Prøv avisen

Gymnasier skal skærpe demokratisk dannelse

I dag er unges demokratiske dannelse så udfordret, at der er brug for et mere skærpet fokus og nogle konkrete initiativer til at styrke indsatsen. Foto: Janus Engel/PolfotoRitzau

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har nedsat nyt dialogforum, som skal bidrage til, at alle gymnasieelever tilegner sig ”vestlige dannelsesidealer”

Det har altid været en del af de gymnasiale uddannelsers opgave at videregive viden om vestlige samfundsidealer og frihedsrettigheder til de næste generationer, men i dag er unges demokratiske dannelse så udfordret, at der er brug for et mere skærpet fokus og nogle konkrete initiativer til at styrke indsatsen.

Det mener undervisningsminister Merete Riisager (LA), som derfor netop har nedsat et såkaldt dialogforum for demokratisk dannelse i gymnasiet, som inden årets udgang skal være klar med konkrete anbefalinger.

”Det er vigtigt, at vi finder frem til, hvordan vi kan bestyrke de grundværdier, som vi tidligere har taget for givet, men som vi i dag ser bliver udfordret. Både på den store scene, når der for eksempel udføres terror i Manchester, og på danske gymnasier når elever ikke vil anerkende grundlæggende værdier som ytringsfrihed, ligeværd mellem kønnene og afstandtagen til antisemitisme. Vi skal ikke indoktrinere dem, men vi skal sørge for, at alle bliver udfordret,” siger hun.”

I ministerens dialogforum sidder otte personer, herunder fire gymnasierektorer. En af dem er Mogens Bagger Hansen fra H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg, som har været omtalt i medierne for sit forbud imod bederum og religiøse ritualer på skolens område, og som for nylig fik opbakning hertil fra Ligebehandlingsnævnet. En anden er Yago Bundgaard, rektor på Langkær Gymnasium i Tilst ved Aarhus, som har været i medierne for sin opdeling af elever i klasser efter etnicitet. Ifølge sidstnævnte er det imidlertid hverken forbud mod religiøse handlinger eller opdeling efter etnicitet, der vil være den mest effektive metode til at styrke elevernes demokratiske dannelse.

”Der er mange styrker ved frie valg, men svagheden er, at vi får nogle uddannelsessteder, der markedsfører sig på en bestemt profil og får en elevsammensætning, der er mere end inden for murene. Derfor tror jeg, der er brug for et fordelingssystem, som sikrer en vis spredning af eleverne. Det er min overbevisning, at så stor en spændvidde som muligt i elevsammensætningen på det enkelte gymnasium er den bedste metode til at styrke demokratiforståelsen,” siger han.

Bjarke Nees er cand.soc. fra Aarhus Universitet og har netop gennemført en undersøgelse af henholdsvis gymnasieelevers og gymnasielæreres syn på demokrati. 900 elever og 300 elever har deltaget i den spørgeskemaundesøgelse, som indgår i Bjarke Nees’ speciale. Og svarene viser, at elever i høj grad ser det at være borger i et demokrati som et snævert spørgsmål om, hvorvidt man bidrager til samfundet gennem sin indsats på arbejdsmarkedet.

”Der er en klar tendens til, at eleverne ser det at være en god samfundsborger som det at kunne klare sig selv økonomisk. De voksne forbinder det også med at tage ansvar for helheden, at være aktiv i lokalområdet og at være rummelig over for andre,” siger Bjarke Nees.

Han tilføjer, at hans undersøgelse desuden viser, at der er et paradoks imellem, at 60 procent af gymnasielærerne på den ene side siger, at det har stor betydning i deres undervisning at uddanne aktive samfundsborgere, men alligevel er det et emne, som lærerne kun sjældent diskuterer med deres kolleger og ledelse. Og eleverne ser ikke ud til at modtage budskabet.

Undervisningsministeren er ikke umiddelbart tilhænger af Yago Bundgaards forslag om en central fordeling af skoleelever.

Samtidig betoner hun, at debatten om demokratisk dannelse gerne skulle ”gå et spadestik dybere” end at snakke om bederum, og at det at være aktiv i foreningslivet ikke er nok.

”Det er et spørgsmål om, hvordan vi får mere direkte ind i gymnasiets faglighed, at eleverne forholder sig til spørgsmål om, hvilket samfund vi vil give videre til vores børn, hvad der skal til for, at vi kan leve sammen som frie mennesker, og hvordan vi opretholder de vestlige dannelsesidealer,” siger Merete Riisager.