Prøv avisen

Alt for få ved, at hævnporno er kriminelt

Karen Ellemann (V), minister for ligestilling og nordisk samarbejde slog fast, at: ”Vi kan ikke acceptere et samfund og en kultur, hvor hævnporno nærmest er blevet socialt acceptabelt." Foto: Stine Tidsvilde/Polfoto

Hverken børn eller voksne kender til lov og ret, når det kommer til deling af nøgenbilleder uden samtykke, lød det under høring om hævnporno på Christiansborg. Folkeskolen skal være rambuk i opdragelsen om køn, seksualitet og digital opførsel, mente oplægsholdere

Børn og unge har ikke begreb om omfanget af deres forbrydelse, når de deler nøgenbilleder, sexvideoer og andet krænkende materiale digitalt uden offerets samtykke. For de kender hverken lov eller ret på området – og har tilsyneladende heller ikke i tilstrækkelig grad kontakt med kompetente voksne, der kan forklare dem det, var budskabet fra flere oplægsholdere under en høring om hævnporno, som Folketingets Ligestillingsudvalg holdt i dag på Christiansborg.

Skoleelev Jens Vase deltog som formand for Danske Skoleelever og forklarede, hvad han oplever i folkeskolen:

”Som ung får man tit at vide af forældre og lærere, at den, der har skylden, er den, der tog billedet i første omgang. Det er forkert. Det er jo den person, der sender det videre uden samtykke, der har skylden,” sagde han.

Samme erfaring havde endnu en repræsentant for de unge, Martin Thing, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Han henviste til tal fra politiet om, at 134 personer, mindreårige såvel som voksne, anmeldte deling af krænkende billeder i 2016.

”Min oplevelse er, at elever på ungdomsuddannelserne ikke ved, hvor de skal gå hen, hvis de har været udsat for at få billeder delt uden samtykke. Jeg tror, at antallet af sager ville være meget højere end 134, hvis de vidste, hvor de skulle gå hen,” sagde han.

Det var en ambitiøst anlagt høring, der fandt sted på Christiansborg, hvor hele tre ministre, - justits-, undervisnings- og ligestillingsministeren, såvel som Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Dommerforeningen og adskillige andre aktører på området holdt oplæg. Alle betonede problemets alvor, og flere lagde vægt på den paradoksale sociale accept af et umiskendeligt kriminelt fænomen.

Karen Ellemann (V), minister for ligestilling og nordisk samarbejde, slog fast, at: ”Vi kan ikke acceptere et samfund og en kultur, hvor hævnporno nærmest er blevet socialt acceptabelt,” og betonede kriminalitetens forbindelse til et arkaisk kvindesyn:

”Jeg mener, vi alle kan og skal bidrage til at eliminere de oldnordiske, formørkede og diskriminerende opfattelser og menneskesyn, der ligger bag, at især piger og kvinder udskammes.”

Både politi og anklagemyndighed slog fast, at billeddeling uden samtykke er ulovligt og retsforfølges efter flere paragraffer i straffeloven. En paragraf handler generelt om deling af krænkende billeder. Børnepornoparagraffen er aktuel i alle tilfælde, hvor barnet er under 15 år, og for unge mellem 15 og 18 år, hvis de ikke har givet deres samtykke – det er også ulovligt ”blot” at besidde billederne uden samtykke, og et samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage.

”Der er grund til at sætte en tyk, fed streg under, at det er strafbart. Det er en forbrydelse af dele pornografiske, seksuelle, intime billeder og film, og det er uanset, om det blev optaget med samtykke, for det er ikke et ok til, at det bliver sendt videre ud i verden,” sagde statsadvokat for Rigsadvokaten, Jens Røn.

Reglerne er klare, betonede også dommer og medlem af Den Danske Dommerforenings bestyrelse, Lene Sigvardt – men pegede i samme åndedrag på, at lovovertræderne i for ringe grad forstår, hvilke love de overtræder, især når det gælder børnepornografi, der har en bred definition juridisk. ”Bestemmelsen om børneporno er ikke den bedst kendte i straffeloven – hvad ligger i definitionen på et pornografisk billede,” sagde hun og svarede selv: ”Det er også billeder, hvor børn står i en position, der er seksualiserende.”

Når hverken børn eller voksne kender lov og ret, er det information, der skal til, mente flere oplægsholdere. Skoleelevernes Jens Vase insisterede på, at folkeskolen skal være arnested for den helt afgørende opdragelse i forhold til køn, seksualitet og digitalisering.

”Vi skal være meget skarpere på, hvem der har skylden, og hvor alvorligt det er,” sagde han, ”det skal ikke være den enkelte forælder eller fritidsinstitutions opgave, for så er man afhængig af, at individer tager et ansvar, som de ikke nødvendigvis tager. Substansen skal ligge i skolen, for ellers kan vi ikke sikre, at vi får alle med.” Anna Wandel-Petersen holdt oplæg på vegne af Normstormerne, et anti-mobbetilbud for de ældste skoleklasser i København og Aarhus med fokus på køn og seksualitet.

”Fagpersoner skal klædes på til at tale om normer, seksualitet og køn,” bakkede hun op: ”Man skal ikke ind i en offerdiskurs, hvor man fejlagtigt oplyser om, at det er fordi, man sender nøgenbilleder, at man bliver krænket, for kvinder er altid blevet krænket.”

Ligestillings-, Justits- og Undervisningsministerierne er på vej med en fælles pakke med initiativer til at bekæmpe hævnporno. I den forbindelse ser Straffelovsrådet blandt andet på lovgivningen omkring denne type forbrydelser.