Det skabte stor debat, da det sidste år kom frem, at forlaget Gyldendal i en ny udgave med Halfdan Rasmussens rim og remser til børn bevidst havde udeladt rim, hvor ordene ”neger” og ”hottentot” optrådte. Årsagen var ifølge forlaget, at nogle i dag ville kunne opfatte digtene, der blandt andet er skrevet i 1950’erne, som racistiske. Gyldendal pointerede samtidig, at forlaget fortsat ville udgive de originale bøger, hvor rim som ”Lille negerdukke” og ”Negerdukken lille Sam” optræder, og at man som bogkøber altså fremover ville kunne vælge mellem en Halfdan-udgave med eller uden de omdiskuterede rim.
Nu er 2019 ovre, og det store spørgsmål er så, om det er en Halfdan-bog med eller uden ”hottentot”- og ”neger”-rim, der var mest populær i det forgangne år. Og her er svaret ifølge Gyldendals forlagschef for Børn & Unge, Lotte Hjortshøj, den originale udgave, ”Børnerim”, der altså indeholder ”Lille negerdukke”, ”To små negerdukker”, ”Sikken et hus” (om fem hottentotter) og tre andre digte med de omdiskuterede ord.
LÆS OGSÅ: Professors brug af "N-ordet" udløser strid i USA: "De studerende er blevet gjort fortræd"
I 2019 blev ”Børnerim” nemlig trykt i 3700 eksemplarer, mens de to nye udgaver, ”Abrakadabra og andre børnerim” og ”Jeg vil tælle stjernerne og andre børnerim”, hver blev trykt i 1600 eksemplarer. At det er endt sådan, kommer ikke bag på Lotte Hjortshøj.
”Der vil altid være et stærkt publikum til klassikerne, de oprindelige udgaver, og derfor vil klassikerne også have det største salg. Der er mange, der har deres egen historie med Halfdan-bogen fra tidligere, og derfor er det også den klassiske, de vil bringe ind i deres hjem. Men salget af de nye bøger viser, at der også er et publikum, der efterspørger noget andet. Jeg forestiller mig, at det er nye, yngre børnefamilier, der gerne vil have en udgave, hvor det, man i dag vil betragte som racistiske ord, er pillet ud,” siger Lotte Hjortshøj, der mener, at sidste års debat, hvor Gyldendal af blandt andre Halfdans Rasmussens datter blev kritiseret for at udelade de omtalte digte, har skabt en øget interesse for begge typer Halfdan Rasmussen-udgivelser.
Nina Christensen, der er professor i børnelitteratur ved Aarhus Universitet, er heller ikke overrasket over, at den originale udgave er mest populær.
”Der er et stort element af traditionsforvaltning knyttet til børnelitteraturen og et ønske blandt en del af kunderne og brugerne, særligt bedsteforældregenerationen, om at give det, de selv har haft glæde af, videre,” siger Nina Christensen, der dog også peger på en anden mulig årsag til, at flere vælger den originale udgave:
”Der kan være en diskurs i tiden om, at alt nu skal være politisk korrekt, og der kan derfor også være en gruppe, der køber den gamle i protest mod det, man opfatter som politisk korrekthed,” siger Nina Christensen.
Når det nu er hottentot-udgaven, der er mest populær blandt danskerne, kan man fristes til at tænke, at Gyldendal så helt skulle have undladt at udgive en ny samling uden digte som ”Lille negerdukke”. Men nej, Gyldendal har gjort det helt rigtige, vurderer Nina Christensen.
”Risikoen ved ikke at gøre det, var, at Halfdan Rasmussen ikke ville blive læst i samme grad af de yngre generationer, hvor det at bruge ordet ’neger’ ikke virker naturligt og ikke er noget, man vil bringe videre til sine børn – for de findes også. På den måde peger det, at der nu er to udgaver på markedet og hele debatten omkring det, på den forandring, der er sket i sprogbruget mellem dem, der er bedsteforældre i dag, og dem, der bliver forældre i dag,” siger hun.