Har Salman Rushdie ret i, at islamismen mister indflydelse?

Så sent som i går dræbte formodede islamister kristne i flere kirker i Indonesien. I et interview i Kristeligt Dagblad lørdag udtalte den verdensberømte indisk-engelske forfatter Salman Rushdie, at islamismen ikke er et skelsættende historisk fænomen. Vi har spurgt tre førende internationale islamisme- og terrorforskere, om de er enige med Rushdie

"Jeg er ikke synderligt pessimistisk. De lande, hvor islamisterne har bedst fat, er også de lande, hvor de er mest forhadte," siger Salman Rushdie.
"Jeg er ikke synderligt pessimistisk. De lande, hvor islamisterne har bedst fat, er også de lande, hvor de er mest forhadte," siger Salman Rushdie. Foto: Eloy Alanso.

Professor Abdessamad Belhaj, islamolog og politolog ved center for tværfaglige studier i moderne islam, Cismoc, Det Katolske Universitet i Louvain i Belgien.

”Salman Rushdie har ret i, at radikal islam ikke har vundet slaget om muslimernes hjerter og hjerner. Det helt store flertal af muslimer er imod islamismen, og det bekræftes af alle de undersøgelser og meningsmålinger, vi laver. Vores seneste undersøgelse i Marokko viser for eksempel, at under fire procent støtter organisationer som Islamisk Stat eller al-Qaeda. I Belgien er det under ni procent.

Men derimod er det ikke rigtigt, at den radikale islamisme er et forbigående fænomen set i et historisk perspektiv. Den dukker op igen og igen i forskellige former, og hver generation udvikler sin egen udgave. Hvis vi bare ser på den nyeste historie, så oplevede Egypten en opblussen i 1960’erne. Fra 1979 var det Afghanistan, der var centrum, og i 1990’erne opstod så al-Qaeda, og endelig fik vi Islamisk Stat. Den radikale islam opstår som en reaktion på de arabiske landes ideologiske og politiske krise og som et nemt svar på autoritære regeringers manglende evne til at indfri de unges forventninger om økonomiske og personlige fremtidsudsigter. Det er rigtigt, at den radikale islamisme hver gang taber kampen på idéernes slagmark. Men kampen mod islamismen er aldrig vundet, den skal føres igen og igen.”

Ahmed Akkari, tidligere imam og nu lærer og forfatter – aktuel med bogen ”Mod til at tvivle”.

Ahmed Akkari, tidligere imam og nu lærer og forfatter
Ahmed Akkari, tidligere imam og nu lærer og forfatter

”I sin kommentar om islamismens styrke, udbredelse og fremtid siger Salman Rushdie ganske korrekt, at islamismen ikke forsvandt i takt med en minimeret trussel på hans person, og det skyldes, mener jeg, at de islamiske bevægelser er blevet politisk taktisk klogere, ikke at de tænker friere. Det er desværre heller ikke entydigt, at islamismen er forhadt i de lande, hvor den har bedst fat. Den har en enorm magtbase, selv over for liberale medier og tænkere. Den eksplosive udbredelse af moskébyggerier, udbredelse af tørklædet som et signal om identitet og de tusinder af sociale mediesider og grupper, der går op i at drøfte religiøse regler, taler også om et andet billede for det muslimske Østen. Blandt andet har flere af de mest kendte konservative lærde flere millioner følgere, for eksempel al-Ouda (saudiarabisk prædikant, red.), som lytter til deres budskab og online-fatwaer. Men mange afviser også islamismens tanker og ser den som en vej til magt og kontrol. Og jeg er enig i, at det især er de sociale middel- og højlag, der forstår at holde den på afstand. Dog skal det siges, at islamismens mission har fået opbakning fra en række rige og ultrarige personer, der hånd i hånd med lærde og statsledere har givet millioner på millioner til ’institutioner og velgørenhedsformål’ under islamismens mangeartede faner og bannere.

Hvor jeg er helt uenig med Rushdie, er i synet på fremtiden. Jo, lige nu ser det ud til, at den stærke tendens mod konflikt med Vesten er aftagende, især efter afmonteringen af Islamisk Stat og dens afløbere, men man overser fortsat den mest banebrydende bevægelse i islamismens verden – Det Muslimske Broderskab, som har stået bag de fleste islamiseringstiltag i den muslimske og vestlige verden.”

Adam Deen, direktør for den britiske tænketank Quilliam i London, der beskæftiger sig med radikalisering.

Adam Deen, direktør for den britiske tænketank Quilliam i London
Adam Deen, direktør for den britiske tænketank Quilliam i London

”Det helt overvejende flertal af muslimer tager afstand fra Islamisk Stat, men ikke nødvendigvis fra det idémæssige grundlag, organisationen hviler på. Islamisk Stat tog udgangspunkt i en eksisterende ideologisk ramme af synspunkter, og organisationens succes skyldtes netop, at den tappede af disse idéer, som i stigende grad påvirker muslimernes tænkning. Muslimerne er derfor desillusionerede over den måde, Islamisk Stat har forvaltet disse idéer på, men ikke nødvendigvis fra idéerne i sig selv. Vi troede engang, at den islamiske terror ville forsvinde med Osama bin Ladens død. I stedet fik vi Islamisk Stat. Vi skal ikke begå samme fejlslutning i dag. Islamisk Stats industrielle udnyttelse af de sociale medier har vist, hvor nemt idéer kan sprede sig. Hvis vi skal bekæmpe radikalisering, skal vi bekæmpe den idémæssige ramme, og den kamp er endnu ikke vundet.”