Det er nemmere at finde indslag om FN’s verdensmål end om lokal kultur på limfjordsøen Mors, når man læser programmet for Kulturmødet Mors, der begynder i dag. Faktisk glimrer ethvert lokalt indslag ved sit fravær, mener professor emeritus i teologi Viggo Mortensen, som i et debatindlæg i dagens avis argumenterer for, at kulturmødet mangler lokal forankring og er blevet professionaliseret. Det kommer ikke mindst til udtryk i festivalens slogan ”Culture Matters” (kultur har betydning), der modsat de andre år er på engelsk, mener han og sammenligner kulturmødets udvikling med Folkemødet på Bornholms.
”Folkemødet på Bornholm er blevet de professionelle politikeres og politiske meningsdanneres snakkemøde. På tilsvarende vis er Kulturmødet Mors blevet de professionelle kulturaktørers legeplads. Udkant? Det vil vi ikke høre tale om. Vi importerer da bare den københavnske kulturelite og kulturentreprenører: Clement Kjersgaard, Christian Have, Rushy Rashid og så videre,” skriver Viggo Mortensen, der var med til at tage initiativ til bevægelsen ”Oprør fra udkanten” mod geografisk skævvridning.
Samfundsforsker Michael Böss har flere gange deltaget i Kulturmødet Mors og genkender billedet af, at det er blevet ”professionaliseret”. Han mener, at lokal forankring er afgørende for kulturmødets identitet.
”At gå på kompromis med det lokale kan i sidste instans ende med at slå kulturmødet ihjel, for så bliver det blot en begivenhed uden identitet. Kulturmødet er blevet stærkt professionaliseret de senere år. Det har givet festivalen prestige i de ledende kulturlag, men har været til skade for dens identitet,” siger han.
Formand for Folketingets Kulturudvalg Bertel Haarder (V) har været med på Kulturmødet Mors næsten hvert år. Han har på samme måde oplevet, at festivalen er vokset år for år og af den grund blevet professionaliseret. Men det bliver kulturmødet ikke mindre folkeligt af, mener han.
”Jeg har oplevet kulturmødet gå fra at være en lille fætter-kusine-fest til at være meget velbesøgt. Det er da i mine øjne udtryk for, at det er en meget folkelig begivenhed,” siger den tidligere kulturminister, som heller ikke har noget problem med programmets internationale fokus på for eksempel FN’s verdensmål, hvis det bliver gjort på den rigtige måde.
”Verdensmålene er fremragende, men det er ikke kulturelt indhold. De må gerne være med, men de skal ikke erstatte debatten om kultur,” siger han.
Mette Moesgaard Jørgensen, der er provst i Morsø Provsti, har været med alle seks foregående år og genkender billedet af, at den lokale kultur er mindre synlig end den internationale og landsdækkende på Kulturmødet Mors. Hun deltager for syvende gang og kalder det et udtryk for, at arrangementet er vokset.
”Det er blevet dyrere at være til stede med en stand, og det betyder naturligvis, at de mindre, lokale aktører får sværere ved at være med. Men det er ikke et problem, at festivalen bliver hævet fra at være noget lokalt til at være noget landsdækkende. Det skal jo være et kulturmøde for hele landet og ikke bare for Mors. Og så involverer den i øvrigt lokalbefolkningen ved, at der er mange lokale besøgende og mange lokale frivillige,” siger provsten, der er med til at stå for Morsø Provstis aktiviteter.
Det samme pointerer Kulturmødet Mors’ direktør, Trine Bang. Hun er dog ikke enig i, at programmet mangler lokal forankring.
”Det kommer an på, hvad man mener med lokal forankring. Der er flere programpunkter med lokale kunstnere som for eksempel Knud Sørensen. Derudover har vi over 200 lokale frivillige og lokale institutioner, som bakker op om det. Det er vigtigt for os at være lokalt forankret, og det mener jeg også, at vi er,” siger hun.