Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Gymnasieelever skal lære, at karakterer ikke er alt

Der skal skrues op for matematik og naturvidenskab. Det er der enighed om i begge politiske blokkes gymnasieudspil. Her er der gruppearbejde på Rysensteen Gymnasium i København. – Foto: Linda Kastrup/Scanpix

Inden længe præsenterer regeringen sit udspil til gymnasiereform. Der er bred politisk enighed om, at målet er, at flere unge får en mere direkte vej til en erhvervskarriere. Men der er stor uenighed om, hvilke adgangskrav der skal være midlet

Igennem de seneste par år har en række gymnasier i Region Hovedstaden været involveret i et projekt, som gik ud på at flytte gymnasieelevernes fokus fra karakterer til karriere.

Ikke bare i hovedstaden, men i hele landet er der nemlig et stort og voksende problem, der går ud på, at stadig flere unge ikke kan finde ud af, hvilken karriere de ønsker sig. Og som følge heraf forsøger de af al magt at holde alle veje åbne – selv de allermest krævende.

I projektet ”Karrierefokus i og efter gymnasiet” har otte pilotgymnasier og ni såkaldte spredningsgymnasier arbejdet med at indarbejde uddannelses- og erhvervsvejledning i de enkelte gymnasiefag. Dermed handler en moderne dansktime i gymnasiet ikke kun om at læse guldalderdigte, den kan også handle om, at eleverne besøger et erhvervsakademi, interviewer de studerende her og skriver en opgave om deres karrierevalg.

Ifølge Astrid Lundby, videnskabelig assistent ved Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, og følgeforsker på projektet, har fremtidsperspektivet nemlig været fraværende i mange gymnasieelevers verden.

Gymnasiet har været et ræs, hvor det handlede om at få gode karakterer, og først når studentereksamen var ved at være gennemført, kunne man så begynde at se, hvilken uddannelse karaktergennemsnittet rakte til.

Forenklet sagt har der været et uddannelseshierarki, hvor alle i udgangspunktet gik efter at blive læger, jurister eller tage et andet prestigefyldt universitetsstudium uanset personlige interesser. Først når dårlige karakterer fik denne drøm til at briste, har nogle måske fået øjnene op for, at erhvervsakademier overhovedet eksisterer.

Nu viser erfaringerne med såkaldt karrierelæring i gymnasiet, at flere unge ved at lære om de mange uddannelsesveje, der faktisk findes, kan blive mere orienteret i retning af, hvilket job de kunne tænke sig og anser for realistisk, frem for blot at ”snobbe opad” mod kendte og prestigefyldte studier.

Projektet fra Region Hovedstaden er interessant at sætte i forhold til de politiske forhandlinger om en gymnasiereform, som har været kørt fast i et års tid, efter at SR-regeringens udspil fra december 2014 ikke mundede ud i et forlig, men som genoptages, når den nuværende Venstre-regering inden for de nærmeste dage kommer med sit udspil.

Dengang som nu er det, der skiller parterne, ikke så meget karriere som karakterer.

Socialdemokrater, radikale, venstrefolk og de fleste andre politikere kan hurtigt blive enige om, at der er brug for, at de unges anstrengelser med at uddanne sig rent faktisk også fører til, at de får en karriere. For det er både trist for den enkelte og dyrt for samfundet, når elever dropper ud og må begynde forfra eller uddanner sig til arbejdsløshed.

I det nye gymnasium skal der være færre studieretninger, så unge ikke kan fare vild i 400 forskellige fagkombinationer, hvoraf de fremtidige uddannelses- og jobmuligheder for nogles vedkommende er temmelig teoretiske. Det gamle og det nye reform-udspil er lidt uenige om, hvor mange retninger der skal være, men ikke meget.

Det røde og det blå gymnasieudspil er også enige om, at der skal skrues op for matematik og naturvidenskab. For de fag er der mere job og karriere i end så mange andre. Det røde udspil rummede forslag om mere eksperimenterende eksamensformer, som næppe vil være at finde i det blå, men alt det er krusninger på overfladen.

Slaget står om, hvilke adgangskrav der skal være. Venstre og De Konservative ønsker karakteren 4 i dansk og matematik ved folkeskolens adgangsprøve som minimumskrav. Rød blok ønsker kun 02 ligesom på erhvervsuddannelserne, Dansk Fokeparti siger 6 og Liberal Alliance 7. Gymnasierektorerne trækker grænsen ved 4. Gymnasieeleverne synes slet ikke, det skal være karaktererne fra folkeskolen, der afgør.

At adgangen skal begrænses er imidlertid hævet over enhver tvivl. De seneste tal viser, at andelen af unge, der vælger en gymnasial uddannelse, er oppe på 74,3 procent af hele ungdomsårgangen. Og samfundet har ikke brug for, at tre fjerdedele af os er akademikere.

Reelt er det heller ikke realistisk, at så mange bliver det. Men allerede i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse ser man den samme effekt, som forskerne iagttager i gymnasieelevernes syn på deres videre karriere. Mange ved ikke, hvad de vil, hvorefter de unge og deres forældre går efter det ”fineste” frem for de realistiske.

Resultatet er frafald fra gymnasier, et stort antal unge, der nok bliver studenter, men aldrig får en videregående uddannelse, og masser af meningsløs karakterræs. Mange søger tilmed gymnasiet uden at være specielt bogligt interesseret, men blot fordi de andre veje heller ikke ser attraktive ud, og fordi gymnasiernes fester og ungdomsliv lokker.

Hvis man ser bort fra de partier, som vil trække grænsen helt oppe ved 6- og 7-tallet, er politikerne nogenlunde enige om, at de gymnasiale uddannelser skal have færre elever, men fortsat skal appellere bredt.

I rød blok synes man blot, det sender et uheldigt signal om, at gymnasiet er finere end erhvervsuddannelser, hvis adgangskravet er højere her. Samtidig ved man, at de unge, som har svært ved at klare kravet på 4, vil være unge fra såkaldt uddannelsesfremmede hjem, hvis negative sociale arv de røde partier gerne vil bryde.

De unges fokus på karakterer og prestige frem for personlig indsigt og realistiske karrieremuligheder er et stort problem, og derfor ser karriere-læring ud til at gå en stor fremtid i møde både i gymnasiet og i folkeskolen.

Men erfaringen fra ”Karrierefokus i og efter gymnasiet” er, at der ikke er nogen synderlig sammenhæng mellem karakterer og manglende karrieremæssig afklaring. Derfor er det mere et trosspørgsmål, om vejen til at få de unge til at vægte karrieren går over højere karakterkrav.