En kvinde med blåt hår, blå øjne og en spids blå hat byder velkommen til eid-fest på Rigshospitalet og præsenterer sig selv som den blå heks. Hun har alt og intet at gøre med eid, fortæller hun og tilføjer, at formiddagen i dette hjørne af forhallen skal handle om eid. Det er nemlig den første eid-fest på hospitalet, og den er arrangeret af ”Kultur på Riget” til hospitalets indlagte børn, men også til personale, pårørende og alle, som har lyst til at deltage.
Den blå heks, hvis officielle navn er Janne Kjærsgaard, giver ordet videre til Naveed Baig, koordinator for Etnisk Ressourceteam og tilknyttet imam på Rigshospitalet. Han står midt i en halvcirkel af fire gule huse i børnestørrelse og indleder med den arabiske fredshilsen ”salam aleikum.”
Eid er fejringen af, at muslimernes fastemåned, ramadanen, er slut, fortæller han, og det har været et ønske på Rigshospitalet at få indført en eid-fest i mange år, og i år har det kunnet lade sig gøre.
Så nu kan man glæde sig over, at eid fremover findes på listen over Rigshospitalets arrangementer for børn blandt jul, fastelavn, Nordatlantiske dage, sangaftener og 1001 nat, siger han og overlader ordet til kollegaen hospitalspræst Henning Nabe-Nielsen.
”Den tidligere biskop i Roskilde Jan Lindhardt plejede at sige, at vi danskere tror og husker med maven. Derfor er vi gode til at huske jul og påske. Og dét at faste er også at tro og huske med maven,” siger Henning Nabe-Nielsen, som er én ud af tre hospitalspræster på Rigshospitalet.
Og selvom vi er forskellige, så kan man godt være venner. Ligesom sangen om Kaj og Andrea, der spiser forskelligt, men stadig er gode venner, siger han.
”Lad os fortsat dele vores samliv i åndelig frihed, respekt og godt venskab. Glædelig eid,” slutter han af og lader gæsterne gå til buffeten, som er fyldt med traditionel arabisk mad lavet af kvinder fra Integrationsforeningen Kringlebakken.
Imens virrer den blå heks rundt mellem folk og sørger for opfyldning af kopper, kaffe og te. Det er vigtigt for børnene at få gode oplevelser, hvor de kan holde pause fra sygdommen og bare hygge sig, fortæller hun. Janne Kjærsgaard laver dukketeater og fortæller historier til hospitalets børn i samarbejde med klovne, musikere og mange andre frivillige.
”Selvom sådan et arrangement kan virke tilfældigt, er det planlagt ned til mindste detalje. Nogle børn forlader desværre ikke hospitalet igen, og derfor er det væsentligt for deres familier at have gode minder, hvor de hyggede sig med barnet på hospitalet. Og det er vigtigt at fejre eid af respekt og omsorg for hinanden.”
Men hvorfor har den blå heks alt og intet med eid at gøre? Den blå heks er en figur, som kan rumme alle kulturer, mennesker, liv og sygdomme, fortæller Janne Kjærsgaard. Derfor har hun alt med eid at gøre.
Hun drejer hovedet, da en lille pige med sut, guldsko og et mintgrønt strutskørt, som matcher hendes lille kørestol, kommer kørende. Pigen er flankeret af en sygeplejerske i lilla og en såkaldt perfusionist i grønt. Perfusionisten er specialiseret i hjerte- og lungemaskiner og har et øje på pigen og et på den brummende hjertemaskine, som er tilkoblet pigen.
Hun venter nemlig på et hjerte, og det er helt exceptionelt, at hun er med i dag, for hun har været på sin stue i flere måneder, fortæller Janne Kjærsgaard og sætter sig på hug foran pigen.
Pigen har sine to ældre søskende med, og de får alle tre gaver. De to ældste giver sig i kast med deres nye ludospil med hjælp fra perfusionisten med det grønne hårnet.
Da ludospillet er slut, kredser børnene videre på jagt efter nye sjove ting at prøve og havner ovre ved en ung kvinde med en kimono og en knold sat højt på hovedet. Hun kommer fra Sminketeateret og kan forvandle børneansigter til alt fra nuttede sommerfugle til Batman. Drengen vælger et dødningehoved, som han får malet midt i panden, mens pigen får en blomst ved højre øje. Men den lilla leopard er alligevel den mest populære blandt børn, fortæller sminkøren.
Ved bordet ved siden af sidder Aisha Hussein, som er specialiseret i at male mønstre med hennafarve. Det er en tradition at udsmykke hænder med hennafarve i smukke mønster til store højtider som eid. Aisha Hussein er normalt besøgsven for afghanske patienter på Rigshospitalet, som ikke taler dansk, men da hun hørte, at de manglede en til at lave henna, tilbød hun sin hjælp.
Samtidig kommer endnu en lille pige kørende med en sygeplejerske bag sig. Hun har en højbøjle og hårspænder placeret ovenpå forbindingen om hendes hoved, og en prinsessekappe dækker nogle af alle hendes forbindinger, der beskytter hendes forbrændinger.
Hun ser lidt betuttet ud, men lyser op i takt med, at hun forsigtigt farvelægger tegninger med islamiske mønstre, som er blevet lagt ud på bordet ved siden af en bog med titlen ”Min religion – verdens store religioner i børnehøjde”.
Tilbage i buffeten er fadene næsten tomme og omdrejningspunktet er i stedet skiftet til en velfriseret musiker ved navn Bilal Irshed, som fremkalder toner på et arabisk strengeinstrument ved navn Oud, mens en lille dreng står og hopper til musikken.
Og musikken, maden og de glade ansigter fanger opmærksomheden blandt de passerende. Flere spørger, hvad der foregår, hvad eid er og snupper et stykke slik med på vejen.
”Jeg er bare nysgerrig,” siger en forbipasserende kvinde og forlader det lille hjørne med farverige uniformer, små ansigter med dyremotiver og mønstrede hænder. Eid-festen er en succes og indledningen på en tradition, siger Naveed Baig.
”Vi kan jo godt være her alle sammen og ikke kun tolerere hinandens højtider, men også glædes over dem og komme hinanden ved.”
