Hammond: Jeg håber på et selvstændigt Grønland

Vores ønske om at fremme det grønlandske sprog er ikke udtryk for nationalisme, men er et naturligt ønske om at styrke den grønlandske identitet, så vi på et tidspunkt kan blive selvstændige, lyder det fra Grønlands nye førstedame, Aleqa Hammond, der i går besøgte Danmark

Grønlands nye landsstyreformand, Aleqa Hammond understregede på et pressemøde for udenlandske journalister i går, at udvindingen af råstoffer er helt afgørende for Grønlands selvstændighed. –
Grønlands nye landsstyreformand, Aleqa Hammond understregede på et pressemøde for udenlandske journalister i går, at udvindingen af råstoffer er helt afgørende for Grønlands selvstændighed. –. Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Mødelokalet i Det Internationale Pressecenter i København var fyldt til bristepunktet af mindst 30 udenlandske pressefolk. Ved midten af det ellipseformede bord sad Grønlands 47-årige nyvalgte landsstyreformand iført blå silkeskjorte med en broche formet som en inuitisk kvindekniv. På fejlfrit engelsk svarede Aleqa Hammond på de mange spørgsmål om Grønlands måske kommende råstofeventyr.

Aleqa Hammond fra det socialdemokratiske parti Siumut vandt valget i Grønland den 12.marts, og i går afsluttede hun to dages besøg i Danmark. Hendes visit fandt sted efter flere måneders dansk debat om råstofferne og Grønlands fremtid.

Den nye landsstyreformand er i blandt andet Kristeligt Dagblad blevet beskyldt for at repræsentere en grønlandsk nationalisme, der favoriserer etniske grønlændere og underkender den danske kulturarv. For eksempel med udtalelser i pressen som Mentalt og personligt er jeg så udansk, som man overhovedet kan være.

I forbindelse med pressemødet i går afviste Aleqa Hammond, at hendes holdninger er udtryk for nationalisme.

Jeg er ikke nationalist. Vores ønske om at fremme det grønlandske sprog skal ikke betragtes som noget nationalistisk. Det skal betragtes som et naturligt ønske om at styrke den grønlandske identitet. Personligt synes jeg, at det er vigtigt, at man taler andre sprog end blot sit eget. Det vil bringe os ud af den situation, vi har været i gennem mange år. Jeg ser det som naturligt, at vi samarbejder med mange lande uden at give afkald på grønlandsk kultur, sprog, traditioner og identitet, lød det fra Aleqa Hammond, der selv taler syv sprog.

LÆS OGSÅ: Hver tredje grønlænder vil have Canada som broderland

Men hvad så med de mange i Grønland, der ikke taler grønlandsk?

Vi har for eksempel besluttet, at der udelukkende skal tales grønlandsk i Landstinget. Det er en naturlig ting for opbyggelsen af den grønlandske selvforståelse. De, der ikke kan tale grønlandsk, må tage et kursus i sproget. Derfor har jeg stillet et forslag, der betyder, at alle, der vil lære grønlandsk, vil få undervisning på en langt bedre måde end i dag.

Det har også vakt debat, at Grønlands nye førstedame står i spidsen for et regeringsgrundlag, der har sat tilgivelse og forsoning med den gamle kolonimagt Danmark på den politiske dagsorden. Ifølge Hammond er udspillet inspireret af den forsoningsproces, der foregik i Sydafrika efter det forhadte apartheidstyres fald i 1994. Men hvad er det lige, Danmark skal undskylde?

Vi skal kunne tilgive hinanden for de negative handlinger, siger Aleqa Hammond, der tidligere har nævnt tvangsflytningen af beboerne fra Thule i 1953 som en af de krænkende handlinger, der langtfra er uddebatteret, selvom sagen har været behandlet i Højesteret, og de fordrevne grønlændere har fået en beskeden erstatning.

Mange af vores handlinger afspejler stadig kolonitiden. Jeg har selv oplevet det med min mor. Hun kunne aldrig finde på at sige en dansker imod. Selv er jeg opvokset under hjemmestyret. Den mentale forskel har gjort, at jeg sagtens kan sige en dansker og den danske regering imod, siger Aleqa Hammond.

Hun mener, at næste skridt i den mentale frigørelsesproces er egentlig grønlandsk selvstændighed.

Jeg har altid sagt, at jeg vil opleve den dag, hvor Grønland via FN erklæres for selvstændigt, hvor vi synger nationalsangen, og flagene hejses over hele verden, for bedre mål kan man ikke have som et lille folk, lød det på pressemødet i går.

Da flere af de udenlandske pressefolk ville vide, hvordan national selvstændighed for de kun 56.000 grønlændere kan realiseres, lød svaret:

Minedriften bliver afgørende for vores økonomiske uafhængighed. Vi vil samarbejde med rådgivere udefra for at sikre de bedste aftaler med mineselskaberne. Samtidig vil vi skele til Norge og deres aftaler om olieudvinding. Men selvstændighed handler om langt mere end økonomi. Vores kultur og hele vores samfund skal også være kulturelt bæredygtigt.