Han sejlede Fyn rundt på fem dage for at samle ind til udsatte

Hans Peter Skov Hansen byggede en tømmerflåde og sejlede Fyn rundt på fem dage. Undervejs har han samlet knap 7000 kroner ind til udsatte familier

Hans Peter Skov Hansen ombord på den hjemmebyggede tømmerflåde, han sejlede rundt om Fyn på. Samlet set endte han med at bruge mere end 60 timer om bord. – Privatfoto.

Egentlig skulle Hans Peter Skov Hansen have været ude og vandre i Thailand. Han havde sparet sammen til ferien og glædede sig. Men da coronapandemien lukkede landet ned, var hans udlandsrejse forhindret.