Hans ærinde blev misforstået. Peter Rindal var ikke modstander af kunst, men af ødselhed

Det var lavpraktiske omstændigheder, der gav lagerforvalter Peter Rindal sit landsdækkende gennembrud. Alex Ahrendtsen (DF) har skrevet en bog om kunstnernes største fjende

Peter Rindal gik fra at være en anonym lagerforvalter i Kolding til at lægge navn til en folkebevægelse mod statslig støtte af kunst.
Peter Rindal gik fra at være en anonym lagerforvalter i Kolding til at lægge navn til en folkebevægelse mod statslig støtte af kunst. Foto: Steen Friis/Ritzau Scanpix.

Det var noget nær et tilfælde, at lagerforvalteren Peter Rindal skulle lede en folkelig bevægelse mod ødselhed i staten og elitær kunst. Havde DR haft et radiostudie i Vejle og ikke i Kolding, er det muligt, at dansk kulturdebat aldrig havde ændret sig, at jordskredsvalget i 1973 aldrig ville have fundet sted, og at Danmark ikke have taget den åbne debat om indvandringens konsekvenser, som har ført til en stram udlændingepolitik i de seneste 20 år.

Så stor kan Peter Rindals historiske betydning have været, skriver Dansk Folkepartis mangeårige kulturordfører Alex Ahrendtsen i sin nye bog “Rindal. Kampen mod kultureliten og velfærdsstaten”. Her reflekterer han over, at kulturkrigeren Peter Rindal i 1965 trådte ind i danmarkshistorien på ret tilfældig vis en dag, hvor DR-programmet "Dags Dato" hurtigt skulle have et indslag i hus.