Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Handans forældre var så stolte, at de inviterede det halve af Ishøj

Handan Öztemur er begyndt på sit studie på RUC for en uge siden. Hun er en af de mange unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, som er mønsterbryder i familien. – Foto: Leif Tuxen

En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at især kvinder med anden etnisk baggrund end dansk er mønsterbrydere. En af dem er 23-årige Handan Öztemur, der lige er begyndt på Roskilde Universitet. Hendes forældres stolthed har været med til at motivere hende

”Benim akilli kizim, jeg vidste, du ville klare den,” sagde Handan Öztemurs far i telefonen. ”Benim akilli kizim” betyder min kloge datter på tyrkisk og er det, Handan Öztemurs far kærligt kalder hende. Klokken var lidt over midnat den 26. juli, og svaret fra Roskilde Universitet var lige tikket ind.

Da Handan Öztemur havde snakket med sin far, sendte hun en sms til sin sovende mor for ikke at vække hende. Til hendes storesøster og lillebror sendte hun en besked over det sociale medie Snapchat. Handan Öztemur var glad. For hun var kommet ind på en humanistisk-teknologisk bacheloruddannelse på Roskilde Universitet. Den aften tog hun på klubben ”Summergarden” i Alanya, hvor hun var på solferie med sin veninde, og fejrede den gode nyhed.

Kristeligt Dagblad møder 23-årige Handan Öztemur på Roskilde Universitet, hvor hun nu har studeret i en uge. I dag har hun forelæsning om designproblemer. Forelæsningen er gået i gang, og Handan Öztemur har klappet sin bærbare computer sammen og lytter opmærksomt med hovedet på skrå til forelæseren. Der lyder host, snøft og trommende tastaturlyde fra de cirka 200 elever i auditoriet.

”Ej, det er så irriterende, når folk snakker. Vi går altså ikke i gymnasiet længere,” siger hun i den efterfølgende pause og henviser til to drenge, der sad bag hende og hvisketiskede hen over en mobiltelefon.

Handan Öztemur er mønsterbryder. For hun kommer ikke fra et hjem med lang skolegang. Hverken hendes storesøster eller hendes forældre har taget en uddannelse.

Hendes far, der kom til Danmark, da han blev gift med moderen, har været selvstændig med eget pizzaria. I dag arbejder han med rengøring ligesom hendes mor, der er født og opvokset i Danmark. Storesøsteren er vagt i Kastrup Lufthavn, og lillebroderen går i gymnasiet.

En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at Handan Öztemur langtfra er den eneste unge kvinde med anden etnisk baggrund end dansk, der er mønsterbryder.

For knap tre ud af fire unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk bryder ifølge undersøgelsen uddannelsesmønsteret i deres familie.

De får altså en uddannelse, selvom deres forældre er ufaglærte. For kvinder med etnisk dansk baggrund gælder det, at knap to ud af tre er mønsterbrydere.

Handan Öztemur mener, at hendes forældre indirekte har skubbet hende til at blive mønsterbryder.

For hun kan mærke, at de er stolte over, at hun vælger uddannelse til.

Det blev tydeligt, da hun blev student fra hhx.

I to måneder op til studenterkørslen forberedte hendes mor sig på arrangementet. Hun bragte bordpynt i blå farver, der matcher hhx-studenterhuen, hjem fra Tyrkiet, og hun svingede mellem at være bekymret over, om der var for lidt mad, til om der var for meget mad, husker Handan Öztemur.

Da Handan Öztemur ankom med resten af 3.K. i den klassiske lastbil, blev de modtaget foran villaen i Ishøj af hendes kusine og søster.

Men da de kom ind i haven, udbrød en af klassekammeraterne:

”Har dine forældre inviteret hele Ishøj?”

En rød løber var lagt ud, og et mylder på 50 mennesker stod klar på græsplænen. Ud over de familiemedlemmer, som Handan Öztemur havde forventet at se, havde forældrene inviteret deres venner, gamle kolleger og bekendte. Handan Öztemur kunne ikke huske, hvad halvdelen hed. Men som det første ledsagede hendes far hende rundt i haven for at hilse på alle.

”Jeg blev lidt irriteret over, at de havde gjort så meget ud af det, men samtidig kunne jeg mærke, at de var utrolig stolte,” siger hun og smiler.

Selvom Handan Öztemur har følt, at hendes forældres glæde ved hendes uddannelse har motiveret hende til at fortsætte, har hun aldrig følt sig direkte presset til at begynde på universitetet. Efter hhx var hun godt skoletræt og tog derfor fire sabbatår. I de år arbejdede hun blandt andet i en tøjbutik, hvor hun blev afdelingsleder. Det var forældrene også stolte af. Men i længden var det ikke noget for hende.

”Skal du have kvitteringen med i posen? Er du klubmedlem? God weekend”. Sætningerne kørte rundt i Handan Öztemurs hoved, og når det var mandag, sagde hun god weekend til kunderne, fordi hun kørte på autopilot.

”For mig blev det med tiden et robotarbejde,” siger Handan.

Hun følte ikke, at hun kunne udvikle sig. Og det er en af grundene til, at hun gerne vil have en uddannelse. Hun vil gerne udvikle sig og blive klogere.

Den første uge på studiet har været spændende, fortæller Handan Öztemur. Hun håber, hun bliver glad for studiet, for hun ville have svært ved at droppe ud:

”Mine forældre ville på en måde blive skuffede. De ville ikke forstå, hvorfor jeg ikke bare gjorde det færdigt.”

Hun tror nu heller ikke, at hun får lyst til at droppe ud. For hun har allerede en plan for bacheloren. Hun vil vælge fag, der drejer sig om psykologi. Interessen for psykologi har hun haft siden andet år på hhx, og hun overvejer endda at søge en ren psykologiuddannelse i Odense.

”Men nu må vi se, det kan være, jeg bliver ellevild med den her bachelor,” siger hun siddende i en grå sofa på gangen foran auditoriet på Roskilde Universitet.

Pausen er ved at være slut, og Handan Öztemur begynder at rejse sig for at gå ind i salen igen, så hun kan blive en endnu klogere datter.

Foto: Leif Tuxen