Guldalderlandskabet som den nye fremtidsdrøm

Landbrugsarealer på størrelse med Fyn og Djursland kan i fremtiden blive omlagt til naturområder og give Danmark både nye vilde skove og moser og et guldalderagtigt landskab med spredte træer, overdrev og enge. Men den smukke vision har en høj pris, advarer landmændene

Naturen vil få en betydelig mere fremtrædende plads i landskabet, end den har i dag. Det bliver en natur, der minder om landskaberne i guldalderen med afvekslende enge og de blomstrende sletter og bakker. – Foto: Gert S. Laursen/.

Det danske landskab vil undergå en forvandling i løbet af i de kommende 10 til 20 år. De dyrkede markers ensformighed vil mange steder blive brudt af nye, uopdyrkede grønne områder, hvor der i stedet for hvede og majs er vild natur eller blomstrende bakker, sletter og enge med høslæt og græssende husdyr.

Naturen vil kort og godt få en betydelig mere fremtrædende plads i landskabet, end den har i dag. De dyrkede marker bliver tilsvarende færre.

Første spadestik til den nye landskabsmæssige udvikling blev taget på Christiansborg sidst i november med vedtagelsen af finansloven for 2014. Her blev der afsat en halv milliard kroner til en Naturfond, der skal stå for opkøb af landbrugsjord, der omlægges til natur. Med tilskud af private midler skal fonden efterhånden nå op på en rund milliard kroner.

Partierne bag finansloven lægger også på flere andre punkter sædekorn i jorden til en større ændring af landbrugets og naturens forhold. Miljøreguleringen skal være målrettet og tilpasset lokale områder.

LÆS OGSÅ: Brug dræn og grav grøfter for at mindske skaden

Det kan øge landbrugets udbytte af markerne, samtidig med at følsomme naturarealer beskyttes bedre.

Det er så meget som en tredjedel af Danmarks jord, der i fremtiden skal være natur. Det erklærede miljøminister Ida Auken (SF) i en af de første udmeldinger om regeringens hensigter på natur- og miljøområdet for nylig. Miljøministeren skrev i en kronik i Politiken, at hun er ked af, at naturen mange steder vantrives i det danske landskab.

Problemet er ifølge ministeren og en lang række grønne organisationer, at Danmark er det land i verden, der har den største procentdel af sin jord under intensiv industriel dyrkning. Hele 58 procent af Danmarks overflade pløjes og plejes i såkaldt omdrift som landbrugsjord. Til sammenligning er andelen i Holland 27 procent.

Går det, som de grønne organisationer håber, skal hele 400.000 hektar over en længere årrække omlægges fra intensivt dyrket agerjord til afvekslende naturlandskaber i såkaldt ekstensiv drift, hvor ploven er bandlyst, og kun græssende kreaturer holder vildtvokseriet i ave.

Naturen skal ikke nødvendigvis bare have lov at brede sig vildt. Faktisk skal meget af den omlagte jord stadig være i en slags blød landbrugsmæssig drift, lyder anbefalingerne fra flere grønne organisationer:

Ekstensiv drift er blevet varmt emne inden for naturbeskyttelse. Når man holder op med at dræne og gøde et område og blot bruger det til græsning, høstslet og den slags, så begynder det at springe ud i en masse natur. Det bliver ikke vild natur. Bare det, at der er husdyr, der græsser, er nok til at forhindre, at det springer i skov. Men når landskabet forbliver relativt åbent, bliver det også mere spændende områder. Det bliver en natur, der minder om landskaberne i guldalderen med afvekslende enge og de blomstrende sletter og bakker, som vi kalder overdrev, siger Michael Stoltze, formand for foreningen Natur og Samfund.

Guldalderlandskaberne vil sammen med nye skove og arealer, der lægges ud til vild natur, kunne blive en dramatisk fornyelse, som præger hele landet, hvis planerne føres ud i livet i deres helhed. 400.000 hektar landbrugsarealer svarer samlet set til hele Fyn plus det meste af Djursland.

Årsagen til, at så store områder ifølge den grønne tankegang skal holdes fri af plov og gødning, findes blandt andet i landbrugets miljøpåvirkning og i landbrugsdriftens betydning for klimaet og den globale opvarmning.

Tænketanken Concito fremlagde tidligere i år en analyse, der dokumenterede, at landbrugets klimaaftryk og miljøpåvirkning ville blive væsentligt mindre, hvis man tog bestemte områder ud af den intensive landbrugsmæssige drift.

Omtrent halvdelen af de 400.000 hektar, som Danmarks Naturfredningsforening og Natur og Samfund vil have taget ud af intensiv drift, kan kategoriseres som hel- eller halvdårlig landbrugsjord, siger organisationerne.

