Prøv avisen

Handicappede på universiteter har brug for hjælp

Handicappede universitetsstuderende mangler erhvervserfaring, og det forringer deres muligheder for at få job

Der er et påtrængende behov for, at de danske universiteter gør en større indsats for at lette overgangen til arbejdsmarkedet for akademikere med handicap. Universiteterne er slet ikke gode nok til at hjælpe de handicappede videre fra uddannelse til arbejde.

I en undersøgelse, som Aarhus Universitet har udarbejdet for Århus Kommune, skønnes det, at 1000 studerende alene i Århus har særlige vanskeligheder.

– Vi har altid vidst, at det er sværere for handicappede end andre at få job, men undersøgelsen dokumenterer, at der er behov for en særlig indsats overfor denne gruppe, siger rådgivningsleder Anders Dræby Sørensen, Aarhus Universitet.

Det er især afgørende for jobmulighederne, at de handicappede, i lighed med de øvrige studerende, får erfaring fra relevante studiejob og praktikforløb i løbet af deres studietid. Men ofte har de ikke overskuddet, eller også bliver de sorteret fra af arbejdsgiverne.

På landsplan regner man med, at mellem 5 og 10 procent af landets godt 100.000 universitetsstuderende har et fysisk eller psykisk handicap. De ordblinde vejer tungt i statistikken, men også mange kørestolsbrugere og studerende med psykiske lidelser finder vej til universiteterne. Aarhus Universitet har som det eneste universitet i Danmark et rådgivnings- og støttecenter. Centret har i øjeblikket kontakt med 550 handicappede studerende, men Anders Dræby Sørensen mener, at antallet af studerende, der har brug for støtte, er mindst dobbelt så stort.

Målet med centret er blandt andet, at skabe netværksgrupper for yngre og ældre studerende samt færdiguddannede kandidater, der har samme type handicap og at etablere særlige jobsøgningskurser for studerende med handicap. Lige nu findes blandt andet et netværk til erfaringsudveksling for ordblinde.

– De handicappedes manglende jobmuligheder er både et menneskeligt, ressourcemæssigt og fagligt problem. Vi er klar til at gå i gang med opgaven, men vi har brug for flere ressourcer og øgede bevillinger, konkluderer Anders Dræby Sørensen.

Markus Hahn er ordblind og studerer statskundskab på Aarhus Universitet. Han har gennem sin studietid tre gange hvert semester mødtes med ligestillede, og det har gjort en stor forskel for ham:

– Ved at få kontakt med andre ordblinde har jeg kunne vende mit handicap til noget positivt. Som ordblind er man nødt til at være mere målrettet, viljestærk og resultatorienteret end andre for at komme gennem studiet, og det er godt at kunne bekræfte hinanden i, siger han.

Samtidig har han via netværket haft kontakt til et rekrutteringsfirma samt til ordblinde kandidater, der er i job. Selv er han i gang med specialet og har allerede fået job. På Københavns Universitet er man i gang i med at udarbejde en egentlig vejledningsstrategi over for de handicappede studerende. Ifølge studiechef Jakob Lange lægger de her vægt på, at de handicappede ikke bliver marginaliserede.

– Vores strategi er indkluderende og ikke ekskluderende, og generelt er det vores erfaring, at når først de handicappede har fået deres eksamen, så klarer de sig godt. Er man blevet atomfysiker, så betyder det mindre, at man sidder i kørestol, siger Jakob Lange. Han tilføjer dog, at det er langt sværere, hvis man er ordblind og eksempelvis har valgt at læse jura.

Jakob Lange er enig med Anders Dræby Sørensen i, at det er vigtigt for de handicappedes jobmuligheder, at de har job undervejs i studiet. Som handicappet studerende får man dobbelt SU, og har dermed hverken det økonomiske incitament eller det fysiske overskud til at tage arbejde under studiet. Derfor skal der ofte en ekstra indsats til for at få de handicappede ud i studiejob.

washuus@kristeligt-dagblad.dk