Prøv avisen

Handicappede vil have samme retslige beskyttelse som andre minoriteter

Handicappede oplever stigende had. De vil gerne beskyttes af hadforbrydelses-paragraffen for minoriteter. Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Den såkaldte hadforbrydelses-paragraf, der beskytter minoriteter mod overfald og hadefuld tale, bør også gælde handicappede, lyder det fra Danske Handicaporganisationer. Socialminister Benedikte Kiær (K) vil drøfte problemet med justitsministeren

Det bør være lige så strafbart at tale nedsættende og hadefuldt til mennesker med handicap som til mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Sådan lyder beskeden fra Danske Handicaporganisationer, der opfordrer til, at den såkaldte hadforbrydelses-paragraf, der skal sikre skærpede straffe for overfald og hadefuld tale mod minoriteter, også udvides til at gælde handicappede.

I paragraffen lyder det i dag, at det må betragtes som en skærpende omstændighed, når overfald eller hetz har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Men den definition er måske ikke længere dækkende.

Kristeligt Dagblad kunne i går fortælle, hvordan et stigende antal handicappede de seneste år har oplevet at blive udsat for krænkelser, trusler og hærværk alene på grund af deres fysiske eller psykiske handicap. Og det får Danske Handi- caporganisationer - en paraplyorganisation af 32 handicaporganisationer i Danmark - til at reagere.

"Jeg er som udgangspunkt ikke interesseret i særregler for mennesker med handicap, men udviklingen betyder desværre, at det er på tide at diskutere, om det er påkrævet at nævne mennesker med handicap specifikt i paragraffen. Det drejer sig ikke kun om retslig beskyttelse, men først og fremmest om at sende et klart signal om, hvad det egentligt er tilladt at sige til og om handicappede," siger formand for organisationen, Stig Langvad.

I Det Centrale Handicapråd har man endnu ikke taget stilling til en eventuel udvidelse af hadforbrydelses-paragraffen, men formand Ester Larsen vil ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt.

"Der er ingen tvivl om, at retorikken omring handicappede er blevet skærpet. Det har vi set flere eksempler på ikke mindst fra kommunalpolitikere. Når det bliver legitimt for folkets ledere at tale nedsættende om handicappede, bliver det også legitimt for folket. Det er den udvikling, vi ser nu. Jeg er imidlertid meget betænkelig ved at udskille handicappede fra resten af samfundet og give dem særlig retslig beskyttelse. Det, der først og fremmest er brug for, er en moralsk opstramning," siger hun.

Socialminister Benedikte Kiær (K), der tidligere har taget skarp afstand fra det, hun kalder en forrået handicapdebat, fastholder sin kritik og vil samtidig tage initiativ til drøftelser med såvel Danske Handicaporganisationer som justitsminister Lars Barfoed (K) for at få overblik over omfanget af krænkelser af handicappede.

"Det må ganske enkelt ikke gå så galt, at vi får flere og flere af den type hændelser," siger socialministeren, der derfor heller ikke vil afvise, at en udvidelse af hadforbrydelses-paragraffen kan være en mulighed.

"Først og fremmest handler det dog om at holde fast i en sober tone. Den vil jeg gerne være med til at italesætte og sige, at nu må den forråede og fingerpegende måde at tale om de handicappede på stoppe. Det er dybt uanstændigt og i strid med selve kernen i vores velfærdssamfund. Det her er ikke mennesker, der har bedt om at være afhængige af hjælp, men mennesker, der er født med svære handicap eller har pådraget sig handicap senere i livet. De skal selvfølgelig behandles med respekt," siger Benedikte Kiær.

Stig Langvad er glad for socialministerens udmelding, men fastholder, at der skal skrappere midler end en sober tone i brug. Han understreger, at Danmark som følge af Handicapkonventionen ikke bare har pligt til at respektere befolkningens mangfoldighed, men også har pligt til at anerkende nedsættende og nedværdigende behandling af personer med handicap som diskrimination.

"Men det forhold lader ikke til at have gjort det store indtryk på vores politikere. Tværtimod vælger en del af dem ligefrem at føre an i netop nedsættende og nedværdigende behandling af mennesker med handicap. Og så længe vores politikere gør det, bliver det svært at indskærpe over for alle andre, at det ikke er i orden. Derfor tyder meget på, at der er brug for et klart signal, der utvetydigt fastslår, at det ikke er acceptabelt at sige hvad som helst om handicappede - uanset om man er folkevalgt eller menigmand. En omfattelse af de handicappede i hadforbrydelses-paragraffen ville sende et sådant signal," siger han.

bech-jessen@k.dk