at vi har været uenige om noget politisk. Hun er kønnere end mig, men ellers ved jeg ikke, hvad jeg skal sige til det."
Hvor har du egentlig dine personlige konservative værdier fra?
"Vi er alle sammen præget af det hjem, som vi voksede op i, og jeg er præget af mine omgivelser.
Hvordan vil du beskrive de omgivelser?
"Mine forældre var konservative. Derfor var jeg længe om at melde mig selv under fanerne, fordi jeg følte, at jeg måtte finde på noget andet. Men ligegyldigt hvad jeg gjorde, vendte jeg altid tilbage til, at jeg lå tættest på De Konservative. Jeg er vokset op i et konservativt hjem, der var præget af, at man klarer sig selv og tager ansvar for sine. Man gør sin pligt. Sit bedste. Man er ikke forpligtet ud over sine evner, men har man evnen, har man også pligten. Og det er en god konservativ værdi."
