Fredag er Danmarks officielle mindedag for Holocaust og i år bruges dagen på at mindes den storstilede redningsaktion i 1943, hvor modstandsfolk og civile danskere gik sammen om at sejle godt 7000 jødiske landsmænd til Sverige.
Gennem de seneste par år har danske jøder imidlertid haft oplevelser, der fortæller en anden historie. De har oplevet hærværk på deres begravelsespladser og spredning af hadtale på nettet. Betyder det, at antisemitismen er på fremgang i Danmark?
Ifølge Sofie Lene Bak, der er lektor i historie ved Københavns Universitet, og som selv har forsket i emnet, ved vi "deprimerende lidt" om antisemitismens udbredelse her i landet:
"Danmark er bagud på området, når man sammenligner med, hvad man gør i nabolandene. I Norge laver man for eksempel systematiske holdningsundersøgelser hvert andet år, hvor man blandt andet spørger ind til befolkningens holdninger til jøder og muslimer. Herhjemme må vi ty til politiets opgørelser," siger Sofie Lene Bak.
I 2021, der er det seneste år, politiet har opgørelser fra, blev der registeret 93 anmeldelser omhandlende religiøst motiverede hadforbrydelser mod jøder. Det er det største antal, der hidtil er målt. I 2020 var tallet 79, og i 2019 var tallet 51.
Blandt anmeldelserne fra 2021 er det omfattende hærværk mod den Den Jødiske Kirkegård i Aalborg den 4. april. Her blev muren vandaliseret med rød maling, og på selve begravelsespladsen havde gerningsmanden efterladt dukker indsmurt i rød farve og løbesedler med antisemitiske budskaber.
En stor del af sagerne fra 2021 vedrører dog en enkelt gerningsmand. Han blev tidligere på måneden idømt ubetinget fængsel i seks måneder for brud på den såkaldte racismeparagraf, for gennem tre et halvt år at have sendt et stort antal mails til tilfældige danskere med grove ord vendt mod blandt andre muslimer og jøder.
Kristeligt Dagblad har fået videresendt en række af de omtalte mails, der indeholder holocaust-benægtelse, konspirationsteorier og generelt nedsættende ord om jøder.
Hvis man ikke medtager de sager, der omhandler denne ene gerningsmand, at der faktisk færre sager omhandlende jøder i 2021 end året før. Det er imidlertid ikke afgørende, hvor mange gerningsmænd, der står bag hadforbrydelserne, men hvad forbrydelsernes omfang og alvorlighed er, mener formand for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein.
"Når det gælder antisemitisme, så er det lige forhånende og nedsættende for de berørte uanset antallet af gerningsmænd. Den ene mand, der står for halvdelen af sagerne, har ifølge retten udøvet antisemitisk propaganda. Det finder vi er særdeles bekymrende, og derfor er vi meget tilfredse med, at retten har understreget alvorligheden af netop propagandaen. Det er også vigtigt for mig at sige, at det jødiske mindretal udsættes for et uproportionelt stort pres – uagtet om man tager en mand ud af statistikken," siger Henri Goldstein.
Og rigtig nok fylder hadforbrydelser mod netop jøder uforholdsvist meget i statistikken. Til sammenligning var der i 2021 registreret 63 sager om religiøst motiverede hadforbrydelser mod muslimer, som udgør en større del af befolkningen, og 5 mod kristne.
Men politiets statistik er forbundet med en vis usikkerhed, fortæller Sofie Lene Bak. Det skyldes, at opgørelsen over hadforbrydelser alene er baseret på sager, som folk har valgt at anmelde til politiet, ligesom der forventes et "betydeligt" mørketal.
"Der er generelt et stort mørketal for kriminalitet, der er forbundet med identitet eller skam. Det er simpelthen sværere at få folk til at anmelde den slags sager. Derudover er der også former for antisemitisk chikane, der ikke nødvendigvis er strafbare, ligesom det generelt kan være vanskeligt at fastslå motivet i sådanne sager," siger Sofie Lene Bak.
På trods af opgørelsernes markante mangler har de alligevel et prisværdig funktion, mener hendes kollega Birgitte Schepelern Johansen, der er lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier og forsker i hadforbrydelser:
"Opgørelserne er med til at sætte fokus på hadforbrydelser og signalere, at man fra officielt hold har særligt fokus på udsatte grupper. Samtidig kan opgørelserne bruges i politiets interne arbejde med at gøre politifolk bedre til at registrere og efterforske hadforbrydelser," siger Birgitte Schepelern Johansen.
Blandt andet på grund af usikkerhederne i politiets statistik har Det Jødiske Samfund modtaget en bevilling på 300.000 kroner af Justitsministeriet til deres egen registrering af antisemitisme. Det skete med vedtagelse af en handleplan mod antisemitisme i januar 2022.
Justitsministeriet lovede samtidig at sætte penge af til et forskningsprojekt i Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, der skulle undersøge antisemitismens udbredelse i det danske samfund.
Men ifølge Sofie Lene Bak har centret et år efter handleplanens vedtagelse stadig ikke igangsat forskning i antisemitisme:
"Min frygt er, at man i regeringens handlingsplan fik spredt pengene alt for tyndt ud. Det ser desværre ud til, at man simpelthen ikke har penge nok til egentlig forskning," siger Sofie Lene Bak.