En mumie ligger og slænger sig i naboens blomsterbed, mens den pæne veninde i parcelhuset har indkøbt tre tandløse græskar i keramik, der kan genanvendes år efter år. Hvad er det, der foregår? Halloween, selvfølgelig, den uhyggeligt hyggelige efterårshøjtid, der fejres søndag den 31. oktober.
Højtiden, der altid falder på oktobers sidste dag, kom til Danmark i 1990’erne fra USA og har i stigende grad vundet indpas. Så meget, at man nu uden at ryste på hånden kan kalde det en dansk højtid, siger Mette Boritz, der er museumsinspektør ved Nationalmuseet.
”Det er en officiel højtid, vi har fat i. En helt fasttømret tradition hos rigtig mange danskere nu, og især i børnefamilierne,” siger hun.
Familiemæssigt er halloween god, fordi det foregår om aftenen – det skal nemlig være mørkt, når man går ud og banker på dørene i nabolaget.
”Så har mor og far fri fra arbejde og kan følges med børnene ud, og det synes mange er hyggeligt. Men alle aldersgrupper dyrker det egentlig. For de unge er det udklædningsfester på gymnasiet. Og blandt de voksne er der mange, der holder af, at der er kommet en højtid på et tidspunkt, hvor der ellers ingenting er, og hvor der ellers bare ville være mørkt og trist og lang tid til jul,” siger Mette Boritz.
Traditionen med at pynte uhyggeligt op, klæde sig ud og gå fra dør til dør er af kritiske røster ofte blevet udråbt som ”den rene amerikanisering”. Men det er ikke så enkelt:
”Selvom halloween er kommet til Danmark fra USA, blander det sig også med både hedenske og kristne ritualer, vi har fejret i hundredevis af år på disse kanter. I virkeligheden er det en ret kompliceret tradition at beskrive,” siger hun.
Man mener, at halloween er opstået i USA i 1800-tallet ved, at irske og skotske indvandrere har fejret en gammel keltisk, førkristen tradition for at markere overgangen mellem høsttiden og det nye år. Også i dansk folketro har det været sådan, at man i disse ”mellemperioder” har ment, at ånderne var særligt aktive, og at man derfor måtte ”please” dem lidt mere, blandt andet ved at ihukomme døden og mindes de døde.
Efter kristendommens indførelse fik man allehelgensdag – en dag til alle de helgener, der ikke havde deres egen dag.
Oveni det kom en anden romersk-katolsk højtid, alle sjæles dag, der rummer elementer af de førkristne ritualer og også ligger ved indgangen til november. Med Reformationen blev de to dage slået sammen til én, fortæller Mette Boritz.
”Det sjove er, at der i takt med, at ’børnenes halloween’ har vundet indpas, er kommet meget mere fokus på den kirkelige del, på allehelgenstraditionen. Man har dysset det okkulte ned, når man fejrer allehelgen, men har fastholdt det med at mindes de døde,” siger Mette Boritz.
Halloween er, som det ser ud nu, større end fastelavn herhjemme, vurderer museumsinspektøren, og der er da også sammenfald mellem de to traditioner: Mens man til fastelavn råber ”boller op, boller ned, boller vil vi have,” når dørene åbnes, er det en fordanskning af det amerikanske ordspil ”trick or treat” – ”slik eller ballade” – der råbes ved halloween.
”I virkeligheden står det jo frit for at banke på alle døre. Men der er regler: Der, hvor der er stillet et græskar eller lanterner ud, er det en invitation til, at ’her må du banke på, og så tager vi venligt imod dig’. Nogle vil have lavet gysermiljøer i haven, som man kan komme om og se, og mange vil også selv være klædt ud til at tage imod.”
Nøgleordet til halloween er blandingen af uhygge og hygge, og selvom der er blod i fuglebadet, kan der altså godt være god stemning indenfor. Mette Boritz har desuden, trods mottoet om ”slik eller ballade”, aldrig hørt om nogen, der fik ballade, hvis de ikke lige havde slikket klar, da der kom en flok små monstre forbi en søndag i oktober.
”Har man en mønt eller en småkage, går det vist også an.”