Handicappet bruger busreklame til protest

Lars Bremer, der er født med lammelser i begge ben, har købt reklameplads på 12 bybusser i Holbæk for at gøre opmærksom på, hvad han ser som en respektløs behandling af kommunens handicappede borgere

Lars Bremer har købt reklameplads på 12 bybusser i Holbæk for at gøre opmærksom på, hvad han ser som en respektløs behandling af kommunens handicappede borger. Det gjorde han også under sidste år valgkamp på københavnske busser, der havde teksten ”Det Danmark, som vi med handicap kender”, der spillede på Socialdemokraternes valgslogan “Det Danmark du kender”.
Lars Bremer har købt reklameplads på 12 bybusser i Holbæk for at gøre opmærksom på, hvad han ser som en respektløs behandling af kommunens handicappede borger. Det gjorde han også under sidste år valgkamp på københavnske busser, der havde teksten ”Det Danmark, som vi med handicap kender”, der spillede på Socialdemokraternes valgslogan “Det Danmark du kender”. Foto: Lars Bremer.

Når bybusserne i Holbæk i dag triller fra garage og kører ud på de vante ruter gennem byens gader, vil de være beklædt med en noget anden reklametekst end normalt.

”Bliver dit handicap respekteret? Det bliver mit ikke!”, vil der stå med store versaler, trykt i hvide og røde bogstaver på vognenes langsider.

Manden bag reklamerne hedder Lars Bremer. Og han har gjort det før. Under sidste år valgkamp betalte han – også af egen lomme – et tocifret tusindkroners beløb for at få reklametekster på bybusser i København. Dengang med teksten ”Det Danmark, som vi med handicap kender”. En tekst, der spillede på Socialdemokraternes valgslogan “Det Danmark du kender” og var et opråb til Folketingets politikere om at lade gruppen af borgere med handicap få mere plads på den politiske dagsorden. En gruppe, Lars Bremer, der er født med lammelser i begge ben og sidder i kørestol, selv tilhører.

I dag er turen så kommet til Holbæk Kommune.

”Jeg gør det, fordi kommunen med dens besparelser og fejlbehæftede og urimeligt lange sagsbehandlinger er ved at sætte mit og mange andre menneskers liv over styr,” siger Lars Bremer.

Han har råbt op om sine og andre handicappedes forhold i snart to årtier. Han har ladet sig interviewe til dagblade, skrevet klager, læserbreve, kronikker – og altså også busreklamer – for at gøre opmærksom på det, han ser som en uværdig og fodslæbende behandling af mennesker, der har brug for hjælpemidler – biler, gangstativer, kørerstole og personlige hjælpere – for at opretholde deres liv og hverdag. Han er en mand med en sag. Men han er også en mand med en pointe.

Udgifterne til fysisk og psykisk handicappede er faldet betydeligt de seneste år. Og besparelserne kan mærkes, siger formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen.

Det er organisationens erfaring, at der især spares på hjælpemidler, aktiviteter og i muligheden for, at de handicappede kan komme ud.

Den strammere økonomi kommer også til udtryk i længere sagsbehandlingstider flere steder, siger formanden.

I nogle kommuner behandles ansøgninger hurtigt og effektivt, men i andre kommuner risikerer handicappede at vente i måneder – og i nogle tilfælde i mere end et år – på de hjælpemidler eller ekstra ydelser, der skal få deres hverdag til at hænge sammen: En personlig hjælper, der kan få én i tøjet, så man kan komme i skole, på arbejde eller en tur i biografen. Et gangstativ, en kørestol eller et høreapparat, der kan give adgang til et socialt liv blandt andre mennesker.

Eller som i Lars Bremers tilfælde en bil, der kan fragte ham til og fra arbejde.

Lars Bremer er ansat som it-koordinater i rådgivningsvirksomheden Cowi og har indtil for nyligt kunne klare at gå den korte distance fra sin bil i parkeringskælderen under kontorbygningen og frem til elevatoren. Men det kan han ikke længere.

Derfor har han ansøgt om en ny bil med siderampe, så han i sin kørestol kan køre direkte fra bilen frem til elevatoren og op på kontoret.

Holbæk Kommune er for så vidt enig i, at Lars Bremer skal have en ny bil for at kunne passe sit arbejde, men den bil, kommunen har bevilget – en kassevogn med en bagudvendt rampe – er ifølge Lars Bremer for høj til at komme ind i parkeringshuset under Cowi’s kontorbygninger og i øvrigt også for stor til at parkere foran den rampe, Lars Bremer har etableret ved indgangen til sin private bolig.

Lars Bremer har klaget til Ankestyrelsen og hans sag skal nu behandles på ny. Men han aner ikke, hvor længe det vil tage, og han har allerede ventet på den nye bil i over et år.

”Jeg har arbejdet hele mit liv. Jeg har aldrig været arbejdsløs, men klaret mig selv og sørget for min familie. Når jeg er kommet ud af sengen om morgenen og har fået tøj på, så snører min datter mine sko, og så tager jeg på arbejde. Det har jeg altid gjort. Men det kan jeg ikke blive ved med, hvis jeg ikke kan få en bil, så jeg kan komme frem,” siger han.

Mens han venter på afgørelsen, klarer han sig med interimistiske og mildt sagt uholdbare løsninger. I parkeringskælderen under Cowi’s kontorbygning har hans kolleger placeret en kontorstol. Den kan han glide ned på fra passagersædet i sin bil, for så ved håndkraft at hive sig frem langs bilen hen til sin kørestol, der også står parkeret i kælderen. Hvis han skal fylde benzin på sin bil eller handle ind, er han nødt til at vente på, at hans kone kan møde ham på tanken eller ved butikken – eller bede helt fremmede om hjælp.

”Jeg er nødt til at udlevere mit dankort og min pinkode til fremmede mennesker. Ellers kan jeg ikke få benzin på, for jeg kan ikke komme ud af bilen.”

I Holbæk Kommune må chef for sundhed og omsorg Karen Schur ikke kommentere på den konkrete sag. Hun fortæller, at bevillinger til handicapbiler ofte kan trække ud, fordi der er tale om komplekse sager, dog sjældent i så lang tid som det er tilfældet i Lars Bremers sag.

Han har nu ventet i mere end et år. Holbæk Kommune bestræber sig på at behandle ansøgninger om handicapbiler i løbet af 20 uger. Tal fra Ankestyrelsen viser dog, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i kommunen ligger på 36,8 uger, hvilket er noget højere end gennemsnittet på landsplan.

Hvad angår Lars Bremers privatfinansierede buskampagne, der fra i dag vil præge bybilledet i Holbæk, vil den ikke få indflydelse på kommunens sagsbehandling, siger Karen Schur.

”Men det gør indtryk, når en borger på den måde føler sig nødsaget til at gøre opmærksom på, at han ikke er enig i de beslutninger, der er blevet truffet og føler sig dårligt behandlet. Vi vil allerede i næste uge invitere ham til en dialog om sagen og problematikken.”

Det imponerer ikke Lars Bremer. Han og hans advokat har skrevet utallige breve til kommunen, klaget til styrelser og lokalpolitikere og bedt om foretræde for Folketingets beskæftigelsesudvalg i et forsøg på at skifte den kontorstol, han nu i over et år har måttet skubbe sig frem på, ud med en ordentlig og fungerende form for transport til og fra arbejde.

”Det er uværdigt og respektløst, og jeg nægter at finde mig i det. Nu ruller busserne, og jeg tror på, at de kan gøre en forskel. Det er jeg nødt til at tro på.”