Prøv avisen

Gyserfilm afprøver vores grænser

Åbenhed er det karaktertræk, der er mest udslagsgivende for, om man opsøger gyset. Med åbenhed forstås en generel nysgerrighed efter at prøve sine grænser af og opsøge nye oplevelser og erfaringer. (Modelfoto) Foto: Colourbox/Free

Gys hitter. Men hvorfor sætter vi egentlig gyserfilm på, når det gør os bange? To forskere giver deres forklaring.

Indholdstilbud fra Videnskab.dk formidlet af Ritzau.
Ritzau må IKKE krediteres for artiklen eller angives som kilde.
Historien er klausuleret til lørdagsaviserne. Historien må publiceres bag paywall fra lørdag kl. 12.

-----------------

Gyset stortrives.

Netflix-serien "The Haunting of Hill House" fra 2018 blev rost til skyerne. Gyserne "A Quiet Place" og "Halloween" trak mange i biografen i 2018. Og genudgivelsen af gyserspillet "Resident Evil 2" fra 1998 indtog straks førstepladsen på de engelske salgslister.

Men hvorfor ser vi frivilligt film, som gør os bange? Det virker jo ikke rationelt, når vi bagefter får koldsved ved tanken om at gå i vaskekælderen.

- Vi er nysgerrige efter at finde og udfordre vores egne grænser. Det er en måde, hvorpå vi kan få lov til at lege med frygt- og trusselsscenarier i en sikker situation uden store risici og omkostninger, forklarer Mathias Clasen til Videnskab.dk.

Han er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, hvor han forsker i netop gysergenren. Han er desuden førsteforfatter på et studie om, hvem der godt kan lide gys.

Gennem tiden har der været flere forsøg på at forklare vores lyst til at skræmme os selv. For eksempel mente filosoffen Aristoteles, at vi opsøger tragedien, fordi den renser os for vores egen angst. En proces, han kaldte katarsis.

- Det var en teori, jeg i forvejen var skeptisk over for, og den stemmer heller ikke overens med vores undersøgelse, siger Mathias Clasen.

Ifølge undersøgelsen er det de færreste, der har det som Aristoteles. Over halvdelen af deltagerne svarede, at de følte sig mere skræmte efter at have oplevet gys. Blot 5,6 procent svarede, at de følte sig mindre bange efter gyserfilm eller -spil.

Forskerne bag den nye undersøgelse støtter i stedet teorien om simuleret trussel.

- Det drejer sig i virkeligheden om, at vi bliver forberedt på oplevelsen af negative følelser fra en eventuel virkelig trussel, når vi ser gys, siger han og fortsætter:

- Det skal ikke forstås sådan, at vi bliver bedre til at bekæmpe zombier, når vi ser gys. Men vi bliver forberedt emotionelt på at handle, når livet ikke altid går vores vej, siger han.

Ifølge Mathias Clasen er vi evolutionært disponerede for at minde os selv om og forberede os på trusler.

- Kigger vi tilbage til stenalderen, så var der masser af farlige "monstre", der gemte sig i mørket, og evolutionært giver det god mening, at vi i dag ser gys for at afprøve vores grænser og forberede os mentalt på en trusselssituation, siger Mathias Clasen.

Rikke Schubart, der er lektor i medievidenskab på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, er helt enig i, at gys er en måde at afprøve grænser på. Hun sammenligner blandt andet gys med den måde, mennesker og dyr leger.

- En leg er kun sjov, hvis vi føler, vi kan kontrollere den. Men den er også kedelig, hvis den ikke har et element af fare. Derfor befinder den spændende leg sig et sted mellem det sikre og det farlige, men før det skadelige, siger hun.

Ifølge Mathias Clasens undersøgelse er det særligt mennesker, der vil afprøve egne grænser, som ser gys.

- Selv om mennesket generelt er nysgerrigt, så ved vi også, at nogle er mere tilbøjelige til at opsøge nyt end andre. Og de mennesker er altså også mere tilbøjelige til at se gyserfilm, siger han.