Handicappede føler sig glemt i vaccineplanen

Der er stor usikkerhed om, hvornår personer med handicap eller sjældne sygdomme kan få en vaccination mod covid-19, og derfor bør myndighederne melde klarere ud, lyder det fra flere organisationer

Covid-vaccination af beboere og ansatte på en række plejehjem i Svendborg Kommune søndag den 3. januar 2021. Læge Cees Stavenuiter gør klar til at vaccinere. (Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix)
Covid-vaccination af beboere og ansatte på en række plejehjem i Svendborg Kommune søndag den 3. januar 2021. Læge Cees Stavenuiter gør klar til at vaccinere. (Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix)

Hvornår bliver det min tur til at få det første stik? Sådan lyder spørgsmålet, når medlemmer ringer til den 53-årige Karsten Jensen, der er formand for Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta. Det er en forening for 600 danskere med en sjælden bindevævssygdom, der kan være stærkt invaliderende. Karsten Jensen er kørestolsbruger og har nedsat lungekapacitet som følge af sygdommen og risikerer dermed at blive hårdt ramt af covid-19.

”Lige nu aner jeg ikke, hvordan jeg skal forholde mig. Skal jeg bare vente på en besked i e-boks, eller skal jeg selv gøre noget for at få vaccinen? Det ville være rart at vide, hvor vi er i prioriteringen. Som formand for patientforeningen har jeg skrevet til alle regioner, men ikke fået noget klart svar,” siger Karsten Jensen, der klarer sit fleksjob som grafisk designer hjemmefra og har levet isoleret siden marts.

Flere patientforeninger og Danske Handicaporganisationer får i disse dage opringninger fra bekymrede medlemmer, der er usikre på, hvornår de kan blive vaccineret.

”Det, der optager folk, er, om man selv skal gribe fat i egen læge for at få vaccination, eller om man trygt kan læne sig tilbage med blikket stift rettet mod e-boks. Mange af vores medlemmer har meget syge børn, der har været i isolation siden foråret. De kan umiddelbart ikke få vaccinen, fordi de er under 16 år. Skal de vente på flokimmunitet, eller er der andet, de kan gøre,” siger Lene Jensen, direktør for Sjældne Diagnoser – en sammenslutning af 56 patientforeninger.

Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, mener, at personer med handicap er blevet glemt i prioriteringen af, hvilke grupper der skal have de første stik.

”Der er behov for, at myndighederne er mere klare i deres udmelding om, hvem der skal prioriteres. Lige nu er der en tendens til, at alle prøver at stille sig forrest. Jeg kan for eksempel ikke se, hvordan beboere på bosteder for mennesker med udviklingshandicap er prioriteret. De ældre på plejehjem skal vaccineres først, men når det er sket, kunne man lave en mere fintmasket plan for prioritering af andre grupper,” mener Thorkild Olesen.

Anni Sørensen, der er formand for Lev, organisationen for mennesker med udviklingshandicap, mener, at personer med kognitive handicap bør være en af de grupper, der prioriteres, efter at de ældste er blevet vaccineret.

”Mennesker med udviklingshandicap bor ofte på bosteder, hvor smitten i nogle tilfælde har spredt sig hurtigt. De er underlagt hårde restriktioner og har på grund af deres handicap svært ved at overholde hygiejneregler og holde afstand. De forhold bør tillægges en særlig og selvstændig vægt,” siger Anni Sørensen.

Ifølge professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, betyder knapheden på vacciner, at der i øjeblikket foregår en kamp om, hvem der skal vaccineres først.

Danske Handicaporganisationer får for tiden henvendelser fra medlemmer om, hvornår de kan blive vaccineret mod covid-19. Her er det beboere og ansatte på Stenstrup Plejecenter i Svendborg Kommune, der i søndags ventede på en vaccination. – Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix.
Danske Handicaporganisationer får for tiden henvendelser fra medlemmer om, hvornår de kan blive vaccineret mod covid-19. Her er det beboere og ansatte på Stenstrup Plejecenter i Svendborg Kommune, der i søndags ventede på en vaccination. – Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix.

”Plejehjem er næsten færdige med vaccinationer, så nu er spørgsmålet, hvem der så skal til. Handicaporganisationer kan sagtens have en pointe, men der er også mange andre grupper som for eksempel lungesyge eller mennesker med overvægt, der er i risikozonen. I sidste ende prioriterer Sundhedsstyrelsen, som træffer beslutningen ud fra faglige argumenter om, hvilke grupper der rammes hårdest af covid-19,” siger Jakob Kjellberg.

Sundhedsstyrelsen henviser til et brev sendt til regionerne og Praktiserende Lægers Organisation. Ifølge brevet betyder det begrænsede antal vacciner, at den i første omgang skal gives til personer, der er i særligt øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19. Det vil typisk være alvorligt syge danskere, der behandles på sygehus, ligesom høj alder udgør en særlig risiko.

Formand for praktiserende lægers organisation Jørgen Skadborg fortæller, at praktiserende læger får mange opringninger omkring vaccination i disse dage.

”Jeg forstår godt bekymringen. Gruppen af personer med handicap er meget uhomogen. Nogle tilhører helt klart risikogruppen og andre ikke, men de kan måske bo et sted med høj smitterisiko. Sundhedsstyrelsen har sendt en foreløbig plan ud for vaccinering, som vil blive revideret, efterhånden som vi ved, hvornår vaccinerne lander,” siger Jørgen Skadborg.

Hans vigtigste råd er at holde øje med e-boks og lade være med at ringe til den praktiserende læge.

”Hvis ikke man er svært syg og har aktuel sygehuskontakt, skal man nok ikke forvente at blive visiteret til vaccination af den praktiserende læge før tidligst i februar,” lyder det fra Jørgen Skadborg.

Kirke&Tro side 4