Gymnasielærere ønsker ny litteraturkanon

Forpersonerne for dansklærere på ungdomsuddannelserne vil i dag forsøge at overtale folketingsudvalg til at ændre kanonlisterne, så der optræder flere forfatterskaber, men færre bindinger for lærerne

”Vi har utroligt mange flere kanonværdige forfatterskaber, og vi synes ikke, det giver mening at skelne mellem obligatoriske og vejledende lister," siger Mischa Sloth Carlsen, forperson for Dansklærerforeningen for ungdomsuddannelserne, der repræsenterer lærerne i det almene gymnasium og hf.
”Vi har utroligt mange flere kanonværdige forfatterskaber, og vi synes ikke, det giver mening at skelne mellem obligatoriske og vejledende lister," siger Mischa Sloth Carlsen, forperson for Dansklærerforeningen for ungdomsuddannelserne, der repræsenterer lærerne i det almene gymnasium og hf. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix og privatfoto

Det kan være, at den eksisterende litteraturkanon for de gymnasiale uddannelser dækkede et behov, da den blev indført i 2004. Men som verden og danskundervisningen ser ud i dag, er der brug for flere forfatterskaber og færre bindende krav til underviserne.

Sådan lyder budskabet fra forpersonerne for Dansklærerforeningen for ungdomsuddannelserne, Mischa Sloth Carlsen, der repræsenterer lærerne i det almene gymnasium og hf, og Ditte Eberth Timmermann, der repræsenterer lærerne på de øvrige ungdomsuddannelser. De har i dag fået foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg for at forsøge at overtale de folkevalgte til at tage kanonlisterne op til politisk revision. ”Vi vil gerne bede politikerne give rum for en ny diskussion om behovet for kanonlister. Vi ønsker ikke bare at skifte et navn eller to ud på de eksisterende lister, men derimod en helt ny tilgang til emnet,” siger Mischa Sloth Carlsen.

På den nuværende obligatroiske kanonliste optræder 14 forfatterskab og genren folkeviser, og på den vejledende 11 forfatterskaber og genren folkeeventyr.

Dansklærerforeningens ønske er, at Børne- og Undervisningsministeriet nedsætter et nyt kanonudvalg til at udvælge forfatterskaber, og de foreslår, at der indføres et bruttolisteprincip, så et større antal forfatterskaber optræder på listen over de vigtigste i dansk litteratur. Ud fra denne større liste kunne der være et krav om, at man som minimum skal inddrage 15 forfatterskaber fra bruttolisten i sin undervisning, men læreren kan selv være med til at bestemme hvilke.

”Vi har jo utroligt mange flere kanonværdige forfatterskaber, og vi synes ikke, det giver mening at skelne mellem obligatoriske og vejledende lister. Når Tove Ditlevsen, der lige er blevet stjerneanmeldt i New York Times, Inger Christensen, der var i spil til Nobelprisen i litteratur, og Søren Kierkegaard, der måske er den største af dem allesammen, ikke er at finde på den obligatoriske liste, viser det dens begrænsninger,” siger Mischa Sloth Carlsen.

Selvom hun fremhæver netop disse tre navne, hvoraf Tove Ditlevsen er på folkeskolens kanonliste og de to andre på den vejledende kanon for gymnasiet, har Mischa Sloth Carlsen en ambition om at skrue ned for idoldyrkelsen af bestemte forfattere. Samtidig er der et ønske om en mindre kønsskævhed i forhold til de 13 mænd og én kvinde, der er på den obligatoriske liste.

Der er i forvejen ret præcise periode- og spredningskrav i læreplanerne for faget, så i stedet ønsker dansklærerne, at undervisningen i højere grad kan tilrettelægges, så lærerne fortsat skal komme omkring de forskellige litteraturhistoriske perioder og de vigtigste strømninger og temaer, men at den enkelte lærer er mere fri til at afgøre, om det er en tekst af Blicher eller Kierkegaard, klassen skal læse.

”Nogle forfatterskaber er ikke til at komme udenom. Jeg tror ikke, der er grund til at frygte, at dansklærere for eksempel vil undervise i oplysningstiden uden at nævne Ludvig Holberg eller i romantikken uden H.C. Andersen. Alle obligatoriske forfatterskaber er relevante, men risikoen er, at kanonlisten bliver en spændetrøje og tjekliste,” siger Mischa Sloth Carlsen.

Kanonlisterne blev indført i 2004 af daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) og revideret på et par punkter i 2015.

På Christiansborg er det traditionelt den borgerlige fløj og ikke regeringspartiet Socialdemokratiet, der går ind for obligatoriske kanonlister, men et bredt flertal står bag de forlig, listerne indgår i. Forud for dagens møde med Dansklærereforeningens forpersoner, erklærer Socialdemokratiets børne- og undervisningsordfører, Jens Joel, at han ser frem til mødet, men ”jeg synes helt ærligt, det ville være respektløst at udtale mig om, hvad jeg mener om deres forslag, før de har været inde og fremlægge sagen. Hvorfor skal de så komme?”