Jord- og betonarbejderen, sosu-hjælperen eller andre med fysisk hårdt arbejde har større risiko for at udvikle en demenssygdom end kontorassistenten med det stillesiddende arbejde.
Det er konklusionen i en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, der viser, at hårdt fysisk arbejde hænger sammen med en markant større risiko for at blive ramt af demens, også når der tages højde for sociale faktorer, stress, blodtryk, rygning, alkoholforbrug og fysisk aktivitet i fritiden. Godt 90.000 danskere er i dag ramt af en demenssygdom, og 400.000 er pårørende til en demensramt.
”Vi ved i forvejen, at fysisk hårdt arbejde øger risikoen for hjertekarsygdomme, og at hjertekarsygdomme øger risikoen for demens. Det nye studie er det første, der finder en overbevisende sammenhæng mellem hårdt fysisk arbejde og demens,” siger lektor Kirsten Nabe-Nielsen fra institut for folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, som har ledet undersøgelsen sammen med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Studiet har fulgt 4721 mænd fra 14 større københavnske virksomheder fra 1970’erne og frem til 2016. Mere præcist viser undersøgelsen, at mænd med hårdt fysisk arbejde har 55 procents større risiko for at udvikle demens end mænd med stillesiddende arbejde. Det er en markant øget risiko på linje med en kendt risikofaktor som rygning.
”Myndighederne nævner fysisk aktivitet som en vigtig faktor i forebyggelsen af demens. Vores studie peger på, at det skal være fysisk aktivitet af den gode slags, og det er hårdt fysisk arbejde ikke. Derfor bør sundhedsmyndighederne præcisere deres anbefalinger, så det bliver tydeligt, at anbefalinger om fysisk aktivitet og demens er baseret på studier af fysisk aktivitet i fritiden,” siger Kirsten Nabe-Nielsen.
Hun forklarer, at demens ofte betragtes som en sygdom, der rammer sidst i livet, men at en demenssygdom som Alzheimers opstår mange år før, den bliver synlig.
”Hvis vi kunne sætte ind med tidligere forebyggelse, kunne vi måske forsinke udviklingen af demens,” siger Kirsten Nabe-Nielsen.
En af medforfatterne til studiet, professor Andreas Holtermann fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, håber, at den nye undersøgelse kan være med til at øge fokus på forebyggelsen på arbejdspladserne. Han vurderer, at mellem en tredjedel og en fjerdedel af arbejdsstyrken på 2,7 millioner danskere har hårdt fysisk arbejde.
”Det er en stor gruppe. Der er brug for at organisere arbejdet, så for eksempel sosu-hjælpere eller murere får mere hvile, kognitiv stimulation og mere variation. Hvis vi skal forebygge livsstilssygdomme, bør personer med hårdt fysisk arbejde i højere grad få de samme muligheder som mange andre erhverv med sunde og varierede arbejdsopgaver, kurser og mulighed for efteruddannelse,” siger Andreas Holtermann.
Næstformand i fagforbundet 3F Tina Christensen finder det bekymrende, at der er endnu en sygdom, som oftere kan ramme personer med hårdt fysisk arbejde.
”Der er brug for, at der handles konkret på at mindske ulighed i sundhed. Vi skal have mere variation, mere hvile og mere målrettet træning i arbejdstiden. Samtidig skal vi have mere målrettede sundhedstjek, så sygdom kan opspores tidligt,” skriver Tina Christensen blandt andet i en mail.
Direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen ser også den nye undersøgelse som et udtryk for den store sociale ulighed i sundhed. Han henviser til, at 40 procent af de faktorer, der fremkalder demens, kan forbygges.
”Høretab og kort uddannelse er faktorer, der har stor betydning for demens. Både støj og monotont arbejde uden kognitiv stimulation kendetegner mange fysisk hårde jobs. Derfor skal den forebyggende demensindsats i brancher med de fysisk hårdeste jobs styrkes,” siger Nis Peter Nissen.
Neuropsykologisk fagkonsulent Kasper Jørgensen fra Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet vurderer, at der er behov for yderligere studier af sammenhængen mellem demens og fysisk arbejde.
”Vi ved, at rutinepræget arbejde øger risikoen for demens, så det kunne være den faktor, der gør sig gældende. Demens er en kompleks sygdom med mange risikofaktorer. De mest veldokumenterede er rygning, alkoholforbrug og diabetes. Hvis vi kunne sætte ind der, ville vi nå langt,” siger Kasper Jørgensen.