Prøv avisen

Halv kage til det offentlige

Regeringen lægger med sin reformpakke i dag op til, at det offentlige kun må fylde halvdelen af samfundsøkonomien. Foto: Keld Navntoft.

Regeringen lægger med sin reformpakke i dag op til, at det offentlige kun må fylde halvdelen af samfundsøkonomien. I dag sluger velfærd og overførselsindkomster 54 procent. Og regeringen og oppositionen strides allerede højlydt om, hvorvidt planen forbedrer eller forringer velfærden

Når regeringen i dag præsenterer sin "Reformpakken 2020" er en af de centrale målsætninger, at det offentlige kun må spise halvdelen af den samlede samfundskage.

"Det, vi styrer efter, er, at det offentlige ikke må beslaglægge mere end 50 procent af samfundsøkonomien i 2020. I dag er tallet 54 procent, efter at vi har tabt 180.000 arbejdspladser i den private sektor. Men det er den private sektor, der skal have væksten de kommende år," siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

LÆS OGSÅ: Demokratiets store test

Det bliver en enorm udfordring, for de næste ni år bliver der 65.000 færre i den erhvervsaktive alder og 225.000 flere på efterløn og pension.

Allerede inden regeringen har fremlagt sin længe ventede plan, er der dog udbrudt en større talkrig på Christiansborg. Socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov mener, at planen vil føre til massive velfærdsforringelser.

"Selvom der bliver en realvækst i de offentlige udgifter, vil den være for lille til at honorere de forventninger til serviceniveauet, som borgerne har," siger Morten Bødskov.

Han genbruger finansministerens argument om, at der bliver flere pensionister og færre erhvervsaktive til at understrege sin pointe om, at den enkelte vil opleve ringere velfærd, hvis regeringen kommer igennem med at bremse væksten i de offentlige udgifter.

"Vi møder selvfølgelig op til forhandlingerne om fremtidens velfærd og vil høre begrundelsen for, at man vil droppe velfærdsaftalen fra 2006. Så må vi jo høre, hvorfor man vil lade efterlønsmodtagere, førtidspensionister, børn og handidcappede betale for, at der skal spares på de offentlige udgifter," siger Morten Bødskov.

Socialdemokraterne og SF har ikke selv fremlagt en plan for økonomien frem til 2020, men kun til 2015. Ifølge den må de offentlige udgifter stige med 1,4 procent om året, hvilke svarer til 42 milliarder kroner.

Regeringen lægger op til, at udgifterne til offentlig velfærd må stige med 25-30 milliarder kroner frem til 2020. Men hvordan kan det lade sig gøre på samme tid at indskrænke det offentliges andel til halvdelen af samfundskagen, og så alligevel forøge velfærdsudgifterne?

Det har finansministeren to forklaringer på. Den ene er, at regeringen vil gøre den samlede kage større. Bruttonationalproduktet, BNP, har på grund af krisen været meget lavt de seneste år, men regeringen forventer, at det vil stige de kommende år – først og fremmest fordi der kommer mere vækst i den private sektor.

Den anden forklaring er, at regeringen håber at få væsentlig færre personer på overførselsindkomst. Blandt andet skal en førtidspensionsreform sænke antallet af førtidspensionister. Målet er, at der skal være 100.000 færre på overførselsindkomst om ni år. Udgifterne til eksempelvis førtidspension, efterløn, folkepension og uddannelsesstøtte er en væsentlig del af de samlede offentlige udgifter, men de tæller ikke med, når man opgør udgifterne til velfærd.

Under alle omstændigheder bliver det en meget vanskelig øvelse at holde de offentlige udgifter i ro, som de seneste 30 år har vist. Regeringen vil derfor indføre en langt strammere styring af velfærdsudgifter i kommuner og regioner, men det vil oppositionen ikke. Den regner med, at man kan redde samfundsøkonomien alene ved at gøre samfundskagen større.

Socialdemokraterne og SF vil gennem uddannelse, længere arbejdstid og offentlige tilskud og investeringer sætte ekstra skub i den økonomiske vækst. Økonomer og regeringspartier har dog indtil videre forgæves efterlyst svar på, hvordan man eksempelvis vil øge den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

hoffmann@k.dk