Ved det kommende folketingsvalg har mennesker med et handicap i langt ringere grad end andre mulighed for at tilegne sig viden og engagere sig demokratisk i valgkampen.
Sådan lyder det i en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder under overskriften ”Gør demokratiet tilgængeligt”. Personer med handicap oplever blandt andet problemer med at tilegne sig viden på partiernes hjemmesider, ligesom de forhindres i at deltage i vælgermøder på grund af dårlig tilgængelighed, lyder det i rapporten.
Det er et demokratisk problem, mener Tinne Steffensen, analytiker i handicap og ligebehandling hos Institut for Menneskerettigheder.
”Dansk politik og specielt valgkampen er en vigtig del af vores demokrati. Partierne præsenterer deres politik, og vi udveksler viden og holdninger til vælgermøderne. Det skulle gerne være noget, alle kan deltage i og være en del af. Mellem 15 og 30 procent af danskerne har et handicap, enten fysisk eller psykisk, i større eller mindre grad, og af dem er det en stor gruppe, der bliver udelukket, når tilgængeligheden halter,” siger Tinne Steffensen.
Institut for Menneskerettigheder har undersøgt annoncer for 100 tilfældigt udvalgte vælgermøder ved det seneste folketingsvalg i 2015, og i ingen af annoncerne blev der informeret om tilgængelighed for handicappede. Instituttet har kontaktet vælgermødelokaliteterne, og 80 af stederne har oplyst om faciliteterne til møderne. Til knap hvert femte arrangement var der eksempelvis ikke handicaptoiletter, og ved lige under hvert tredje var der ikke handicapparkering.
Rapporten konkluderer ligeledes, at svagtseende eller blinde mennesker og mennesker med et motorisk handicap har meget svære vilkår for at tilegne sig politisk viden på partiernes hjemmesider, som ofte ikke har skærmoplæsning eller ikke kan benyttes udelukkende med enten tastatur eller mus, og hvor farvernes kontrast er forvirrende for personer med kognitive eller synsrelaterede udfordringer. Samtlige partiers hjemmesider er blevet testet efter internationale standarder for digital tilgængelighed, og de ligger alle i kategorien ”dårlig”, som betyder, at personer med handicap ikke kan benytte hjemmesiden uden store problemer. Samtidig er partiernes fysiske valgmateriale ikke udformet i punktskrift, så blinde og svagsynede kan læse med.
Sif Holst er næstformand hos Danske Handicaporganisationer og kan nikke genkendende til problemet.
Hun er selv kørestolsbruger og har helt droppet at tage til vælgermøder, fordi tilgængeligheden som regel ikke er i orden. Den erfaring står hun ikke alene med, påpeger hun.
”Man har simpelthen vænnet sig så meget til, at et vælgermøde som udgangspunkt ikke er tilgængeligt. Det er et problem. Du får dårligere muligheder for at være en engageret demokratisk borger. Det kan godt være, vi kan få en mulighed for at tage stilling til det handicappolitiske, men vi er også engageret i børneinstitutioner, udlændingepolitik og miljø som alle andre,” siger hun.
FN’s handicapkonvention forpligter ellers den danske stat på ”løbende at fremme et miljø, hvor personer med handicap fuldt ud kan deltage i politik på lige vilkår med andre”.
Men skal der leves op til det, lægger Institut for Menneskerettigheder op til, at den lov, der for nuværende forpligter hjemmesider i det offentlige til at være tilgængelige for personer med handicap, udvides til også at omfatte opstillingsberettigede partiers hjemmesider.
Samtidig anbefaler instituttet, at vælgermøderne landet over bliver gjort mere tilgængelige, og at partierne sørger for at oplyse om tilgængelighed for handicappede forud for møderne.
Ifølge Tinne Steffensen har partierne ikke levet tilstrækkeligt op til deres ansvar.
”Det er relativt let at rette disse ting. Men det kræver, at man er bevidst om det. Jeg tror som sådan heller ikke, at der er modvilje, men snarere uvidenhed,” siger Tinne Steffensen.
Hos Socialdemokratiet mener handicapordfører Orla Hav, at rapporten er en god opfordring til at se på lovgivningen.
”Jeg blev selv bebrejdet i forbindelse med det seneste valg, at jeg ikke havde en oversættelse på noget af det, jeg havde lagt på Facebook. Og det er rigtigt nok. Det er jo – havde jeg nær sagt – normalsamfundets manglende omtanke,” siger Orla Hav.