Prøv avisen

Gymnasium for tosprogede

Foruden den tætte faglige opfølgning får eleverne på Københavns Private Gymnasium ifølge rektor Crilles Bacher også mulighed for at danne et kulturelt miljø, der ikke på samme måde som traditionelle gymnasier er præget af den danske alkoholkultur. Foto: Brian Bergmann.

Forældre bag Danmarks første gymnasium for tosprogede vil hjælpe deres børn til en bedre studentereksamen

Efter sommerferien åbner Danmarks første gymnasium målrettet tosprogede i København. Foreløbig har omkring 55 elever meldt sig til Københavns Private Gymnasium. Skolen, der er uafhængig af politiske og religiøse interesser, satser på at kunne fastholde tosprogede elever med særligt tilbud om heldagsskole og tæt vejledning af den enkelte.

Idéen til projektet stammer blandt andet fra en gruppe tyrkiske forældre på den private HAY-skole i København.

LÆS OGSÅ: Flere studenter med anden etnisk baggrund

"Vi har det samme værdigrundlag som andre offentlige skoler. Men det har været et ønske fra en gruppe forældre at give deres børn en ekstra hånd til at tage en studentereksamen. Der er desværre mange tyrkiske elever, som dropper ud. Vi vil gerne gøre vores til, at en gruppe unge får de bedste muligheder for at få en uddannelse," siger formanden for gymnasiets bestyrelse, Engin Mor, der selv er ingeniør med tyrkisk baggrund.

Rektor for den nye skole er den erfarne gymnasielærer Crilles Bacher, der har en fortid som blandt andet rektor for Det Frie Gymnasium.

"Vil vil lave en ny type gymnasieskole, der har en anderledes og mere fleksibel måde at organisere sig på. Vi vil i højere grad end det traditionelle gymnasium følge eleverne meget tæt med for eksempel ugentlige vejledninger af den enkelte. Vi forventer også at få et miljø på skolen, hvor lærere og elever er til stede frem til klokken fire om eftermiddagen, så eleverne kan lave lektier på skolen," siger Crilles Bacher.

Foruden den tætte faglige opfølgning får eleverne ifølge Crilles Bacher også mulighed for at danne et kulturelt miljø, der ikke på samme måde som traditionelle gymnasier er præget af den danske alkoholkultur.

"Det bliver en skole, hvor der er mulighed for at tage en dansk studentereksamen uden at skulle forholde sig til fester og alkohol. Det, ved vi, er et problem for mange unge med tosproget baggrund," forklarer Crilles Bacher.

Han afviser, at gymnasiet risikerer at ende som en isoleret enklave.

"Jo, flere differentierede muligheder for undervisning, jo flere har muligheden for at få en ungdomsuddannelse. Det afgørende for vores elever er, at de har viljen til viden," siger Crilles Bacher.

Blandt politikere på Christiansborg er der delte holdninger til projektet.

De Radikales integrationsordfører, Marianne Jelved, roser forældrene bag initiativet.

"Jeg er tilhænger af de frie skoler, og jeg er ikke i tvivl om, at de unge, der forlader det pågældende gymnasium, bliver dygtige. Det er et udtryk for god integration, at en gruppe forældre bruger de frihedsrettigheder, de har i Danmark," siger Marianne Jelved.

Formanden for Folketingets Uddannelsesudvalg, Charlotte Dyremose (K), frygter til gengæld, at det ny gymnasium bliver en isoleret enklave. Heller ikke Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Venstre mener, at et særligt gymnasium for indvandrere styrker integrationen.

"Al den stund gymnasiet skal være alment dannende, så er det en god idé, at gymnasieskolen ikke består af for små isolerede grupper. Men på den anden side tyder initiativet på, at forældrene ikke synes, deres børn får støtte nok i det almindelige gymnasium. Hvis det private gymnasium betyder, at en gruppe unge, som ellers ville droppe ud, får en studentereksamen, så er det en god ting," siger Charlotte Dyremose.

soendergaard@k.dk