H.C. Andersen er et tilløbsstykke i Dublin

Det irske nationalgalleri har overvældende succes med en udsøgt lille udstilling af H.C. Andersen med illustrationer af glaskunstneren Harry Clarke

Harry Clarke har illustreret en række af H.C. Andersens eventyr på en ny udstilling i Dublin. Her er det "Snedronningen" (tv.)-
Harry Clarke har illustreret en række af H.C. Andersens eventyr på en ny udstilling i Dublin. Her er det "Snedronningen" (tv.)-. Foto: Harry Clarke.

En forfinet rokokoprins i grønne snabelsko og sindrigt dekoreret kjole sørger på sin fars grav mod en ultramarin baggrund med blomsterornamenter. Hvem skulle tro, det var svinedrengen, som solgte kys til prinsessen for en skralde og en gammel gryde? For ikke at tale om tre æteriske væsener, der svæver med udslået, rødt hår under en himmel fuld af fjerne kloder: sådan ser de hulryggede elverpiger fra H.C. Andersens Elverhøj heller ikke ud i vores kollektive danske billedarkiv.

Men det gør de i ireren Harry Clarkes (1889-1931) fortolkning. I 1914 fik han sin første af en lang række opgaver som bogillustrator, nemlig at lave billeder til H.C. Andersens eventyr for forlæggeren Georg Harrap i London. Han løste opgaven på forbilledlig vis med i alt 40 helsides illustrationer, hvoraf 16 var i farve. De øvrige var sort-hvide blæktegninger.

Mange af hans illustrationer er forsvundet, og man mente længe, at de var gået tabt, da Harraps forlag blev bombet under Anden Verdenskrig. Men sidste år dukkede ti af farveakvarellerne uventet op, sat til salg på The Fine Art Society i London af en privat amerikansk samler.

National Gallery of Ireland købte dem og udstiller dem nu for første gang. Og udstillingen er blevet sådan et tilløbsstykke, at den netop er blevet forlænget en måned frem til den 20. september. Derefter bliver billederne sat i depot, men museet vil blive ved med at sælge reproduktioner og ikke mindst kalendere med illustrationerne, for National Gallery har valgt at dedikere sin 2010-kaldender til Clarkes H.C. Andersen-fortolkninger.

– Vi forlænger udstillingen, fordi den har været sådan en overvældende succes, siger Valerie Keogh fra museets pressetjeneste, der samtidig kan fortælle, at bogen, der bliver udgivet i forbindelse med udstillingen, også er fuldstændig udsolgt allerede.

Hun mener, det er kombinationen af Clarke, der er meget berømt i Irland, og H.C. Andersen, som alle kender og elsker, der gør den lille udstilling så populær.

Det er hverken ved størrelse eller antal, Clarkes billeder imponerer, men med pen og blæk og akvarelfarver har han skabt et fascinerende detaljerigt miniature-univers af H.C. Andersen-figurer i stærke farver. Clarke har hentet inspiration i blandt andet rokokokunsten, i det orientalske miniaturemaleri og japanske tryk, i russisk balletkunst og i art nouveau, men får det hele til at gå op i en højere enhed.

Det var det, forlæggeren Georg Harrap faldt for, den decemberdag i 1913, da den unge irer bankede på hans dør. Tynd og bleg stod han dér og åbnede den tykke mappe, han var kommet med under armen. Med sine sarte kunstnerfingre bredte han billeder ud foran Harrap, og de begejstrede forlæggeren i en sådan grad, at han med det samme engagerede Clarke, der dengang kun var 24 år og aldrig havde illustreret bøger før.

Det var heldigt, for Clarke havde næsten opgivet håbet efter at være blevet afvist af elleve andre forlæggere. Men Harrap så straks, at Clarke i sin stil mindede om den danske kunstner Kay Nielsen, der illustrerede meget velsælgende bøger for forlæggerrivalen Hodder & Stoughton, og den unge irer ville kunne hjælpe Harrap med at hale ind på konkurrenten.

George Harraps udgave af H.C. Andersens eventyr med Clarke som illustrator lå klar i efteråret 1916. Værket udkom både i en ordinær version og i en pragtudgave på det fineste pergament i læderindbinding med 40 helsides illustrationer, hvoraf de 16 var i farve, i kun 125 nummererede eksemplarer. En helt usædvanlig ære for en ung og uprøvet kunster. Det er ti af disse illustrationer, som National Gallery nu udstiller. For dem, der alligevel holder storbyferie i Dublin inden den 20. september, er udstillingen et besøg værd, og efter museumsbesøget kan man jo lægge vejen om ad Grafton Street og få en kop kaffe i den fashionable Bewley's Cafe, hvor nogle af Clarkes mest berømte glasmalerier kan ses på vinduerne.

bagsiden@kristeligt-dagblad.dk

Foto: Harry Clarke.