Han skulle parere stormen, da giraffen Marius blev aflivet og parteret. Nu handler stormen om heste

Hvis Bengt Holst var en hårdfør pony, ville han hellere leve frit og lidt mere farligt i en naturnationalpark end trygt og indespærret i en stald

Hvis man mener, at dyr kan bruges af mennesker, så kan man dårligt være imod, at husdyr udsættes til at leve ”vildt” i Danmarks kommende naturnationalparker. Naturligvis under den forudsætning, at dyreholdet lever op til den lov og de hensigter, der er for dyrevelfærd i parkerne. Sådan mener Bengt Holst, formanden for Det Dyreetiske Råd.
Hvis man mener, at dyr kan bruges af mennesker, så kan man dårligt være imod, at husdyr udsættes til at leve ”vildt” i Danmarks kommende naturnationalparker. Naturligvis under den forudsætning, at dyreholdet lever op til den lov og de hensigter, der er for dyrevelfærd i parkerne. Sådan mener Bengt Holst, formanden for Det Dyreetiske Råd. Foto: Leif Tuxen

Nogle mennesker har et kæledyr. Andre rider på heste. Og mange spiser kød fra dyr, der er brugt til kødproduktion.

Alle disse dyr er dyr, der bruges til et formål af mennesker.

Og hvis man mener, at dyr kan bruges af mennesker, så kan man dårligt være imod, at husdyr udsættes til at leve ”vildt” i Danmarks kommende naturnationalparker. Naturligvis under den forudsætning, at dyreholdet lever op til den lov og de hensigter, der er for dyrevelfærd i parkerne.

Sådan mener Bengt Holst, formanden for Det Dyreetiske Råd, og måske bedre kendt som nylig pensioneret videnskabelig direktør i København Zoo: Det var ham, som parerede stormen fra verdenspressen, da giraffen Marius blev aflivet og parteret foran publikum i 2014.

I dag er andre dyreetiske spørgsmål i vælten. For regeringen vil oprette 15 naturnationalparker i Danmark, og Kristeligt Dagblad beskrev for nylig den lokale splittelse om én af dem, nemlig den kommende naturnationalpark Tranum ved Jammerbugten.

Her vil man indhegne 2700 hektar, hvor udsatte heste og kvæg skal finde deres føde året rundt og holde krat, klitgræs og andre kvælende plantearter nede til gavn for biodiversiteten i det hele taget.

”Jeg tænker, at heste må være lykkelige,” sagde Søren Rosenberg, tilhænger af parken og formand for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening til Kristeligt Dagblad.

”Dyrene er alene et middel,” mente derimod Ulla Gottliebsen, modstander af parken blandt andet på grund af den dårlige velfærd, hun mener, dyrene kan få i indhegningen.

Og sådan genlyder debatten over hele Danmark: For er projekter med dyr, der sættes ud i naturen, potentiel mishandling?

Kristeligt Dagblad satte Bengt Holst stævne for at tale med ham om dyrevelfærd i parkerne. Han kender området i detaljer. Han er medlem af regeringens videnskabelige arbejdsgruppe for naturnationalparkerne, og desuden har Det Dyreetiske Råd afgivet høringssvar vedrørende loven om dyr i parkerne.

Bengt Holst vrider sig lidt i stolen over journalistens ”underlige” spørgsmål. Men hvis han var en hest, ville han hellere leve i en naturnationalpark end i en stald, svarer han så:

”For mig er god dyrevelfærd, at dyrene kan leve i overensstemmelse med deres natur. Det mener jeg, livet i en naturnationalpark kan opfylde i højere grad end et liv under de unaturlige og restriktive forhold, der hersker i en stald eller på fold,” siger han.

Det var også omtrent, hvad Det Dyreetiske Råd skrev i sit høringssvar. Bengt Holst opsummerer det sådan her:

”Det kan lade sig gøre ud fra et dyreetisk synspunkt at udsætte store, græsædende dyr til at bearbejde naturen forudsat, at man er bevidst om, at man påtager sig et særligt ansvar, når man hegner dem inde og forhindrer deres fri bevægelighed,” siger han.

De "vilde" husdyr

Lad os først afgrænse, hvad det hele handler om: Hensigten med udsat kvæg, heste og andre store græsædere bag hegn i naturnationalparkerne er ikke såkaldt re-wilding, altså at man fører naturområder tilbage til en "vild" tilstand, betoner Bengt Holst. Dyrene sættes med andre ord ikke ud for at genetablere en bestand af arter, der er forsvundet fra Danmark, i dette tilfælde vildheste og urokser; det er derimod tilfældet med for eksempel bæverne i Klosterheden.

