Kan det virkelig passe, at plejepersonale skal ændre en hel medicinliste og dokumentere, at en ældre borger nu får paracetamol fremfor pinex, og kan det være rigtigt, at en hjemløs skal igennem en række forskellige forvaltninger i kommunen for at få den hjælp, han skal bruge?
Det kan virkelig passe, og ja, det er rigtigt. Den offentlige sektor har på nogle områder udviklet sig til en labyrint, som borgere og ansatte for længst er faret vild i.
Social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker kører ud til de samme borgere flere gange, fordi der er uklarhed om ansvarsfordelingen lokalt, og der er obligatoriske kurser i håndhygiejne for ikke-klinisk personale i Region Hovedstaden hvert andet år.
Bureaukratiet er løbet løbsk, og derfor har regeringen med innovationsminister Sophie Løhde (V) i spidsen lanceret et nyt opgør med det offentlige bureaukrati. En reform, der skal frigive tusindvis af jobs og i den sidste ende styrke den nære velfærd med milliarder af kroner.
”Vi har udviklet en ekstremt kompliceret offentlig sektor, hvor vi har fyldt på med nye regulativer og nye opgaver, som gør, at nogle mennesker nærmest drukner i dem,” siger innovationsminister Sophie Løhde.
Bøvl og bureaukrati har ifølge hende skabt en ”tæt jungle af regler, krav og procedurer,” som særligt presser udsatte borgere.
”Hvorfor kan den langtidsledige, der måske har et misbrug, ikke få én samlet handleplan, men syv til ni forskellige? Det er noget af det, vi skal gøre op med,” siger Sophie Løhde.
Regeringen har estimeret, at der er potentiale for at frigive op til 4000 stillinger på ældre- og børneområdet samlet, hvis det lykkes at komme bureaukratiet til livs. Men ifølge antropolog Dennis Nørmark, der sammen med filosof Anders Fogh Jensen tidligere i år var aktuel med bogen ”Pseudoarbejde”, er mængden af unødvendige regler så stor i den offentlige sektor, at der i princippet kan frigives endnu flere stillinger.
”Problemet med bureaukrati i den offentlige sektor skyldes blandt andet de ledere, som sætter folk i gang med dokumentationsopgaver, risikostyring og andet for at forhindre de ansatte i at begå fejl. I stedet for at have tillid til folks faglighed og samvittighed laver man procedurer, styredokumenter og strategier ud fra den laveste fællesnævner. Der er måltal for, hvor mange workshops om håndhygiejne, der er afholdt, og det er endt i det absurde,” siger Dennis Nørmark.
I forbindelse med researchen til bogen ”Pseudoarbejde” talte Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen blandt andet med en overlæge fra Rigshospitalet, som undrede sig over, at lægerne skulle spørge patienterne om alle mulige forhold, som ikke havde nogen relevans.
”De skulle spørge patienterne, om de havde en tendens til at falde eller spørge ind til folks afføring i stedet for at lade det være op til en faglig vurdering fra personalet, hvad man skal spørge om. Men systemet siger, at ’det skal vi også have styr på’. Det føles så utilfredsstillende som fagperson, når man godt ved, hvornår det giver mening at spørge fru Jensen, hvordan hun har det,” siger Dennis Nørmark.
Torben Hollmann er formand for social- og sundhedssektoren i FOA, som varetager de offentligt ansattes interesser. Fra medlemmerne kender han derfor alt til de dokumentationskrav og regler, som regeringen ønsker at gøre op med.
”Der er så mange nedskrevne, men også uskrevne regler lokalt for, hvem der må gøre hvad og hvornår. En social- og sundhedsassistent kører ud og giver mad til en ældre, og 10 minutter efter kører en sygeplejerske ud til samme borger med et andet ærinde. Det tager alt for lang tid,” siger Torben Hollmann.
Et andet led i regeringens afbureaukratiseringsreform er at rydde op i de mange forskellige puljer, som kommuner og regioner kan søge i. Regeringen vil halvere antallet af puljer frem mod 2022, og nye ansøgningspuljer må ikke have en bevilling på under 10 millioner kroner. Målet er, at forhindre, at kommunerne bruger unødvendig tid på at søge om mange forskellige puljemidler til små beløb.
Inge Jekes, formand for de kommunale sygeplejersker, har også efterlyst en reform på det område. Hun er en af dem, der gerne ser en mere enkel offentlig sektor.
”Hvorfor skal der laves en ny medicinliste, fordi der gives en anden type smertestillende pille? Det har jeg aldrig fået en forklaring på, som giver mening,” siger hun.