Prøv avisen

Håb skaber forandringer og politisk succes

"I år står vi på mere sikker grund. Krisen er ikke ovre, men stemningen er ved at vende. Vi har grund til at tro på fremgang i 2014," sagde Helle Thorning-Schmidt den 1. januar. Arkivfoto. Foto: Keld Navntoft/

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) appellerede til håbet i sin nytårstale, og håbet bar den amerikanske præsident Obamas valg-kampagne i 2008. For håb skaber forandringer og sikrer politisk magt

Yes, we can!.

Ja, vi kan, lød det igen og igen fra USAs præsident, Barack Obama, da han kandiderede til verdens mest magtfulde embede i 2008. Det var et kerneelement i Obamas kampagne at skabe håb for den menige amerikaner, og selvom statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) nytårstale næppe opnår samme ikoniske status som Obamas yes, we can!-slogan, forsøgte også hun at skabe håb. Et håb om bedre økonomiske tider for det danske folk.

I år står vi på mere sikker grund. Krisen er ikke ovre, men stemningen er ved at vende. Vi har grund til at tro på fremgang i 2014, sagde hun den 1. januar.

LÆS OGSÅ:
Kampen om statens størrelse

Forsøget på at skabe håb og optimisme er altafgørende for toppolitikere, mener eksperter i politisk kommunikation. For hvis håbet tændes i vælgerne, kan de flyttes, og på den måde kan virkeligheden ændres. Håbet er en game changer, som det hedder i amerikansk politik.

En statsminister skal give befolkningen håb, det er hendes ledelsesopgave. Hvis det lykkes at skabe optimisme, har det en selvforstærkende effekt, og et regeringsparti har også en partiegoistisk interesse i det, for hvis det lykkes, er der også stemmer i det. Og det er reelt Helle Thorning-Schmidts eneste chance for at vinde det næste valg, siger Klaus Kjøller, lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet.

Det politiske kneb med at appellere til håbet er tilbagevendende både i Danmark og internationalt. Også ved et årsskifte, som da statsminister Poul Schlüter (K) i sin første nytårstale ved indgangen til 1983 citerede forfatteren Johannes V. Jensen for, at nu er nedgang endt, og håbet tændt. Schlüter ville gøre 1983 til vendepunktets år, og det lykkedes at vende stemningen og samfunds-økonomien. Effekten af Thornings forsøg på at indgyde håb tvivler Klaus Kjøller på.

LÆS OGSÅ: Hypnose kan give ny viden om hjernen

Hun har fået ry for at forsøge at gøre nederlag til sejre. Når Socialdemokraterne er gået tilbage ved valg, har hun udlagt det som en sejr. Når akutpakken blev udlagt som den store mulighed for at få ledige i job, viste det sig senere, at det alligevel ikke kunne lade sig gøre. Man kan sige, at hun mange gange har sagt, at ulven forsvinder, men den er stadig hos os, og det gør det sværere for hende at skabe optimismen.

Følelsen af håb som dygtige talere kan frembringe i folk er almenmenneskelig og meget anvendelig, når løsninger ikke ligger lige for. Som i den økonomiske krise. I sådanne situationer spiller intellektet fallit, og troen på løsninger må mobiliseres i sindets kælderrum, mener Christian Nicholas Eversbusch, rådgivende retoriker ved firmaet Rhetor. Præsident Obama var i sin første præsidentkampagne særligt dygtig til at vække håb.

Han talte ikke kun om begrebet håb, han malede små velkendte billeder af forandring båret af håb: af nybyggerne i 1800-tallet, af borgerrettighedsforkæmperne, af kvinderne, som fik stemmeret, og af USAs månelanding i 1969. Skal man have folk til at tro på en følelse, skal den bæres af virkelighedsnære billeder. Så vil folk sige: Taleren har ret. Andre har jo gjort det før os. Vi kan også!.

Her er danske politikere for tilbageholdende, mener Christian Nicholas Eversbusch.

Danske politikere er bange for at virke for lyriske, så folk vil grine af dem, og bange for at blive taget i noget, som ikke passer. Det skræmmer dem at være konkrete, men man kan altså ikke indgyde folk tro på fremtiden gennem nøgne begreber alene.