Prøv avisen

Danske Jens fandt nøglen til behandling af sukkersyge

Jens Juul Holst bruger stadig sine kirurgiske færdigheder, når han opererer bugspyt-kirtler og tarmstykker ud af dyr for at teste, hvordan de reagerer på forskellige hormoner. Foto: Jens Welding Øllgaard

Jens Juul Holst begyndte som kirurg, men er i dag en verdenskendt forsker. Han fandt nemlig det hormon, der er grundlaget for behandling af diabetes, som nu er en global udfordring

Den store, hvide rotte ligger med begge forben i vejret, og fra brystet til halen går et dybt snit, der blotter alle dens organer. Plastikslanger fører en klar væske ind i rottens bugspytkirtel, mens sort tråd er snøret om de øvrige af dyrets indre dele. Over den opsprættede gnaver står en mand i hvid kittel med en pincet i hånden.

Hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro, at han var i færd med at udføre en livreddende operation på rotten. Formålet med at skære både rotter, mus og grise op i laboratoriet er da også at redde liv, men desværre for denne rotte er det menneskelige diabetespatienter, der er målgruppen.

Rotten vender vi tilbage til. I mellemtiden vil vi rette vores fokus mod manden i den hvide kittel: Jens Juul Holst. Han er professor i medicinsk fysiologi på Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige institut, Panum, og han er på verdensplan ikke til at overse, når det kommer til forskning i diabetes.

Selv er han forfatter til flere end 1300 videnskabelige artikler om emnet, men derudover citeres han årligt i yderligere godt 3500. Han er med andre ord for diabetesforskning, hvad H.C. Andersen er for eventyr. En helt uomgåelig skikkelse, hvorfor han i januar fik opkaldt et auditorium efter sig i universitetets nye bygning, Mærsk Tårnet.

Nøglen til Jens Juul Holsts berømmelse findes i det knapt så mundrette ord glukagon-lignende peptid-1. Det er et hormon, normalt kendt som GLP-1, der fremmer udskillelsen af insulin og hæmmer udskillelsen af glukagon. Og hvad betyder det så?