Statue-strid rammer dansk-grønlandsk forhold

Den dansk-norske missionær Hans Egede var racist og tænkte ikke på det grønlandske folk, siger grønlandsk debattør, som støtter en vandalisering af Hans Egede-statuen i Nuuk

Politiet har indledt en efterforskning af, hvem der har vandaliseret Hans Egede-statuen i Nuuk.
Politiet har indledt en efterforskning af, hvem der har vandaliseret Hans Egede-statuen i Nuuk. Foto: Hans Peter Kleemann/Reuters/Ritzau Scanpix

Statuer af folk med en belastet fortid har haft et par hårde uger, og i søndags blev det den dansk-norske missionær Hans Egedes’ tur til at mærke folkets vrede. På Grønlands nationaldag blev den overhældt med rød maling og fik påskriften ”decolonize” – afkoloniser – med henvisning til, at Egede ifølge aktivisterne var en kolonist, der ikke fortjener en statue.

Statuen er tidligere blevet vandaliseret med sataniske tegn, men dette er første aktion mod statuen med henvisning til kolonialisme. Det følger flere ugers globalt fokus på statuer i det offentlige rum, der enten er blevet væltet, vandaliseret eller krævet fjernet i kølvandet på den racismedebat, som mordet på den sorte amerikaner George Floyd udløste. Ifølge Grønlands biskop Sofie Petersen var det bare et spørgsmål om tid, før det ville komme til Grønland.

”Det hænger nok sammen med det, der foregår ude i verden, hvor man har fokus på statuer af folk fra kolonimagter. Jeg havde nok også forudset, at den diskussion ville komme til Grønland. Jeg er ked af, at det er sket, og det tror jeg, størstedelen af grønlænderne også er,” siger hun.

Hun forudser også stærke reaktioner og kritiske røster, når landet næste år markerer 300-året for Hans Egedes ankomst. Selv kalder hun det for en kompliceret sag.

”Hans Egede var jo repræsentant for kolonimagten – det viser historien. Det er den ene side af sagen. Den anden side er, at det jo også var ham, der kom med det bedste budskab af alle: nemlig kristendommen.”

Der er delte meninger om, hvorvidt Grønland har været en koloni. Spørger man kirkehistoriker og tidligere provst Erik Balslev-Clausen, er svaret både og. Han har beskæftiget sig med Grønland og kolonihistorie i mange år og kalder det en beklagelig tendens, når man vandaliserer statuer i stedet for at have en dialog om fortidens mindre lyse kapitler.

”De, der har vandaliseret statuen, ser formentligt Hans Egede som symbol på kolonimagten. Det er ikke ham som person, de reagerer imod, men det, han repræsenterer. Samme tendens ser man overalt ude i verden i disse dage, hvor man læser alle nutidige problemer i samfundet ind i en kolonialistisk sammenhæng. Også selvom disse problemer ikke har noget med kolonitiden at gøre.”

Det er problematisk, men ikke desto mindre er det vigtigt også at have fokus på de negative sider af Danmarks forhold til Grønland gennem tiden, mener Erik Balslev-Clausen. Men man må være i dialog med historien frem for at lave hærværk, og derfor mener han, at næste års markering af 300-årsjubilæet for Hans Egedes ankomst til Grønland kan være en anledning til at få både de positive og negative konsekvenser frem.

”Det er beklageligt, hvis man ikke kan se sin fortid i øjnene. Men man bør lære af den i stedet for at reagere så voldsomt. Og så skal man have de positive ting med også. For eksempel hjalp Hans Egede grønlænderne til at lære at læse og skrive, så de dermed kunne bevare det grønlandske sprog. Sammenligner man med andre tidligere kolonier, ser man ikke det oprindelige folks kultur og sprog blive respekteret og bevaret, som tilfældet er i Grønland. Det har Hans Egede en stor del af æren for,” siger han.

Den grønlandske musikproducer og debattør Aqqalu Berthelsen var ikke selv med til aktionen mod Hans Egede-statuen, men kender gruppen bag. Han støtter budskabet og aktionen og har i mange år argumenteret for at fjerne statuer af missionæren i Danmark, Norge og Grønland.

”Jeg støtter aktionen, fordi den mand var en forfærdelig person. Han var racist og white supremacist (tilhænger af et hvidt overherredømme, red.). Han fandt mit folk og konverterede det til kristendom, men det var ikke på grund af os, men på grund af penge, at Danmark sendte ham. Han brugte vold og magt,” siger han.

Ville det ikke være bedre at indlede en debat om det i stedet for at begå hærværk mod en statue?

”Det er sådan her, man indleder en debat. Det er den perfekte måde at skabe debat på.”

Hans Egede var bevidst om at tage hensyn til inuitternes kultur og sprog og får en del af æren for, at det grønlandske sprog blev bevaret. Kan man ikke også have fokus på de positive ting, hans ophold har medført?

”At have respekt for vores kultur og sprog er vel det absolut mindste, man kan forvente. Jeg synes ikke, vi skal rejse statuer af folk af den grund.”