Omlægning af jord er jo ikke noget, man bare lige gør fra det ene øjeblik til det andet. Arealerne skal udpeges først. Vi har sagt, at man passende kunne starte med landets lavbundsjorde. Det er cirka 200.000 hektar, siger Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

Omlægningen kan ifølge forskellige udspil fra de grønne organisationer ske gennem blandt andet fredning af områder, tinglysning af forbud mod intensiv drift eller ved, at staten simpelthen eksproprierer de ønskede områder. Der er dog også flere modeller for skadefriholdelse af jordejerne.

Landmændene selv er naturligt nok mindre begejstrede for tanken om at skulle afgive jord.

Hvis den jord, de ejer, ikke længere vil kunne dyrkes normalt, så får de et stort indkomsttab, og hele råvaregrundlaget til vores fødevareindustri falder væk, fortæller Lars Hvidtfeldt, der er viceformand og talsmand på miljøområdet i Landbrug og Fødevarer.

Landmændene er ifølge Lars Hvidtfelt villige til at gøre driften af lavbundsjordene mindre intensiv og måske helt holde op med at dyrke bestemte arealer. Men at tale om en stor, permanent omlægning af 400.000 ha jord, der godt kunne have været dyrket, fremkalder hovedrysten på Axelborg.

Vi taler om jord og ejendomsværdier for over 100 milliarder kroner. Det tror jeg hverken DNs eller andre grønne organisationers egenkapital rækker til at kunne dække ind. Og så skal vi tænke på de arbejdspladser og eksportindtægter, vi samtidig går glip af. Vi har selv peget på, at der kan være nogle særlige lavbundssjorde, hvor det kan give god mening af ændre driften eller udtage dem til en anden drift. Der er nogle områder, hvor det ville give mening, blandt andet nogle ådale og sådanne steder, siger Lars Hvidtfeldt.

Et af finansieringsforslagene fra de grønne organisationer går ud på, at noget af landbrugsstøtten skal reserveres til frikøb af jord, som så kan omlægges til natur.

Landbrugsstøtten gives i dag hovedsageligt som hektarstøtte.

Hektarstøtten afløste i sin tid den ordinære produktionsstøtte, der førte til kæmpe smørbjerge i EU. Men i dag er støtten en af de større forhindringer for en mere natur- og klimavenlig anvendelse af landskabet, mener Natur og Samfund:

Vi peger især på arealer, som er besværlige at dyrke eller uegnede til dyrkning, fordi de er for tørre, sandede, stenede, våde eller for skrånende. Og det er områder, der dyrkes med relativt større miljømæssige konsekvenser end anden jord. Den væsentligste grund til, at man dyrker dem i dag, er hektarstøtten, siger Michael Stoltze.

De 400.000 hektarer, som Natur og Landbrug foreslår udtaget af landbrugsdrift, indeholder også et gældende politisk mål fra 1989 om at fordoble skovarealet i Danmark inden 2089.

Også Danmarks Naturfredningsforening foreslår 400.000 hektar. Ifølge organisationen er omlægning af landbrugsjord til natur kort og godt den mest effektive vej til bedre miljø og klima.

Der er ikke nogen tvivl om, at vi ser tilbagetagning af jord som det mest centrale og effektive redskab til at opnå de ønskede miljøgevinster. Uanset om det drejer sig om kvælstofudvaskning, sammenhængende naturarealer eller klimagevinster, så skal der simpelthen noget jord ud af omdrift, siger Rikke Lundsgård.

Begrebet omdrift henviser til den intensive dyrkning af jorden, hvor der skiftes mellem forskellige afgrøder på samme areal.

Miljøministeren satte i sin udmelding ikke tal på, hvor mange hektar landbrugsjord hun mener, der skal tages ud af drift. Men hendes målsætning om at gøre en tredjedel af landet til natur vil i grove træk passe med naturorganisationers forslag om 400.000 hektar, vurderer Rikke Lundsgaard.

Landbruget vil ifølge Lars Hvidtfeldt gerne gøre mere for at fremme naturen i Danmark, hvis ellers man fik lov for stive regler og tunge tilskudsordninger.

Der er behov for, at vi begynder at tænke anderledes, når det gælder natur og miljø, mener han.

Jordens frugtbarhed, landmændenes dygtighed og ikke mindst en stadig bedre teknologi kunne nemlig give et væsentligt større udbytte, hvis ikke det var, fordi væksten blev holdt nede af strenge danske miljøkrav.

Herhjemme er en landmand tvunget til at bruge betydeligt mindre gødning end kollegerne i andre EU-lande, der generelt har 15 procent mere at gøre godt med på markerne. Danske landmænd klager også over, at vore strenge miljøkrav bremser mængden af svin, de kan fede op og sende til slagtning.

