Flere studerende, der kæmper med psykiske udfordringer, får ekstra økonomisk støtte ved siden af deres SU.
Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som Kristeligt Dagblad har fået adgang til.
I 2010 modtog lige knap 1800 studerende handicaptillæg til deres SU. I 2020 var det tal steget til 6945, hvilket er mere end en tredobling af antallet af støttemodtagere.
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, kalder udviklingen meget positiv.
”Et handicaptillæg gør, at flere unge med handicap kan gennemføre en uddannelse. For eksempel gør adhd, autisme eller en psykisk lidelse hos en studerende ofte, at de bruger flere mentale og fysiske ressourcer på at løse samme opgave eller være en del af samme sociale fællesskaber. Handicaptillægget medvirker til, at nogle studerende med handicap kan undgå at presse sig selv alt for meget i et studiejob, og i stedet prioritere energi og ressourcer på at gennemføre studiet og stadig have mulighed for at betale huslejen.”
Samtidig peger han på, at det vil være gavnligt for samfundsøkonomien at flere unge med handicap bliver uddannede.
Bo Rump, afdelingsleder ved Studenterrådgivning for socialpædagogisk støtte, forklarer, at grunden til stigningen formodentlig skal findes i det faktum, at flere unge i dag får en diagnose.
”Man vil gerne behandle tidligere, og man er blevet mere opmærksom på psykiske udfordringer. Samtidig er vores uddannelsessystem blevet bedre til at føre folk med psykisk funktionsnedsættelse igennem ungdomsuddannelserne og ind på videregående- og erhvervsuddannelser.”
Bo Rump påpeger, at det kan være afgørende for, at studerende gennemfører deres uddannelse.
”Via støtten kan vi sikre, at de her studerende ikke skal være bange for, om de har penge til bøger eller et sted at bo. Det betyder, at de kan koncentrere sig om at gennemføre studiet og blive selvforsørgende, og det er alt andet lige en gevinst, både for det enkelte menneske og samfundet som helhed.”
Anders Holm er forskningsleder ved Rockwoolfonden og har forsket i social arv og siddet i regerings ekspertudvalg for SU. Han peger på, at der mangler forskning på området.
”Vi ved, at studerende med en udsat social baggrund bliver ansporet til at få en uddannelse, når de tildeles stipendier. Men vi ved sådan set ikke, om det samme er tilfældet, når det kommer til mennesker med psykisk funktionsnedsættelse. Vi handler, så at sige, i blinde, på det her område,” siger han.
Der er på den anden side heller ikke forskning, der peger på det modsatte, fortæller han.
Bo Rump, afdelingsleder hos Studenterrådgivningen, mener at handicaptillægget er en afgørende faktor for de psykisk udsatte studerende, fordi mulighederne for at læse for eksempel en bachelor på deltid er meget begrænsede.
”Hvis du er psykisk udfordret, kan det være nemt at blive overvældet. På en normal SU vil langt de fleste af dine penge gå til husleje, og hvis man så skal leve derudover, bliver man nødt til at have et studiejob. Hvis ens psykiske symptomer så bliver aktiveret af stresssituationer, så kan det virkelig gøre en forskel, at man kan få lov til at koncentrere sig helt og holdent om at gennemføre studiet,” siger han.
Bo Rump, afdelingsleder hos Studenterrådgivningen, mener at handicaptillægget er en afgørende faktor for de psykisk udsatte studerende, fordi mulighederne for at læse for eksempel en bachelor på deltid er meget begrænsede.
”Hvis du er psykisk udfordret, kan det være nemt at blive overvældet. På en normal SU vil langt de fleste af dine penge gå til husleje, og hvis man så skal leve derudover, bliver man nødt til at have et studiejob. Hvis ens psykiske symptomer så bliver aktiveret af stresssituationer, så kan det virkelig gøre en forskel at man kan få lov til at koncentrere sig helt og holdent om at gennemføre studiet,” siger han.