Haarder dementerer udtalelser om fadervor

Undervisningsministeren afviser, at han ønsker, at alle skoler i Danmark indfører fadervor

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) præciserer, at han ikke ønsker at opfordre alle skoler til at bede fadervor - men synes, det er i orden, hvis eleverne har mulighed for at blive fritaget. -
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) præciserer, at han ikke ønsker at opfordre alle skoler til at bede fadervor - men synes, det er i orden, hvis eleverne har mulighed for at blive fritaget. -. Foto: Leif Tuxen.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) ønsker at dementere udtalelser om fadervor, han er citeret for i dagens udgave af Kristeligt Dagblad. Avisen skriver i dag, at Bertel Haarder opfordrer alle landets skoler til at bede fadervor, men det siger undervisningsministeren, er en misforståelse.

- Jeg ønsker ikke at opfordre alle landets skoler til at bede fadervor. Jeg synes, det er helt i orden, at de skoler, der i forvejen beder fadervor, fortsætter med det, så længe skolerne giver eleverne mulighed for at blive fritaget.

- Derimod er jeg stor tilhænger af morgensamlinger med salmesang, siger Bertel Haarder.