Sjældent har Folketinget modtaget et borgerforslag med større begejstring end torsdag. Tinget behandlede et forslag, der vil give politiet lov til at bruge såkaldt genetisk slægtsforskning til at efterforske drab, voldtægter og andre alvorlige forbrydelser.
Såvel regeringen som partier til højre og venstre støttede idéen varmt. Bag den står drabsefterforskere i politiet, og de fik stor ros for at have præsenteret et meget gennemarbejdet forslag. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) ville gerne give politiet det nye arbejdsredskab, som i andre lande, blandt andet Sverige, som har ført til opklaring af gamle drabssager.
Han tog dog det lille forbehold, at Justitsministeriet og Rigspolitiet først vil sikre sig, at metoden kan bruges uden at overtræde de internationale databeskyttelsesregler og konventioner.
Netop risikoen for datasikkerheden og privatlivet fik Liberal Alliances ordfører Steffen Larsen og Enhedslistens Rosa Lund til i forskellig grad at advare mod konsekvenserne af forslaget.
Ifølge Enhedslisten går forslaget for vidt, selvom det utvivlsomt kan føre til opklaring af flere sager. Rosa Lund fremhævede, at retten til et privatliv er en menneskeret og frygtede, at genetisk slægtsforskning ville blive brugt på mange andre forbrydelser end de groveste.
Hos Dansk Folkeparti var retsordfører Peter Kofod til gengæld udelt begejstret. Han mente, at regeringen hverken behøvede at gøre sig de store bekymringer over, om metoden skulle kræve en dommerkendelse, eller om forslaget skulle komme på kant med internationale konventioner.
Forslagsstiller Martin Wittrup Enggaard arbejder som drabsefterforsker ved Københavns Politi, og ifølge ham kan det nye værktøj blive en stor hjælp for politiet. Men det skal bruges som en opklaringsmetode og ikke som et enkeltstående bevis i retten, understreger han.
"Jeg arbejder med mange gamle, uopklarede drabsager. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi kunne opklare både gamle og nye sager med det her værktøj," siger han.
Etiske risici
Selvom idéen om den nye efterforskningsmetode får bred opbakning på Christiansborg, rejser andre et advarselsflag.
Det handler blandt andet om, hvilke dna-registre, der skal bruges. Lige nu findes de fleste store databaser hos kommercielle, amerikanske firmaer. Men i bemærkningerne til borgerforslaget nævnes, at man kunne overveje at oprette et dansk register, hvortil borgere frivilligt kan indsende dna-prøver. De skulle her give samtykke til, at politiet kan anvende slægtsoplysninger i efterforskningen.
Men det er for usikkert, hvor oplysningerne til politiets arbejde skal komme fra, mener Birgitte Arent Eiriksson, jurist og vicedirektør for den juridiske tænketank Justitia samt medlem af Dataetisk Råd.
"Skal vi til at indsamle mere dna til det her i Danmark, eller skal vi bruge eksisterende registre, hvor oplysningerne er indsamlet i anden sammenhæng og til andet formål? Det er ret uomtalt, hvordan man mere præcist vil gøre det, og indsamlingsmetoden er min store bekymring," siger hun og fortsætter:
"Derudover skal politiets anvendelse af oplysninger også overvejes. Det er positivt, at man har sat nogle rammer for, at det kun må bruges ved alvorlig og personfarlig kriminalitet, og at man skal have en dommerkendelse. Men vi har før set eksempler på, at man har sat sådanne begrænsninger, og så er metoderne senere blevet bredt ud til andre typer af kriminalitet. Det er jo problematisk, for så har folk muligvis indsendt deres oplysninger på et grundlag, der senere forandrer sig," siger Birgitte Arent Eiriksson.
Også Jesper Lund, formand i IT-Politisk Forening er kritisk over for, om forslaget samtykkeregler er klare nok.
"Det er noget nær jordens ringeste forslag, og det er dybt skadeligt. Man laver en database for hele befolkningen ad bagvejen. For det er ikke sikkert, at alle registreres. Men ved at give dna til et register, hvad enten det er kommercielt eller et eventuelt nationalt, giver man jo pludselig politiet mulighed for at efterforske ikke bare sig selv, men også ens slægtninge. Og det kan række mange generationer frem," siger Jesper Lund.
En anden bekymring for ham er, at mennesker, der i god tro vil hjælpe politiet eller finde ukendte slægtninge, uforvarende kommer til at angive nære slægtninge til politiet.
"Hvis du sender dit dna ind, og en af dine nærmeste tidligere har begået eller senere begår en alvorlig forbrydelse, så har du jo pludseligt været medvirkende til opklaringen. Og det er jo langt fra sikkert, at folk ønsker det."