Hvis man fik lov, kunne mange flere svin nemt afsættes på nye bugnende asiatiske eksportmarkeder. Frem mod 2030 ville landbrugets sektorer under ét kunne øge produktionen med 58 procent, hvis miljøreguleringen blev lagt om, siger Landbrug og Fødevarer.

De grønne tænker kun på udtagning af jord, men det er en gammeldags, ineffektiv og en ekstremt dyr måde at arbejde på. Vi kan på samme tid producere flere fødevarer, beskytte miljøet, forbedre naturen og sikre klimaet, hævder Lars Hvidtfeldt.

Det er navnlig den voksende kinesiske middelklasse, der har fået smag for danske svineører og andre af grisens delikatesse-dele. Vore svin kan sælges med en kvalitetskontrol, ensartethed og leveringssikkerhed, der ifølge Landbrug og Fødevarer går for at være i særklasse.

Samme svin er også grunden til, at Danmark som et af de meget få lande i den vestlige verden har overskud på betalingsbalancen i samhandlen med Japan.

Da hovedparten af alt det korn, der dyrkes på danske marker, bruges til husdyrfoder, vil svineproduktionen blive ramt indirekte, hvis der skal tages større arealer landbrugsjord ud af drift.

Men faktisk er der bred enighed om, at landbruget godt kan komme til at producere mere, uanset om naturen og klimaet skal tilgodeses i stor eller lille målestok.

I foråret udkom en uafhængig kommission nedsat af regeringen med en skelsættende rapport om fremtiden for Danmarks landbrug og natur.

Rapporten anbefaler som et grundlæggende element, at man gør landbrugets miljøregulering målrettet. I stedet for at skære al jord over én kam skal man kortlægge landbrugsjordens følsomhed og udpege de jorde, der giver høj udvaskning af kvælstofnæring, og dér og kun dér stille skrappe miljøkrav. Andre steder, hvor jorden ikke fører til så meget udvaskning af kvælstofnæring i fjorde og farvande, der ikke kan tåle det, ja, der må landmanden ifølge den målrettede regulering i grove træk hælde gylle ud på markerne efter forgodtbefindende.

Både landbrugets interesseorganisationer og de grønne organisationer har hilst Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger velkommen. De to parter, som længe har stået stejlt over for hinanden i en veritabel skyttegravskrig om det danske landskab, er generelt enige om det fornuftige i at gøre miljøreguleringen målrettet.

Hvad der så helt konkret skal ske med de følsomme områder, er dér, hvor vandene skilles.

Landbrug og Fødevarer peger på målrettet regulering og flere forskelige virkemidler som etablering af stenrev og minivådområder til fremme af vandmiljøet. Men ikke en permanent udtagning af jorde, for det vil både være dyrt i kroner og øre og koste arbejdspladser og vækst, hedder det.

Men lige meget hvor meget bonden banker i bordet, vil han dog i det lange løb skulle afgive noget jord til naturen, påpeger Danmarks Naturfredningsforening.

Uanset hvad man siger fra Landbrug og Fødevarer, så er der nogle arealer, som på kort sigt bliver ret uinteressante at dyrke. Der kommer nogle restriktioner på de områder, og ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så har man nogle forpligtigelser i forhold til EUs vandrammedirektiv og til nationale vandplaner og naturplaner. Det betyder kort sagt, at der bliver nogle landbrugsarealer, som simpelthen vil være uinteressante at dyrke, fordi der kommer store begrænsninger for den mængde gødning, man må bruge på jorden. Så er der til gengæld nogle andre arealer, som man får lov at dyrke mere intensivt, anfører Rikke Lundsgaard.

Desuagtet denne sidste detalje vil nettovirkningen af miljøministerens nye natur-satsning med stor sandsynlighed blive, at danske bønder samlet set mister jord, og at dansk natur får tilført jord.

Lavbundsjordene, der står i første række som nye naturområder, findes især oppe omkring Limfjorden. Men også den fede sjællandske muld, som landmændene sandsynligvis vil få lov at dyrke endnu mere intensivt, vil i fremtiden blive præget af mere natur: Våde lavninger kan blive til små søer, der vil måske være flere bakketoppe, og variationen vil generelt blive lidt større:

Det bliver ikke de store arealer, som omlægges til natur i områder med god landbrugsjord, men blot små pletter rundt omkring. Men det vil alligevel give rigtig meget. Jeg har selv arbejdet med at tage tre hektar ud af landbrugsmæssig drift, og det har givet et helt utroligt løft til plante- og dyreliv. Området er blevet en stor gevinst for naturen med agerhøns og rørhøge, fortæller Michael Stoltze.

Han har fulgt den konstante debatkrig mellem landbrug og naturfolk gennem snart 20 år, og han tror, at der nu er nye håb for, at parterne nærmer sig i hinanden i krigen om det danske landskab.

Og så er han overbevist om, at både høge og høns glæder sig over den nye guldaldernatur.