Prøv avisen

Halvhjertet folkeskoleindsats lader misbrugte børn i stikken

I oktober viste en undersøgelse fra fagbladet Folkeskolen, at halvdelen af landets lærere har undladt at underrette de sociale myndigheder ved en konkret mistanke om omsorgssvigt. Foto: ©RAFAEL BEN ARI/WOSTOK PRESS/WOSTOK PRESS/MAXPPP

Overgrebssager opdages primært, når misbrugte børn selv fortæller om overgrebene, og derfor bør folkeskolen undervise børnene i deres rettigheder. Men hvor meget kan skolen redde verden for, spørger lærerformand

Når børn og unge misbruges seksuelt, foregår det skjult, og selv helt nære familiemedlemmer kender ofte ikke til overgrebene.

Men det problem er der en løsning på, mener flere fagfolk med ekspertise i seksuelle krænkelser. Børnene skal ganske enkelt vide, hvornår de skal sige fra.

LÆS OGSÅ: Børn hjælpes videre af møde med krænkere

Når jeg ser på alle de misbrugssager, der har været fremme, fremgår det, at misbruget har stået på meget længe, før det er blevet opdaget og underrettet. Hvis vi rent faktisk vil nå børnene tidligere, hvilket vi jo vil, er børnene selv nøglen til det, siger Karin Kildedal, socialrådgiver og lektor i sociologi ved Aalborg Universitet.

Hun har udarbejdet et forslag til, hvordan folkeskolens seksualundervisning kan inkludere decideret rettigheds-læring, så børnene ved, hvornår fysisk kontakt går over grænsen.

Sex & Samfund bekræfter behovet for undervisning i seksuelle grænser. Organisationen gennemfører i øjeblikket en landsdækkende kortlægning af folkeskolens seksualundervisning, og erfaringerne peger på, at resultaterne vil vise, at lærere og sundhedsplejersker hverken underviser systematisk i seksuelle rettigheder eller krænkelser. Undersøgelsen ventes færdig i juni.

Det er meget forskelligt fra klasse til klasse, hvilken type seksualundervisning de får. Og i de tilfælde, hvor en klasse slet ikke bliver undervist i seksuelle rettigheder, er det naturligvis et problem, fordi rettighederne er et brugbart redskab for børn og unge, når de skal sige til og fra i seksuelle situationer, siger Line Anne Roien, projektmedarbejder ved Sex & Samfund.

Forslaget fra lektor Karin Kildedal er sendt til både social- og undervisningsministeren. Socialminister Karen Hækkerup (S) har tilkendegivet, at rettighedsundervisning kan være en god idé, men har endnu ikke taget konkrete tiltag. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) afviser forslaget.

Det er allerede en del af folkeskolens seksualundervisning, at eleverne skal undervises i at kende og respektere egne og andres grænser. Der er ikke mere at gøre den vej, siger hun.

Fra regeringspartneren SF er der dog opbakning til forslaget.

De børn, der udsættes for misbrug, skal kunne spejle sig i, hvad der er normalt, og derfor er det en god idé at undervise systematisk i rettigheder. På den måde bekæmper man børnenes uvidenhed om overgreb, siger socialordfører Özlem Cekic.

I stedet for at arbejde med rettighedsundervisning er det langt vigtigere, at folkeskolelærerne lever op til den skærpede underretningspligt, som loven pålægger dem, mener undervisningsminister Christine Antorini.

Men faktum er, at lærerne ikke lever op til den.

I oktober viste en undersøgelse fra fagbladet Folkeskolen, at halvdelen af landets lærere har undladt at underrette de sociale myndigheder ved en konkret mistanke om omsorgssvigt. Primært fordi lærerne ikke har tillid til de kommunale tilsynsmyndigheder.

Derfor er det så vigtigt at kommunikere, at lærerne skal underrette myndighederne blot ved en mistanke. Vi har netop skærpet underretningspligten, for at kommunerne kan komme tidligere ind og hjælpe børnene, siger Christine Antorini.

Men hvor gerne end folkeskolen vil hjælpe misbrugte børn, er der altså begrænsninger, pointerer Anders Bondo Christensen, for-mand for Danmarks Lærerforening.Selvfølgelig er det en mulighed at undervise børnene i deres seksuelle rettigheder. Men det er også en mulighed at undervise mere i trafik-regler og ludomani. Vi har mange opgaver i folkesko-len, og vi prøver at klare dem allesammen. Jeg har stor forståelse for, at folkeskolen må forsøge at samle alle børn op, men vi bliver nødt til at se i øjenene, at der er grænser for, hvad den danske folkeskole kan redde verden for.