Prøv avisen

Har et fattigt barn krav på en scooter?

Sektionsleder i Red Barnet Lotte Nystrup Lund forklarede, at presset på familierne er så stort, at de har tomme køleskabe, fordi der skal være råd til at give børnene spillekonsoller, computere eller mobiltelefoner. Foto: colourbox.com

Hvorfor har så mange udsatte børn fået en psykisk diagnose de seneste år? Og er udgifterne til socialt udsatte virkelig eksploderet? Det var nogle af de mysterier, Folkemødet på Bornholm blev præsenteret for i går

Godt en snes socialpolitiske fagfolk og andre interesserede tog i går imod Socialpolitisk Forenings indbydelse til en debat om, hvordan det danske samfund behandler fattige børn.

Folkemødet i Allinge på Bornholm har nemlig også græsrods- og interesseorganisationer har fået plads blandt de 250 arrangementer.

LÆS OGSÅ: Fattigdommen har bidt sig fast i Danmark

Mødet udartede til et veritabelt opgør med de seneste 30 års socialpolitiske udvikling, hvor al socialpolitik ifølge både talerpanel og deltagere er blevet til arbejdsmarkedspolitik. Et job er blevet svaret på ethvert socialt problem, lød det.

Taberne er blevet de udsatte familier, som ikke har råd til at give deres børn de mest nødvendige ting. Familiekonsulent Joan Münch fra Frelsens Hær kunne fortælle, at de sidste jul uddelte julehjælp til 11.000 familier, 50.000 børn fik ingen julegaver, og de tal ser kun ud til at stige år for år.

Sektionsleder i Red Barnet Lotte Nystrup Lund forklarede, at presset på familierne er så stort, at de har tomme køleskabe, fordi der skal være råd til at give børnene spillekonsoller, computere eller mobiltelefoner. Hun nævnte flere konkrete eksempler på børn, der havde været med på organisationens lejre, og som syntes, at det fedeste var, at der var mad i køleskabet hele tiden.

Det siger rigtig meget om, hvad det er for et liv, disse børn har. Et andet eksempel er Thomas på 16 år, som er i en drengegruppe, hvor alle har en scooter, undtagen Thomas. Og noget af det værste for Thomas er, når de skal hjem om aftenen, for så skal han spørge de andre, om han må få en plads på bagsædet, så en anden dreng kan køre ham hjem.

Hvordan er det at få den rolle i en drengeflok altid at skulle side på bagsædet? Det er bare ikke godt nok, at vi tilbyder sådan et børneliv for Thomas i dagens Danmark, sagde Lotte Nystrup Lund.

Hun blev spurgt, om der ikke var fare i at lægge behovet for scootere, computere og spillekonsoller som Nintendo ind under fattigdomsbegrebet.

Jo, der er en fare i at sige, at unge mangler en scooter eller en Nintendo, for det kommer let til at lyde luksuriøst. Men der er tusindvis af børn, som mangler noget i køleskabet, eller de får kun mad i skolen om fredagen. Og det er kun et stykke, og de får altså kun et stykke frugt om ugen, sagde Lotte Nystrup Lund.

Et andet centralt spørgsmål blev rejst, nemlig hvorfor de sociale udgifter, for eksempel på det såkaldte specialiserede socialområde, er steget eksplosivt de senere år. Sker det, fordi der bliver mange flere udsatte, eller er det bare udtryk for, at flere får en diagnose?

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, måtte erkende, at det kunne hun ikke svare klart på.

Jeg har bedt om i to år, at vi fik undersøgt, hvad denne udgiftsstigning handler om. Siden kommunalreformen, hvor kommunerne overtog disse opgaver fra amterne, har kommunerne fundet deres egne måder at tilrettelægge tingene på. Det har kostet rigtig mange penge.

Der er også lavet nye kontoplaner. Kunne det være, at fordi man konterer anderledes, ser det ud, som om udgifterne er steget, spurgte Bettina Post.

Hun medgav desuden, at der ikke er blevet flere familier eller børn, som får behandling. Det tal har været konstant gennem årene.

hoffmann@k.dk