Tredje juledag blev en gammel skibsredningskrans under stor sikkerhed fløjet fra Qaqortoq i Grønland til Kastrup Lufthavn, hvor Ejgil Bank Olesen, provst ved Holmens Kirke i København, stod klar til at tage imod den. Kransen er den eneste genstand fra Grønlandsskibet ”M/S Hans Hedtoft”, der nogensinde dukkede op til overfladen, efter at skibet den 30. januar 1959 sank syd for Kap Farvel, og alle 95 ombordværende omkom.
Fra i morgen indgår redningskransen i en lille udstilling om skibskatastrofen i kapelsalen i Holmens Kirke, og på selve 60-årsdagen holder kirken for alle danske søfarende en særlig mindegudstjeneste, som ifølge provsten skal markere afslutningen på et tragisk kapitel i danmarkshistorien.
”’Hans Hedtoft’-forliset var en stor national katastrofe, som fandt sted på et tidspunkt, hvor man endnu ikke talte om sådan noget. Men de pårørende havde et umådeligt stort behov for, at der blev talt om det. Jeg håber, at vi nu i år kan dække det behov og markere, at sagen nu er ved at være afsluttet. Og jeg vil bruge anledningen til at tale om sorg, forsoning, tilgivelse og om at forlige sig med sin fortid,” siger Ejgil Bank Olesen.
Den 70-årige Sandra Vinding er leder af ”Pårørendegruppen efter Hans Hedtofts forlis 1959”. Hun er datter af en bådsmand, der døde på ”Hans Hedtoft”. Hun oplevede som barn at få sin familie splittet ad, og moderen led senere af psykisk sygdom. Hun oplever, at udstillingen og gudstjenesten – sammen med en mindeplade med de 95 omkomnes navne, der blev opsat på Nordatlantens Brygge i 2005 – udgør de sejre, som nu har bragt gruppen i mål.
”Vi dannede gruppen, fordi det ved 40-året i 1999 var umuligt at få den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), Københavns biskop eller provsten i Holmens kirke til at medvirke til en markering. Lige fra 1959 var holdningen, at forliset skulle forbigås i tavshed, og at vi måtte se at komme videre. Men denne gang har vi kun mødt imødekommenhed fra provsten, og Holmens Kirke er efter min mening det helt rigtige sted at sige farvel,” siger Sandra Vinding, som tilføjer, at med markeringen nu i 2019 er ”de sløjfer bundet, som skulle bindes.”
Historien om skibskatastrofen er både dramatisk og et uløst mysterium. ”Hans Hedtoft” omtales ofte som ”Danmarks Titanic”, fordi Grønlandsskibet – ligesom det berømte britiske passagerskib 47 år forinden – var erklæret synkefrit, men ikke desto mindre stødte imod et isbjerg syd for Grønland og sank, inden hjælpen kunne nå frem. Modsat ”Titanic”-forliset var der ingen overlevende. Som kilde til ulykken findes den radiokommunikation, som meddelte omverdenen, at ”vi synker langsomt”. Men vraget er aldrig blevet fundet, så eneste fysiske vidnesbyrd om forliset er den omtalte krans, der ni måneder senere blev skyllet op på Islands kyst og siden udstillet i Frelserens Kirke i den sydgrønlandske by Qaqortoq (Julianehåb).
”Ingen ved, hvad det egentlig var, der skete, da skibet sank,” fortæller journalisten Morten Halskov, som sammen med sin bror Lars Halskov har skrevet bogen ”Skibet der forsvandt” fra 2009 om ”Hans Hedtoft”-forliset.
De to brødre åbner i morgen klokken 14-16 udstillingen i Holmens Kirke med et foredrag, som bygger på denne bog.
”Der er ikke kommet så meget nyt frem i sagen, siden vi skrev bogen. Men meget nyt vil kunne komme frem, hvis man fandt skibet. Det skulle ikke være umuligt, hvis det ligger, hvor man regner med. Den ligger formentlig ikke så dybt som for eksempel vraget af ’Titanic’, men det er naturligvis ikke helt billigt at gøre,” siger Morten Halskov.
Op til 50-årsdagen i 2009 planlagde en gruppe dykkere kaldet ”Projekt Hans Hedtoft” en ekspedition til farvandet syd for Kap Farvel for at søge efter vraget, men det lykkedes aldrig at få finansiering til ekspeditionen, så mysteriet om det sunkne grønlandsskib forbliver uløst.
Ud over at være en national tragedie og et mysterium var forliset også en politisk skandale, idet der allerede inden afsejlingen var rejst tvivl om, hvorvidt det var forsvarligt at sende skibet af sted om vinteren. Den daværende grønlandsminister, Johannes Kjærbøl (S), var tæt på en rigsretssag.
Det var Grønlandsfonden, som skulle administrere de penge, som via en landsindsamling anført af kong Frederik IX blev doneret til de efterladte efter skibets danske og grønlandske besætning og passagerer.
Men med Ejgil Bank Olesens ord var fonden ”ikke familierne så venligt stemt” og der var en del ubehageligt ”dyneløfteri” i forbindelse med tildeling af midler:
”For de pårørende har ’Hans Hedtoft’s forlis og den efterfølgende håndtering spillet ind i hele deres videre liv. Det er en del af historien, som ikke er blevet ordentligt bearbejdet. Men nu tror jeg, at vi er klar til at sætte det endelige punktum.”