På weekendens landsmøder i Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre var det helt store fælles tema den europæiske migrant- og flygtningekrise.
Partiledernes taler i lørdags faldt ud som forventet: Kristian Thulesen Dahl (DF) tordnede for mere grænsekontrol, Mette Frederiksen (S) talte om balancen mellem humanisme og realisme, mens Morten Østergaard (R) nærmede sig et hyldestkvad til de danskere, der var taget til grænsen for at fragte flygtninge gennem landet - ”så lovligt som muligt”, som man ifølge Østergaard siger i Nordjylland.
Konkrete forslag til, hvordan krisen løses, var det dog småt med, bortset fra at alle tre partiledere var enige om at ønske sig en politisk bred aftale om asyl- og udlændingepolitikken.
Den kan nu have lange udsigter, hvis den skal omfatte et Dansk Folkeparti, som vil sende alle flygtninge i statslejre og tvinge dem retur til deres hjemlande så hurtigt som muligt.
Samt stramme reglerne for permanent ophold og som nævnt genindføre en grænsekontrol, der er på kant med Schengen-reglerne.
På overfladen er Mette Frederiksen og Morten Østergaard enige om, at der er brug for en europæisk løsning, men netop kun på overfladen.
Socialdemokratiet har ligesom regeringen det væsentlige forbehold, at Danmark fortsat selv skal bestemme sin asyl- og indvandrerpolitik. Og jorden gødes for nye stramninger herhjemme.
”Antallet af udlændinge, der kommer hertil, er ikke ligegyldigt,” som den socialdemokratiske partiformand gentog i sin replik til de delegerede i går - dog stadig uden at ville sætte tal på, hvor mange Danmark så kan modtage.
De Radikales integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen foreslog i Politiken, at der bliver holdt en ekstra folkeafstemning efter nytår, denne gang om at Danmark helt og fuldt skal tilslutte sig EU's fælles asylpolitik.
Det vil sige præcis den del af det retlige samarbejde, som hverken regeringen, De Konservative, eller Socialdemokraterne vil forpligte landet til at gå med i.
Det gode spørgsmål er imidlertid, om det er De Radikale eller de øvrige forligspartier, der har bedst føling med befolkningen.
De seneste uger har meningsmålinger vist en overraskende stor tilslutning til, at Danmark skal tage et ansvar for flygtninge, og at landet skal være med i en europæisk løsning af krisen.
Eksempelvis sagde en Voxmeter-måling for Ritzau for nylig, at hele 78,2 procent af vælgerne mener, at hvis EU bliver enig om en fælles asylpolitik, skal Danmark være med. Ifølge en Megafon-måling mener 54 procent af danskerne, at Danmark skal tage flere flygtninge.
Tallene er tvetydige. Når så mange vælgere går ind for en EU-fordeling af flygtninge, vil nogle af dem begrunde det med, at det vil tvinge andre EU-lande til at tage flere flygtninge, mens Danmark formentlig vil få færre end i dag.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at man af tallene også kan læse en meget stor folkelig velvilje over for flygtninge og over for, at Danmark skal deltage i et forpligtende europæisk samarbejde.
Landsmødedeltagere tegner ikke et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, men talerne på weekendens møder giver alligevel et fingerpeg om holdninger i baglandet.
Helt overordnet bekræfter de indtrykket fra de sociale medier af, at debatten er blevet polariseret. Dansk Folkepartis enorme fremgang og den massive appel om at lukke grænserne vidner om, at en stor del af vælgerne er meget bekymrede over indvandringen og tror på, at isolation er svaret. Det var netop denne vælgergruppe, der afgjorde folketingsvalget.
Men lyttede man til de delegerede på den socialdemokratiske kongres i Aalborg, var der ingen, som talte for en strammere flygtningepolitik.
Derimod var der en række kritiske indlæg mod den hårde socialdemokratiske udlændingeretorik i valgkampen, som Mette Frederiksen måtte forsvare igen i går med henvisning til de store integrationsproblemer, der følger med en voldsom indvandring. Dermed bidrog kongressen til det billede, meningsmålingerne har antydet:
At i hvert fald regeringen og Socialdemokratiet har fejllæst holdningen til udlændingepolitik hos det store flertal af vælgere, der fortsat ikke stemmer på Dansk Folkeparti.
De vælgere synes ikke så bange for flere flygtninge og for at overlade asylpolitikken til EU, som de store regeringsbærende partier tror.