Gymnasieelever visner ved fjernundervisning

Regeringen har udpeget elever i 1. og 2.g samt 1.hf som de stærke, der kan klare fem måneder væk fra skolen, men ifølge lærere, elever og rektorer har det lange afbræk alvorlige konsekvenser

At gymnasie- og hf-eleverne er udfordret af den lange adskillelse fra deres skole, helt frem til sommerferien er slut i august, er alle parter enige om. Der eksisterer også et tilbud om, at de unge, som har alvorlige problemer i hjemmet eller har andre særlige behov for at komme hen på skolen, kan gøre det (Arkivfoto).
At gymnasie- og hf-eleverne er udfordret af den lange adskillelse fra deres skole, helt frem til sommerferien er slut i august, er alle parter enige om. Der eksisterer også et tilbud om, at de unge, som har alvorlige problemer i hjemmet eller har andre særlige behov for at komme hen på skolen, kan gøre det (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix.

Når Gunnar Lundsgaard, lektor på Ribe Katedralskole, starter dagens online-undervisning af elever fra første år på hf eller det almene gymnasium, mangler der ofte fem elever fra begyndelsen. Undervisningen foregår med billede og lyd i programmet Teams, men stort set alle elever slukker for deres eget kamera og mikrofon, så læreren ikke kan se eller høre dem. Han underviser derfor ud i det tomme rum og har ingen chance for at se, hvem der hører efter, og hvem der har et spil, en film eller et socialt medie åbent på computeren samtidig.

”Jeg må konstatere, at rigtig mange er tabt for undervisningen, og at kvaliteten af det, der foregår, kan være meget, meget lav. Min oplevelse med begynderelever på ungdomsuddannelserne er, at mange har hårdt brug for øjenkontakt med og omsorg fra en voksen,” siger han.

Ifølge lektoren er der mange unge, der begynder i gymnasiet eller hf, som har ringe forudsætninger for at arbejde selvstændigt.

De er uvant med at præstere præcise henvisninger til lødige kilder – ja, med i det hele taget at arbejde med bøger frem for tilfældige computerlinks.

På denne baggrund opfatter han det som det rene ”galimatias”, at netop elever i 1.g, 2.g. og 1.hf er udvalgt til sammen med studerende på videregående uddannelser at være dem, der skal vente længst på at kunne vende tilbage til deres skoler og lærere i den gradvise genåbning af Danmark efter coronakrisen. I stedet er afgangseleverne vendt tilbage og får forlænget deres undervisning på skolen som kompensation for en beskåret studentereksamen.

”Mine 3.g’ere er så dygtige og skolevante, at de godt kan administrere fjernundervisningen. Alligevel bliver de nu de første elever i 100 år, der skal i skole efter sidste skoledag, hvor de så skal sidde og tygge drøv, mens de elever, som har hårdt brug for det, ender med at være væk fra skolen i fem måneder i træk,” siger han.

At gymnasie- og hf-eleverne er udfordret af denlange adskillelse fra deres skole, helt frem til sommerferien er slut i august, er alle parter enige om. Der eksisterer også et tilbud om, at de unge, som har alvorlige problemer i hjemmet eller har andre særlige behov for at komme hen på skolen, kan gøre det.

Men i denne uge lagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) en video på Facebook, hvor hun forklarede resten af eleverne, at de måtte holde ud:

”I kan godt holde til, at det bliver en lidt længere periode. I er unge, og I er stærke, og I har udvist en kanonstor tålmodighed,” lød ministerens peptalk, som Martin Mejlgaard, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning dog ikke føler sig smigret af.

”Budskabet er, at gymnasieelever er dem, der kan klare mest. Det kan også være, at vi kan klare fjernundervisningen bedre end elever i folkeskolen og på erhvervsuddannelser, men det er alligevel noget, der har kæmpestore faglige og sociale konsekvenser, og vi forstår ikke, hvorfor vi ikke kan komme bare en lille smule tilbage inden august,” siger Martin Mejlgaard, som forventer, at en af konsekvenserne af den lange coronapause vil være, at flere gymnasieelever vil droppe ud eller må gå et helt skoleår om.

”Vi er i fortsat dialog med de politiske beslutningstagere for at tydeliggøre, hvor store udfordringer eleverne står med,” siger han.

Også Birgitte Vedersø, rektor på Gefion Gymnasium i København og formand for Danske Gymnasier, er skuffet over, at der ingen udsigt er til undervisning på skolen af 1. og 2. g eller 1. hf før til august, og håber, at det kan være muligt at få regeringen på andre tanker inden sommerferien.

”Vi har forståelse for, at der er et samlet smittetryk, der ikke må blive for højt, og andre elevgrupper, som har endnu sværere ved fjernundervisning. Men vi er meget kede af, at det end ikke har været muligt at komme med i genåbningens tredje fase fra den 8. juni. Vi har stigende problemer med elevernes motivation. De er slidt op og sidder nu og visner bag deres computerskærme,” siger Birgitte Vedersø, der vil anse det for en stor hjælp, hvis gymnasieeleverne bare kunne få ”nogle dage eller halve dage” tilbage på deres skole.

Hverken gymnasieelevernes eller rektorernes formand er dog stemt for at sende 3.g’erne hjem igen og erstatte dem med 1. og 2.g’ere, som Gunnar Lundsgaard fra Ribe Katedralskole foreslår.

Det har ikke være muligt at få børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils kommentar, men Undervisningsministeriet oplyser, at der bliver nye politiske forhandlinger om genåbningsplanerne i den kommende uge.