I naturnationalparkerne vil man udsætte heste og kvæg for at få den effekt, store planteædere har på naturen, når de æder vegetationen og bevæger sig i landet. Hensigten er, at deres påvirkning af landskabet giver levesteder til trængte arter af planter, svampe og dyr.

Dyrene skal ud, fordi de har en funktion. De er naturplejere. De er brugsdyr, men i en vildere version end en almindelig hest eller ko.

Men nu er de jo tamdyr. Kan de tåle en tilværelse, hvor de går ude året rundt?

"Det kan en fin sportshest ikke, nej. Men man har jo netop udvalgt racer, der kan klare dansk natur og klima. Det Veterinære Sundhedsråd har udpeget den slags robuste racer for eksempel skotsk højlandskvæg og britiske exmoor-ponyer, og det gjorde de længe, før der kom en debat om naturnationalparkerne, for man har brugt dyr til naturpleje i mange år," siger Bengt Holst.

Dyrene er hegnet inde. Er det god etik at forhindre dem i at søge den føde, de helst vil have, især om vinteren?

"Netop fordi området er indhegnet og forhindrer dyrene i at gå andre steder hen i de fødeknappe tider, er det vigtigt, at hver enkelt naturnationalpark foretager en omhyggelig vurdering af hvilke og hvor mange dyr, området kan understøtte, så dyrene passer til stedet: der skal være føde nok, både hvad angår mængde og næringsindhold. De må godt være sultne, men de må ikke sulte."

… men de har jo sultet før. I jeres høringssvar refererer I selv til ”vanskeligheder med at sikre dyrenes velfærd” visse steder, hvor man allerede bruger dyr i naturplejen?

"I Mols Bjerge har Naturstyrelsen en sag om misrøgt af kvæg, der sultede. Det har man erkendt, og nu går det rettens vej. Men man må ikke tage enkelttilfælde, hvor ting går galt, og gøre dem til et generelt billede på, hvordan udsatte dyr behandles. Og så er det vigtigt at skelne mellem Naturstyrelsens sag i Mols Bjerge og Molslaboratoriet under Aarhus Universitet, hvor man i en årrække med succes har arbejdet med helårsgræsning med kreaturer og heste."

Er det bedst for et dyr at være fri og adspredt i naturen eller mæt og tryg i en stald?

"I Det Dyreetiske Råd har vi defineret god dyrevelfærd som adgang til så mange positive oplevelser som muligt og fravær af så mange dårlige oplevelser som muligt. Og skal vi prioritere, vægter vi muligheden for at udfolde mest mulig naturlig adfærd højere end de risici, der kan være i naturen. I naturnationalparkerne får dyrene udfoldelsesmuligheder, der er helt uset andre steder og meget bedre end i staldmiljøer og på fold, selvom de selvfølgelig kan komme til skade, og der kan komme hårde perioder om vinteren. Vi har de samme debatter for eksempel om økologiske høns. Også der mener vi, de har et rigere liv, når de kan gå frit og skrabe i jorden, gemme sig under buske og så videre, selvom de er mere udsatte for rovfugle og sygdomme uden for end i en stald."

Hvordan er I nået frem til det?

”Gennem debat. Vores holdning bygger på, at vi som mennesker godt kan tillade os at bruge dyr til forskellige formål, men at det skal ske under hensyntagen til deres velfærd. Man kan dog også have den tilgang, at dyr slet ikke må bruges, hverken til mad, tøj, som kæledyr og husdyr og andre formål, og så vil billedet jo se anderledes ud”.

Kan man acceptere dyr som kæle- og brugsdyr, men være imod udsatte dyr i naturnationalparker?

"Man kan i hvert fald ikke begrunde modstanden med, at dyrevelfærden per definition er dårlig for de udsatte dyr. Det er en forkert præmis at mene, at disse udvalgte racer ikke kan tåle at være ude i naturen. Det er en forkert præmis at sige, at fordi de er bag hegn, er det dyremishandling. Det er en forkert præmis at sige, at et naturligt område ikke kan opfylde deres ernæringsmæssige behov. Det kan det godt, men det er selvfølgelig op til mennesker at sikre, at det i hver enkelt naturnationalpark også reelt er tilfældet. Hvis man ellers går ind for, at dyr kan bruges i vores tjeneste på den ene eller anden måde, så er det ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt svært at argumentere imod udsatte dyr i naturnationalparker, så længe man sikrer, at præmisserne i vores høringssvar og loven er opfyldt, herunder at de har et ordentligt fødegrundlag, adgang til tørt leje, læ, ly og tilses jævnligt af personer, som er uddannet til det,” siger Bengt Holst.