Prøv avisen

Haarder: Finansministeriet blander sig for meget

”Som minister har man i dag slet ikke samme frihed, som dengang jeg begyndte, til at improvisere og prøve at finde løsninger, og det finder jeg uheldigt," siger Bertel Haarder. Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto

Kirke- og kulturminister Bertel Haarder (V) overtager i dag rekorden som den længst siddende minister siden 1901. Da han begyndte i 1982, havde Finansministeriet for lidt magt, men i dag er det lige modsat, erklærer han

Det er blevet sværere at være minister i løbet af de seneste 34 år. Og en af årsagerne er, at Finansministeriet i dag ned i detaljen blander sig i, hvordan det enkelte ministerium bruger penge.

Sådan lyder erklæringen fra den politiker, som i dag overtager rekorden som den længst siddende minister i Danmark siden systemskiftet i 1901. Kirke- og kulturminister Bertel Haarder (V) har nu været minister i 7853 dage, svarende til næsten 22 af de 34 år, der er gået, siden Poul Schlüter (K) dannede sin første firkløver-regering i 1982.

”Tidligere havde Finansministeriet for lidt magt, men jeg synes, det er lige modsat i dag. Jeg har den største respekt for, at Finansministeriet fastlægger, om der er mulighed for at bruge penge, eller om vi er nødt til at spare. Det er nødvendigt, for ellers sejler det hele. Men somme tider vil Finansministeriet ikke alene kun sætte rammer, men også styre, hvordan det enkelte ministerium bruger penge, og det er jeg modstander af,” siger Bertel Haarder.

Han ser denne styring i sammenhæng med tidens mange detaljerede regeringsprogrammer. Nyvalgte regeringers regeringsgrundlag og det lovkatalog, regeringen offentliggør ved hvert folketingsårs begyndelse, bliver stadig mere detaljeret. Risikoen er, at konklusionen er skrevet på forhånd, inden de politiske forhandlinger begynder.

”Som minister har man i dag slet ikke samme frihed, som dengang jeg begyndte, til at improvisere og prøve at finde løsninger, og det finder jeg uheldigt. Hvis man insisterer på at følge det, der står i regeringsprogrammet til punkt og prikke, risikerer man slet ikke at opnå noget,” advarer Bertel Haarder.

Lotte Jensen er professor ved institut for ledelse, politik og filosofi ved CBS Handelshøjskolen i København og har forsket i Finansministeriets rolle i dansk politik. Hun peger på, at spørgsmålet om ministeriets magt afhænger af, hvad man forstår ved magt. Det, Finansministeriet har fået magt over, er nemlig ministeriernes budgetstyring, men ikke deres policy , altså indholdet af de politiske tiltag.

”Det er interessant, at en så erfaren minister som Bertel Haarder oplever, at der er sket en magtforskydning. Det er oplagt, at Haarder som det politiske menneske og højskolemenneske, han er, er optaget af idéudvikling og derfor frustreres over, at hans og hans ministeriums politiske og faglige kreativitet skal trumfes af minutiøs budgetmonitorering og bruges på at implementere et detaljeret regeringsprogram,” siger hun.

Lotte Jensen uddyber, at Finansministeriet i 1970’erne stod svagt. Den tidligere finansminister Knud Heinesen (S) har i sine erindringer beskrevet, hvor frustreret han var over først at blive inddraget i politikudviklingen, når de store aftaler var klappet af med fagbevægelsen. Da Schlüter-regeringen tog over i 1980’erne, var opgaven en økonomisk genopretning. Det indebar, at Finansministeriets budgetrolle blev væsentlig styrket.

I 1990’erne, da Mogens Lykketoft (S) var finansminister, satsede han og ministeriet på en mere aktiv policy-skabende rolle, som gav ministeriet tilnavnet ”Magtens ministerium”. Dette kulminerede med efterlønsforliget i 1998, som blev opfattet som løftebrud og banede vejen for regeringsskiftet i 2001.

Anders Fogh Rasmussen (V) begrænsede i 2000’erne Finansministeriets indflydelse, men finanskrisen i sidste halvdel af 2000’erne åbnede i 2010 mulighed for en budgetlov, som knæsatte budgetoverholdelse som et lovkrav for alle ministerier, styrelser og offentlige institutioner.

”Finanskrisen førte til en omsadling af den måde, Finansministeriet tænker styring på, og som vender tilbage til 1980’ernes tænkning om at bygge ministeriets magt på at sidde på statskassen og sige nej, som det hed dengang,” forklarer Lotte Jensen.

Kristeligt Dagblad har forelagt Bertel Haarders kritik for finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), men han har ikke ønsket at kommentere.